Bright, baby, bright

Det er forunderligt. Jeg var barn i Jylland i 80’erne. Men jeg var også ung i New York i den samme periode. Og midaldrende, tæt på fallit og skilsmisse i selvsamme by i 2008. Alt sammen takket være Jay McInerneys romantrilogi med ægteparret Russell og Corrine Calloway som omdrejningspunkt.

Jeg har læst deres historie i løbet af ti år. Fra Brigthness Falls og The Good Life til Bright, Precious Days, der udkom i 2016. Den sidste bog læste jeg faktisk i løbet af den forgangne weekend, mens resten af familien var mere optaget af livet i badebassinet på denne måske sidste, rigtige sommerdag. What a ride, den sidste bog.

McInerneys bøger rummer masser af newyorker-referencer, som jeg ikke er i stand til at fange, men som fascinerer mig vildt. Fallerede forfattere, desperate forlagsfolk, frembrusende hedge fund-managers og affærer på kryds og tværs. Gamle værdier og nye penge. Obama in office og 9/11 altid i baghovedet.

Det bliver svært for mig, den dag jeg endelig kommer til NY som endnu en nysgerrig turist. Jeg vil opsøge adresser og stedet, der måske kunne give mig en anelse om, hvordan Russ og Corrine lever i dag, otte år efter. Forgæves. Byen ændrer sig hele tiden, og fiktive personer bor ikke på matrikler i virkeligheden. Det ender nok med, at jeg lægger vejen fordi Mansion McInerney og afleverer et gammeldags postkort fra en fan.

Læs The Guardians interview med Jay McInerney, august 2016

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s