Ode til en skotte

Skulle jeg kun læse en forfatter resten af mit liv, så ville jeg uden den mindste rysten på hånden vælge skotske Philip Kerr. Udover at være som skotter er flest, nemlig svært charmerende, så skrev Kerr godt, altid underholdende og meget, meget bredt.

Nu ved jeg godt, jeg tidligere har besunget Lee Childs Jack Reacher-bøger meget højt, men hvor det er Reacher-karakteren, jeg holder af hos Child, så er det Kerr og hele hans forfatterskab, jeg holder af her. Vi kommer fra science fiction over krimier og historiske romaner til børnebøger, og de er hver og en svært velskrevne.

Udover et sidste bind i Berlin Noir-serien, kommer der desværre ikke flere historier fra Kerrs hånd. Den 23. marts 2018 døde han i en alder af 62 af kræft. Det er et stort tab, og jeg kommer til at savne ham.

Den dansktalende skotte

Jeg var så heldig at møde Kerr på Krimimessen i Horsens for et par år siden, hvor han modtog Palle Rosenkrantz Prisen for Årets bedste krimi med ’En mand uden åndedræt’ (niende bind i Berlin Noir-serien). Her oplevede man den skotske charme og det vindende vid for fuld udblæsning.

Kerr tryllebandt tilhørerne med beretninger om vodkadryppende vinterbadning i selskab med eks-KGB-agenter, og holdt i øvrigt sin takketale på et bedre dansk end jeg taler engelsk. Det var essensen af Kerr; en fortryllende evne til at fortælle en god historie på et sprog, folk forstår.

Kerr underholder i det fjerne.

Kerr underholder i det fjerne.

En mand med mange talenter

Kerr blev født i Edinburgh i 1956, og studerede jura og filosofi ved Birminghams universitet. Studiets pensum bragte ham i kontakt med det tyske, og ledte til en livslang interesse for tysk historie og det tyvende århundredes Tyskland især.

Studietiden og den tyske interesse bragte Kerr til Berlin, en by som han holder meget af, og som også spiller en særlig rolle i navnlig de første bind af Berlin Noir-serien. Det lykkedes også gerne Kerr at tegne et kærligt billede af byens slagfærdige indbyggere.

Kerrs til tider sorte humor skinnede i det hele taget igennem i langt de fleste af hans bøger, hvilket han også var meget bevidst om. Selv skrev han på sin hjemmeside om sit forhold til Berlin og humoren: “I loved Berlin before the wall came down; I’m pretty fond of the place now, but back then it was perhaps the most atmospheric city on earth. Having a dark, not to say black sense of humour myself, it’s always been somewhere I feel very comfortable.” Har man været i Berlin før murens fald, kan man kun være enig, om end den særlige berlinerstemning dog stadig er der.

I sin tid i reklamebureauet Saatchi & Saatchi brugte Kerr eftersigende en stor del af sin tid på at trampe Berlins gader tynde, mens hans første roman, ’Martsvioler’, stille og rolig tog form. Typisk for Kerrs humor og sans for detaljer, så var titlen ’Martsvioler’ et udtryk for alle de tyskere, der pludseligt sprang ud som nazister efter Rigsdagsbranden og den efterfølgende Bemyndigelseslov (Ermächtigungsgesetz) i marts 1933.

Berlin Noir – Bernie Gunthers mange prøvelser

Berlin Noir startede som en trilogi med 30’er berlinerdetektiven Bernie Gunther i hovedrollen. Den anti-autoritære Gunther blev dog så populær, at Kerr senere fortsatte serien, der i skrivende stund tæller 11 bind på dansk med ‘Berlinerblåt’ som det seneste.

I den oprindelige trilogi følger vi Gunthers færde og problemer i nazitidens Berlin, mens vi i de senere bind bevæger os ind i både Anden verdenskrig og Den kolde krig, hvor Gunthers rappe replikker og stridbare væsen kontinuerligt fører ham ud i problemer med både nazister og kommunister. God, gedigen underholdning for alle

I rækkefølge er den originale Bernie Gunther-trilogi ’Martsvioler’, ’Den blege forbryder’ og ’Et tysk rekviem’.

