Da jeg var fem år, skulle jeg holde et par dages sommerferie hos min moster Else og onkel Poul. De drev et landbrug med kvæg, høns, maskinpark og store marker. Eller det vil sige: Store marker efter tidens forhold dengang i begyndelsen af 1980erne. I dag er gården revet ned, og der er ikke en sten tilbage. Poul og Else er her ikke mere. Markerne blev opkøbt af nabolandmænd. Vi kender historien ud og ind.

Else og Poul havde ikke selv børn, og derfor var alle deres niecer og nevøer deres børn. Det betød maksimal forkælelse, når man besøgte dem. Hvis man var så heldig at skulle overnatte hos dem, sov man i de blødeste dyner med det hvideste sengetøj. Om morgenen var der boller og varm kakao. Om sommeren kom man med på udflugt til Aalborg Zoo, og som en pause på den halvlange køretur til dette oplevelsesmekka spiste vi frokost på en rasteplads. Fra køletaskens indre fremdrog Else smagfulde og sirligt pyntede stykker smørrebrød, og sodavandsmærket var sikkert Saltum.

Vi skal tilbage til den konkrete sommerferie, hvor min mor afleverede mig og kørte igen. Det var varmt, og jeg havde bare tæer. Midt i heden havde ingen tænkt på, at jeg måske skulle have et par sko eller sandaler med. Det var ingen katastrofe. Min mor kunne snildt komme med fodtøj til mig, for vi boede kun otte kilometer fra Poul og Else. Herregud.

Men Else gjorde noget helt specielt. Hun sagde: ”Jeg kan sy et par mokkasiner til dig”. Min begejstring var overvældende. Tænk engang! Hun ville SY et par sko til mig! Med sine egne hænder! Else var et jern, og udover at være en dygtig kok var hun også en højt specialiseret skrædder. Hun havde selvfølgelig både læderstykker og en hultang liggende. Efter et par timers arbejde havde hun fremstillet et par bløde mokkasiner til mig. Det føltes som et eventyr. Det var næsten eksotisk.

Dette barndomsminde blev aktiveret med fuld kraft, da jeg læste den irske forfatter Claire Keegans lille roman Omsorg (på engelsk: Foster). I bogen møder vi en pige fra en fattig familie, der en sommer bliver sendt i pleje hos ægteparret Kinsella. I deres hjem oplever pigen for første gang kærlig omsorg og interesse for hendes udvikling. Mrs. Kinsella bader hende, renser hendes negle, taler med hende med nærvær og giver hende mulighed for at være med i det daglige husarbejde. Pigen falder til, og hun begynder at knytte sig til ægteparret. Det er en varm og på mange måder lykkelig sommer, men det gør også ondt at modtage omsorg, når man aldrig har oplevet den før. Samtidig opdager hun, at ægteparret bærer på en frygtelig sorg, idet de har mistet deres egen søn i en ulykke. Bogen slutter, da skoleåret begynder, og pigen må vende hjem til sin egen biologiske familie. Men der er sket noget i hende. Hendes ophold hos Kinsella-parret har gjort hende til en anden. 

Jeg skulle ikke hjem til en fattig familie, og jeg havde fået masser af omsorg, inden jeg skulle på ferie hos Else og Poul. Men alligevel kunne jeg leve mig ind i Claire Keegans fortælling om de mange udtryk for omsorg, der findes i denne verden.

Fra moster Else til Ledelse mellem linjerne
Hvorfor læste jeg denne bog? Jeg kunne have læst den for min egen fornøjelses skyld, men jeg havde valgt den til en gruppe ledere, der deltager i dette efterårs forløb under overskriften Ledelse mellem linjerne. Jeg havde en idé om, at den kunne åbne for refleksioner over begrebet omsorg i en ledelsesmæssig sammenhæng. Og det kunne den. Som leder ved man ikke altid, hvad ens medarbejdere har med fra deres fortid. Hvor nysgerrig på medarbejderes barndom har man lov til at være? Hvor meget betyder ens egen barndom for den type ledelse, man gerne vil udøve? Er der noget, man en gang imellem har brug for at vende tilbage til? Måske et smertepunkt? Måske positive, formative erfaringer eller relationer?

Jeg har selv haft ”hjemmesyede mokkasiner”-oplevelser med ledere. Men det begyndte med moster Else. Dette blogindlæg udgiver jeg på hendes fødselsdag den 23. oktober og er (endnu) en hyldest til hende.

Mere om Else og lidt om ledelse mellem linjerne
Jeg har tidligere skrevet om moster Else og verdenslitteraturen her på bloggen.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker og ledelsesrådgiver Mikael Bierbaum har siden 2023 arbejdet med skønlitteratur og ledelse under overskriften Ledelse mellem linjerne

Lyt til to podcast-afsnit om, hvad skønlitteratur kan gøre for ledere:

Hvad skal den moderne leder med Pontoppidan?
Hold rummet? Facilitering og valg af litteratur

Omsorg er udgivet på forlaget Gutkind i 2022.