De sidste måneder er jeg stødt på en række udgivelser og litterære tiltag, som jeg har lyst til at kaste lys på. I stedet for blot at remse dem op præsenterer jeg dem her i en form for associativ kædedans. Det er OBS i nye klæder: Oplysning til Bloglæsere om Skønlitteratur.

Vi lægger ud med en aktuel fagbog skrevet af Kristiane Hauer og Peter Heller Lützen, der begge er tilknyttet Nationalt Videncenter for Læsning. Bogen hedder Fiktionslæsning: Veje til gode læseoplevelser for børn og unge. Den giver forskellige perspektiver på det særlige, der kan ske, når vi (mange af pointerne passer også på voksne læsere) giver os i kast med lige præcis fiktionstekster. Forfatterne kommer ind på læsekultur, læsevaner, læsemedier, læsesteder, læsefællesskaber og læseridentitet. Det hele bindes sammen af en læseøkologisk model, der udfolder, hvordan alle mulige faktorer spiller en rolle og ikke mindst spiller sammen, når vi læser fiktion. Bogen er udgivet på Akademisk Forlag i maj 2026, og på forlagets hjemmeside står, at målgruppen er alle, der underviser i og formidler litteratur. Jeg er selv i gang med at dykke ned i bogen, og min læsning er især drevet af min interesse for læseridentitet. 

Du finder info om bogen her: Fiktionslæsning | Akademisk Forlag

Skønlitteraturens særlige potentialer får en ny vinkel i en artikel om skønlitteratur som læremiddel i grundskolens samfundsfag, som Jimmy Michelsen og Pernille Julie Østergaard Nielsen står bag. Begge arbejder ved UCL (University College Lillebælt) Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Afsættet er et projekt på læreruddannelsen i Odense, og artiklen trækker på interviews med lærere, som brugte Yahya Hassans digt DIMISSION i deres samfundsfagsundervisning i en 8. klasse og så, at det førte til engagement hos eleverne, gav dem perspektiv og styrkede deres indlevelses- og vurderingsevne.

Læs artiklen her: Skønlitteratur som læremiddel i grundskolens samfundsfag – artikel

Kollektivromanen Blokkene af Deniz Kiy (2025) er et godt eksempel på en fortælling, som samfundsfagslærere kunne bringe i spil i udskolingen. Elever på FGU (Forberedende Grund Uddannelse) i Roskilde har først arbejdet med romanen i danskundervisningen og derefter sammen med Roskilde Bibliotekerne og Kreativt hus for børn lavet collager om dem. Collagerne tager udgangspunkt i tekstens konkrete elementer, ”der nu bliver sat sammen på ny, roteret, spejlet og kunstiggjort”, som der står på Roskilde Bibliotekernes hjemmeside.

At gøre noget med litteraturen og give den et personligt udtryk er en kilde til uhæmmet faglig begejstring hos mig. De unges collager bliver selvfølgelig udstillet, sådan at alle kan opleve dem.

Læs mere om ferniseringen her: Udstilling: Fantasifulde collager | Roskilde Bibliotekerne

Blokkene er nomineret til DRs Romanpris 2025. Det samme er Ude for uden af Niels Krause Kjær, og den velskrevne landbrugsroman har allerede modtaget flere priser. Lige da romanen udkom, sendte jeg den til min onkel, der er pensioneret landmand, og han læste den på to dage. Der var resonans.