Fodbold og mord – Scott Manson

Kerrs seneste påfund var en serie om den engelske manager-detektiv Scott Manson. De tre bøger – heraf to på dansk – udspiller sig omkring den fiktive engelske Premier League klub London City, og selvom der er både mord og intriger, så handler bøgerne langt mere om fodbold. Som svoren fodboldfan, så er det som narko for bogafhængighed, og man får et fantastisk indblik i international fodbold og finans. Det var endnu en af Kerrs styrker; en forbavsende evne til at basere sine bøger på ulastelig research.

Scott Manson, som er seriens ubestridte hovedperson, minder en del om Bernie Gunther. Manson, som Gunther, er begavet, lidt af en anarkist og en fremragende kanal for den vanlige Kerrske sorte humor.

’Januarvinduet’ er den første bog i serien om Manson, mens ’Guds hånd’ er den næste. Den tredje bog hedder ‘False Nine’ og bliver forhåbentlig også snart oversat.

Kerr forstår at skrive god dialog. Her er en ordveksling fra ’Januarvinduet’ … og naturligvis spiller kaffe en rolle.

Kerr forstår at skrive god dialog. Her er en ordveksling fra ’Januarvinduet’ … og naturligvis spiller kaffe en rolle.

Lampens Børn og alt det løse

Kerrs alsidighed sås især, når han slog sig løs som fantastisk fiktionsforfatter med serien om lampens børn til de 11-13 årige. Her følger vi tvillingerne John og Philippa, der er efterkommere af de store ørkenånder – de såkaldte djinns – i en lang række fantastiske eventyr verden over.

Tvillingerne hvirvles ikke overraskende ind i en klassisk kamp mellem gode og onde kræfter som det sig hør og bør i enhver god, opbyggelig fantasybog, og Kerr formår på bedste vis at skabe en stemningsmættet serie af børnebøger.

Lampens børn starter med ’Akhenatons hemmelighed’, og der er 7 bøger i serien, og de kan varmt anbefales for enhver læser af fantasy, både ung som gammel.

Sluttelig har Kerr også skrevet en lange række enkeltstående spændingsbøger så som ’Høj gearing’, ’Mørkt stof’ med Isaac Newton i hovedrollen eller teknothrilleren ’Grillristen’. Hvis man som jeg er lidt historienørdet, så er ’Hitlers fred’ absolut læseværdig.

 

’Hitlers Fred’ er en af Kerrs bedste bøger, og befinder sig her i fint selskab med Berlin Noir-serien.

’Hitlers Fred’ er en af Kerrs bedste bøger, og befinder sig her i fint selskab med Berlin Noir-serien.

Kerr var i det hele taget usædvanlig produktiv.

Og vi får da også et bind mere i Berlin Noir-serien. Inden sin død nåede Kerr at skrive ‘Metropolis’ færdig. Efter planen udkommer den næste år, men så er det også slut.

Hvil i fred, Philip Kerr.

Instagram

Jeg ved ikke, om instagrammere, der skriver om bøger og litteratur, har et særligt navn som BookTuberne på YouTube [bookstagrammere … red.]  Jeg er heller ikke selv ligefrem et Instagram-fænomen, men det skal på ingen måde forhindre mig i at give bolden op til vores egen samling anbefalede profiler. Mange af disse profiler hænger sammen med en blog, så der er mere under overfladen.

Vores egen Lisbet 🙂 Bøger, læsning og meget med tændstikker i kastanjer og sådan noget.

Fænomenet Julie (a.k.a. TheJulesRules); passioneret læser og modvillig dater.

Bibliotekat; man kan ikke andet end følge folk, der kalder sig selv ‘professionel bogorm.’

Iben (a.k.a. gemmanebi); her er meget godt på både på dansk og engelsk.

Missinformation; vanvittigt stilsikker børnebibliotekar 🙂

Ann-Kristine; bibliofil!

Flyv med mig; af den “ualmindeligt søde og skarpe” Rikke Simonsen (Citat: Jan)

Julie Rasmine Larsen (a.k.a. litfix); meget lidt i Julies liv handler ikke om bøger.

Boghunden; der er ikke så meget at tilføje til navnet …

Københavns Hovedbibliotek; the one and only.

Dokk1’s litteraturformidler; ingen København uden Aarhus.

Gentofte Bibliotekerne; rigtig fin Instagram-konto fra nordsjællænderne.

Ringsted Bibliotek; her er man ikke bange for videoer.

Krimisiden.dk; alting krimi. Nok sagt.

Vild med krimi; journalist Rebekka Andreasen skriver, interviewer og anmelder.

Bogstavsamleren; fokus på lidt ældre litteratur med et globalt udsyn.

Bogforslaghverdag; ‘honorable mention’ for at gå ud i kanterne af boguniverset.

Bogrummet; en gruppe glade mennesker, der anmelder ivrigt og bredt.

Amdi Silvestri; forfatter og fantast (eget udsagn!)

Forlaget Tellerup: Det ser ud, som om de har det sjovt i det mindste 😉

Forlaget Lindhardt & Ringhof: Masser af bøger og forfattere. Enkelt.

Forlaget Gyldendal: Se ovenfor.

Forlaget Politiken: Mere forlag.

Kom med mange flere, please! Lad os se, hvor mange, vi kan nå op på.

#bogsnak på Bogforum

Alle vi glade bloggere her skal på Bogforum – og det skal du da også, ikke? Her er vores respektive planer, så hvis du ser os, så giv os et venskabeligt dunk i ryggen og lad os få talt ud om de dér bøger …

Rie

Det, som jeg glæder mig allermest til på BogForum, er at blive fuldstændigt opslugt af menneskestrømmen og bare lade mig flyde rundt på må og få i et slaraffenland af bøger. Falde over et arrangement og blive oplyst eller underholdt, spise mærkelige merchandise bolcher og ose rundt midt i galskaben. Da jeg kun kan være på BogForum et par timer fredag eftermiddag, har jeg derfor begrænset mig til at høre Flemming Rasch fortælle, hvorfor science fiction hverken er gammelt eller støvet kl. 13.05. (Stand C3-037) Det bliver nok lidt en ”preaching to the choir” oplevelse, men stadigvæk. Og så skal jeg også lige forbi Stand E Syd-002 kl. 14:30 og høre hvad Maiken Ingvordsen har at sige om synlighed og markedsføring af forfatterskaber. Det vil vores ambitiøse forfatterspirer på biblioteket sikkert blive glade for at høre noget om. Bare det snart var fredag!

5789149-bogforum

Bogforum lidt oppefra

Lisbet

I virkeligheden er jeg slet ikke en messepige. De mange muligheder på BogForum overvælder mig, ja de nærmest paralyserer mig. Skal jeg overvære debatter, gå efter autografer eller jagte bogjulegaver? Skal jeg gå efter at opleve de internationale bestsellerforfattere eller zoome ind på de smalle, lidt mere intime interviews med debuterende lyrikere?

Derfor er det faktisk en gave, at jeg skal på arbejde på BogForum. Så slipper jeg for at træffe valgene! Fredag formiddag skal jeg se, hvordan BogForums nye, flotte skoletiltag løber af stabelen. Masser af københavnske klasser har fået et knaldgodt tilbud om at komme og møde forfattere. Jeg var med til et af de første møder om tiltaget, og jeg er spændt på at se, om BogForum er noget for de smukke, unge mennesker i den skolepligtige alder.

Jeg har også været med til at give input til programmet på Danmarks Bibliotekers stand. Her er debat om biblioteket og fokus på bibliotekets mangfoldige litteraturformidling alle tre messedage. Fredag formiddag giver vicebibliotekschef fra København Sanne Caft og formand for Dansk Forfatterforening Jakob Vedelsby skåltaler for hhv. forfattere og biblioteker. For hvad er vi egentlig uden hinanden?

Lørdag ligger jeg på sofaen derhjemme og læser måske i en bog.

Søndag er jeg igen på Danmarks Bibliotekers stand. Kl 10.30 fortæller blogger, anmelder og tv-personality Julia Lahme om, hvordan biblioteker kan lære noget af bogbloggere.

Kl. 13 sætter jeg vandflasker og stole frem til den altid velbesøgte Klassikerquiz med den sprudlende Adrian Hughes som quizmaster. Blandt kombattanterne er Signe Langtved Pallisgaard, litteraturformidler ved Gentofte Bibliotekerne og forfatter Stine Josefine Dige. Selvsamme Stine skal jeg interviewe kl. 15 om hendes nys udkomne, myldrende og mangfoldige findebog Os fra Nørrebro.

Sidst på eftermiddagen har jeg en vagt på standen, og det plejer at være hyggeligt at snakke med messegæster om stort og småt, fx om deres egen brug af bibliotekets tilbud.