Hør om Uden for uden i denne podcast på DR Lyd: DR Romanprisen | Niels Krause-Kjær: Ude for uden | Lyt som podcast | DR LYD

Man kan næste ikke sige dansk landbrug uden at sige svineavl, nationalt sprøjteforbud og (dare I say) undergangsfortælling. Krause Kjær betoner, at vi alle, både som individer og som samfund, har en aktie i landbrugets udvikling/afvikling. Engang var landbruget grundstenen i den danske økonomi.  I dag er den blot en brik blandt mange. Her kommer det associative hop til Lutherkirkens årlige arrangement Store Drømmedag, som afholdes på Store Bededag. I år havde kirken inviteret poeten, oversætteren, aktivisten og renæssancemennesket Shëkufe Tadayoni Heiberg til at komme og læse sin smukke sonetkrans Grundsten højt. Giv dig selv en gave, tilfør stærke sprogbilleder til dine drømme og læs eller hør disse digte, der er udkommet på Forlaget URO:  Grundsten – FORLAGET URO

Fra Grundsten til Grundskyld. Jeg har foreslået Lutherkirkens præst (min bror), at han inviterer forfatteren Signe Kierkegård Cain til arrangementet HVID FREDAG, som kirken holder hvert år som et alternativ til Black Friday. Hun står blandt andet bag digtsamlingen Grundskyld (2025), der er udkommet på forlaget med det geniale navn Rebel With A Cause. Digtene handler om ”ejerskab, forhold, forbrug og økonomi”, som der står på forlagets hjemmeside.

Hvordan kan det være, at indgåelsen af et parforhold og kernefamiliedannelse fører til akkumulering af ting og sager, cykler, badebassiner, køkkenmaskiner og alskens udstyr? Hvad er det for mekanismer, der er på spil? ” Vi gik i banken / fremviste / budget / lønsedler / årsopgørelse fra skat, vi / burde snarere / have afleveret / dokumentation for / at vi ville blive sammen / for evigt bære det akkumulerede gods / på vores fire skuldre / hvis vi i stedet / havde deponeret vores kroppe / lagt / flaprende albuehud / stemmebåndknyster og kraveben / på bordet / havde skrevet under på / at det er banken / der bestemmer / hvad vores kroppe skal.”

Det er stærk læsning. Køb digtsamlingen (fordi vi netop ikke skal holde op med at købe bøger) og giv den til et sølvbrudepar, der stadig er sammen: Grundskyld | Rebel With a Cause

Vi bevæger os nu fra skyld til skærm. Jeg er ikke den store lyriklæser, men med Heiberg, Cain og Peter Dyreborg er der sket noget positivt i min læseadfærd. Dyreborg har i 2026 udgivet Bekræft, du er et menneske.  Forsiden (se nedenunder) gør, at man MÅ have bogen mellem hænderne.  Den er fyldt med legende meme-referencer og beskrivelser af et hverdagsliv med teknologi, der føles helt naturlig i dag og som 100 procent science fiction for bare 25 år siden.

Forfatteren er ligesom mig årgang 1976, så vi har prøvet det hele: Blækregning, skrattende modems, klaptelefoner, et væld af forskellige laptops, MySpace, SoMe, skærmskam, Chatgpt og tja: Hvad mon det næste bliver?  Læs bogen sammen med din teenager. Måske får I det low key LOL.

Find Bekræft du er et menneske (og bekræft din interesse for bogen) ved at klikke her: Peters bøger – Peter Dyreborg – poetry slam og spoken word – shows, byer, DM, regler, film‎, skoler og undervisning

Kunstig intelligens kan hjælpe os med meget. Men jeg er sikker på, at AI aldrig vil kunne frembringe mesterværket Sort Orkidé, der er skabt af den færøske forfatter Vónbjørt Vang. Hun fik Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen i 2025. Jeg venter i spænding på, at bogen bliver udgivet på dansk, og jeg ser især frem til at opleve de collager, der indgår som en del af værket.

Lyt til Vónbjørt Vang i denne udgave af Skønlitteratur på P1: Skønlitteratur | Mor på rejse til helvede | Lyt som podcast | DR LYD

Apropos collager så har jeg i dette forår testet et workshop-format, hvor udformning af collager, oplæsninger af udvalgte stykker skønlitteratur og refleksioner over arbejdsliv flettes sammen i et kreativt og samtidig stramt styret miks. Gode kolleger, venner og bekendte har været forsøgskaniner, og oplysningsforbundet FORA har sagt ja til at udbyde workshoppen to gange i september. #reklame.