Inden jeg går hjem besøger jeg NewPubs nye messeområde i skrivningens tegn. Det er første gang, at nye forfattere på nye forlag får deres egen, store platform på BogForum.

Hvis alt går vel, og hvis jeg virkelig anstrenger mig, får jeg undervejs også købt et par julegaver, snakket med gamle og nuværende kolleger og indtaget et utal af mærkelige pastiller.Se i øvrigt Danmarks Biblioteksforenings program her.

10801951_10203855254876402_6874486920577461044_n

Klassisk Bogforum-scene

Jan

For mig er BogForum mestendels en undskyldning for at snakke med venner og kolleger over en kop kaffe, men der er dog også oplæg og events, som jeg gerne vil overvære.

Som den nørdede biblioteksmand jeg er, så ser jeg frem til fredagens debatter på bibliotekerne stand (C3-003). Her er ’Biblioteket: Dannelse & folkeoplysning eller kommunalkontor & markedskonkurrent?’ med bl.a. Steen B. Andersen kl. 1030 og den efterfølgende samtale mellem Sanne Caft og Jakob Vedelsby samme sted noget, jeg ser frem til.

Lørdag vil jeg snige mig bort fra min pind og indfinde mig hos People’s Press (C4-009), hvor den skarpe Helle Vincentz diverterer kl. 1130. Senere samme dag, kl. 1530, er Flemming Rose at finde på Samfundslitteraturs stand (C2-020).

Søndag, tænker jeg, Lone Frank på Gyldendals stand (C3-036), kl. 1535, er værd at lytte til, mens Lars Tvede efterfølgende kl. 1610 på samme stand også særdeles lytteværdig. Desværre er den formidabel Geeti Amiri på nogenlunde samme tid hos Dansk PEN (C2-012). Hende havde jeg ellers også gerne overværet.

12227816_10153476292547261_4495506202823491763_n

Josephine (den da 12-årige omtalt nedenfor) mænger sig med forfattere på Tellerups stand

Mikkel 

Sidste år havde jeg eReolen-forhandlinger hele fredag og modererede en panel-diskussion lørdag. Jeg havde den da 12-årige datter med, så hun kunne få et par nye (signerede) bøger og hænge ud med Tellerup-forfattere mestendels. Hun havde det herligt! I år skal den nu 13-årige til U18 kickboxing-landsholdssamling i Kolding lørdag, og det skal jo også passes. Så jeg nøjes med en tætpakket fredag.

Ud over frokost med den anden nationale projektleder i eReolen og den anden forhandler i vores lille eReolen-trojka og kaffemøde med mine med-bloggere her (yay!) skal jeg hænge ud på NewPubs store fællesområde. Selvudgiverfolket opruster nemlig kraftigt, og de vil myldre festligt omkring og vil altid gerne snakke. Selvudgivere udfordrer ikke kun den etablerede forlags-orden, men også bibliotekernes, og derfor er de fagligt set spændende. I Københavns Biblioteker eksperimenterer vi med, hvordan vi kan hjælpe det skrivende folk, og derfor er jeg interesseret i både skriveprocesser og markedsføringsideer.

Jeg lægger hårdt ud 10:30 på stand E Syd-008 med Heidi Korsgaard om vejen fra bogidé til skriveproces. Jeg kan lige møve mig over til E Syd-002 kl. 11 og høre om den lignende vej fra idé til færdigt manus med Jonas Bohn og Vibeke Bengtsson og blive hængende for sammesteds kl. 11:30 at høre Camilla Wandahl fortælle, hvordan hun blev forfatter. Kl. 12:30 fortæller Rasmus Houlind også på E Syd-002 om sin bog ”Hvis det handler om mig, så køber jeg.” Den har jeg tilfældigvis læst, og Rasmus er superskarp. Kl. 13:30 fortæller Helle Busck Fensvig (Busck som i Arnold Busck) om, hvordan bøger bliver salgbare. 14:30 fortæller SoMe-guru, Astrid Haug, om markedsføring af bøger på sociale medier på E Syd-009. Det var vist dét.

Det bliver svært med det kaffe og frokost, men mon ikke det går?

Hellere formidling end bøger

De sidste par år har bibliotekerne, ikke mindst Københavns Hovedbibliotek været udsat for et veritabelt stormløb af et højlydt klagende skønlitterært hylekor. Jes Stein, Maria Helleberg, Jakob Vedelsby, Jan Thielke m.fl. har alle været ude med riven og beskyldt biblioteksvæsenet for alt lige fra at facilitere bogafbrændinger og til at undergrave demokratiet.

Senest har Danske skønlitterære Forfattere fundet på prisen ‘Årets bogsamling’, der blandet andet er tiltænkt det bibliotek, der er ”fyldt med gode bøger på hylderne.” Der er 100.000,- på spil, og pengene er øremærket indkøb af bøger. Formanden for de skønlitterære forfattere, Jan Thielke, siger i den forbindelse: ”Vi ønsker at sætte fokus på de biblioteker, som har en stor, kvalitativ og ikke mindst tilgængelig bogsamling, et bibliotek som ikke sætter en ære i at kassere så mange bøger som muligt.”

Hvis man ser bort fra de gerne højstemte og lidet faktuelle betragtninger, så har bibliotekskritikkerne dog ret i, at bibliotekerne de senere år har kasseret mange bøger. Rigtig mange.  Men er det et problem? Og hvorfor er det egentlig nødvendig at kassere bøger? Og er det i det hele taget bibliotekernes rolle at samle til bunke? Lad os kigge nærmere på det.

Dø, bog! DØ!

Sætter vi i biblioteksvæsnet nu også ligefrem ”en ære i at kassere så mange bøger som muligt”? Her er svaret kategorisk nej. Kassationer er et nødvendigt onde. Ja, det er egentlig ikke så meget et onde, som en simpel nødvendighed.

Hvorfor, spørger den interesserede læser så?

Blandet andet fordi, der bliver udgivet bøger som aldrig før i Danmark. Det er kun positivt, men da antallet af kvadratmeter endsige hyldemeter i bibliotekerne ikke stiger proportionelt med antallet af udgivelser, så må noget smides ud, når der kommer nyt.

Det fremgår af Bog- og litteraturpanelets årsrapport fra 2016, at produktionen af ny dansk litteratur er steget med 50 % siden 2009. Der udkommer altså nye danske bøger som aldrig før, og antallet af titler på de danske biblioteker er da også steget med 1052 styks. Her er det dog værd at indskyde, at der gerne er færre eksemplarer af de forskellige bøger.

Figur 4 fra rapporten viser med al ønskelig tydelighed, at der udgives mange(!) skønlitterære bøger på dansk.

Figur 4 fra rapporten viser med al ønskelig tydelighed, at der udgives mange(!) skønlitterære bøger på dansk.

Vigtigt er det også at ihukomme, at når der i rapporten skrives, at der er forsvundet næsten 40.000 titler på bibliotekerne siden 2009, så er en titel ”i denne sammenhæng det samme som et faustnummer, som er et unikt nummer, der tildeles hver udgivelse i Dansk Bogfortegnelse. Den samme bogtitel kan godt være ophav til flere forskellige faustnumre, hvis den eksempelvis udkommer i en ny udgave med et nyt forord.” Her spiller de ændrede brugs- og informationsmønstre ind.

Det er nemlig værd at bemærke, og tænke lidt over, at det ikke er skønlitteraturen, der lider mest under kassationerne. Det er faktisk faglitteraturen. Mange af de kasserede titler er nemlig, igen ifølge Bog- og litteraturpanelets rapport, fag- og årsbøger. Her er bl.a. tale om håndbøger, opslagsværker, undervisningsmaterialer eller eksempelvis rejseguides. Internettet og e-ressourcer har simpelthen taget livet af f.eks. Karnov og teoribøger mange steder, og ældre udgaver af fagbøger især kasseres rask væk, da brugerne efterspørger nyeste udgave i højere grad.

En anden grund til, at der de seneste år også er blevet kasseret rigtig mange bøger, er, at der er blevet lukket en del biblioteker, og dermed også forsvundet mange hyldemeter.

Der kasseres naturligvis også slidte bøger, men også bøger, der ikke lånes ud. Især sidstnævnte er en kilde til evig kritik, men jeg kan godt garantere, at gemte vi alle de bøger, som vi kasserer på grund af manglende udlån i stedet for løbende at udskifte dem med nye og mere efterspurgte værker, så ville biblioteket forvandle sig til en mennesketom udørk. Foruden vi også ville forbryde os mod bibliotekslovens krav om alsidighed og aktualitet.