Dette hjertebarnsprojekt kombinerer kollektiv karrierevejledning og skønlitteratur med limstifter og papirudklip. Det betyder, at alle mine væsentligste interesser her i livet er kittet sammen, og hvem kan egentlig bede om mere? Mere info følger senere på året.   

At skabe mening i arbejdslivet, i eksistensen og i verden kan være noget, der kommer let og intuitivt. Andre gange føles det som en Sisyfos-opgave. I december 2025 deltog jeg i et webinar arrangeret af Kulturrådet i Sverige, hvor temaet var Läsning för livet. De mange indlæg blev bagefter samlet i en fin antologi med titlen Läsning för livet: Om litteraturens och läsningens betydelse för vår existentiella hälsa, der blandt andet rummer kapitlet Obekväm litteratur. Heri argumenterer Anders Fällström, rektor ved Mittunidersitetet for, at fremtidens ingeniører har brug for at læse skønlitteratur som en del af deres uddannelse: ”Många civilingenjörer hamnar på ledande positioner i samhället och är med och bygger framtidens samhälle. Utifrån sin profession är det förstås avgörande att de behärskar matematik, fysik, kemi, mekanik och så vidare – och det kompromissar vi inte med. Men det finns också andra saker som vi gärna vill att de ska ta med sig från utbildningen. Det handlar om att träna sig i, eller åtminstone öppna ögonen för att möta det som väcker utmanande frågor. – Man ska träna sig i att ta sig an det som är främmande eller annorlunda. Inte minst i dagens värld tror vi att det är viktigt, exempelvis när det gäller att förstå och reflektera kring begrepp som krig och död.” (side 41).

Du finder hele den inspirerende antologi her: Läsning för livet 4/2026

Man kan spørge, om ingeniører kan redde verden? Jeg er sikker på, at de kan komme til at spille væsentlige roller, hvis vi skal til at genopbygge verden efter zombieapokalypsen eller andre katastrofer, som desværre er alt for nemme at forestille sig. Der findes dog ikke ingeniører i romanen Eneboer af Persille Ingerslev. Hovedpersonen vader bogstaveligt rundt i døde mennesker midt på Frederiksberg i denne robinsonade, der gjorde et ekstra stort indtryk på mig, fordi den foregår på Frederiksberg, hvor jeg har boet i over 20 år.

Hvad gør man, når lugten af lig gør det svært at trække vejret? Hvordan får man hverdagen til at fungere, når det er slut med elektricitet, internet og vandforsyning? Hvad stiller man op med ensomheden og angsten? Persille Ingerslevs detaljerede beskrivelser af kampen for at skabe orden og mening midt i undergangen var både skræmmende og fascinerende. Især billederne af et smadret Frederiksbergcenter, hvor planterne gør deres indtog og vokser hen over alt, stod lyslevende for mig. Vores egne, til tider usmagelige og perverse udtryk for vækst og forbrug helt kvalt i blade, grene og ustoppelige vækster.

Læs mere om Eneboer i POVs anmeldelse: ‘Eneboer’ dvæler ved menneskets ensomhed

For et par år siden læste jeg en anden robinsonade med en kvindelig hovedperson, nemlig Væggen af Marlen Haushofer. Min kollega Asta havde anbefalet bogen i Portræt af en læser med mange læseminder | #bogsnak. Jeg ville aldrig have opdaget bogen, hvis ikke Asta have peget mig i retning af den. Senere opfordrede jeg min mor til at læse den, og således var Asta, min mor og jeg blevet en del af en form for læsefællesskab, som Hauer og Lützen skriver om i Fiktionslæsning.

Kædedansen stopper her. Oplysning til Borgerne om Skønlitteratur er slut for denne gang.