Rollen som formidler

Nutidens store problem er da heller ikke en manglende adgang til litteratur, men at navigere og fremfor alt lade sig inspirere til rent faktisk at gide at læse noget. Altså, at gribe de muligheder der er, ikke at få stillet mulighederne til rådighed. Sådan var det engang, men ikke mere.

Da jeg trådte mine barnesko på bibliotekerne i 80’erne herskede der kartellignende tilstande i bogverdenen, så bøger kostede langt mere end, hvad jeg eller mine forældre havde råd til. Derfor spillede bibliotekets udbud en stor rolle. Inspirationen var mindre vigtig da. Der var det adgangen til bøger, der talte. Sådan er det ikke mere. Ikke i samme grad i hvert fald. Vi kan købe bøger til rimelige penge, bytte os til dem på nettet eller læse dem digitalt fra vores lænestol. Ja, vi kan altså også låne dem på bibliotekerne. Mulighederne er praktisk talt endeløse.

NU er problemet at finde tid til bøgerne, at prioritere dem over Netflix, cafébesøg eller et rask halvmaraton i den nærmeste storby, og det er her, formidling kommer ind i billedet. Bibliotekerne er som aldrig før nødt til at formidle, gøre sig relevante og øge interessen for det skrevne ord, ikke bare stille bøger til rådighed.

Man må heller ikke glemme, at det er meget få – ikke engang jeg selv –, der bare kaster sig over en hvilken som helst bog på en vilkårlig hylde. Sådan fungerer det ikke. Det er en proces, hvor ens nysgerrighed, interesse og ens hunger efter mere litterære værker vækkes. Informations- og brugsmønstre har ændret sig. Folk græsser ikke længere bare rundt mellem reolerne. Det gjorde man i gamle dage, men mest af mangel på formidling. Der var simpelthen intet alternativ til at flakke formålsløst rundt blandt hylderne, som en anden flyvende hollænder på evig søgen efter et eller andet. Mødet med bogen er ikke bare et møde med en bog på en hylde. Det er en væsentlig mere kringlet vej, der går gennem flere faser. Hvis man er bekendt med udtrykket købsrejse, så ved man, hvad jeg mener.

Biblioteket – bogens eller dannelsens hus?

Vi ved nok alle, at ordet bibliotek har en særlig betydning – og nej, det er ikke bogreol eller bogsamling. Det betyder kort og godt hylde til skriftruller. Så ganske som ordet bibliotek ændrer betydning med tiden, så ændrer biblioteket også rolle. For så vidt man altså kan tale om én rolle for biblioteket.

Det Kongelige Bibliotek (og Statsbiblioteket) har nemlig sammen med centralbibliotekerne nogle særlige forpligtelser til at indkøbe og ligge inde med et bredt udvalg af litteratur. Hovedbiblioteker og lokalbiblioteker har nogle andre prioriteringer. Her gælder det om, at være relevante for det besøgende publikum og udnytte hyldemetrene mest effektivt.

Biblioteket skal ikke, som nogle i ny og næ mener, være et alternativ til det kommercielle bogmarked. Altså, opkøbe alle de bøger, der ellers ikke ville blive solgt, må man forstå. Den holdning har alle dage vakt min forundring. Bibliotekerne prøver netop – oftest i samarbejde med forfattere, forlag, boghandlere m.fl. – at gøre deres absolut bedste for at sikre kvalitet, alsidighed og aktualitet i bestanden, OG servicere brugerne og tilgodese deres ønsker. Biblioteket er altså et supplement til det kommercielle bogmarked, ikke et alternativ, og bør have et skarpt fokus på formidling og dannelse.

Historisk set har bibliotekets rolle da heller aldrig været at pushe danske skønlitterære forfatteres værker. Eller opbevare bogruller en masse for den sags skyld. Nej, det har alle dage været tænkt som et dannelsens hus, ikke nødvendigvis et bogens hus. Det er også derfor bibliotekerne i højere og højere grad arrangerer samtalecaféer og debataftener, og forsøger at give borgerne et neutralt frirum at bliver klogere i.

Fortidens bibliotekarer var i høj grad smagsdommere, hvor litteratur gerne skulle være opbyggelige, mens nutidens biblioteksansatte er forpligtede til at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, ikke promovere de ”rigtige” skønlitterære bøger. Personligt vil jeg til enhver tid hellere hjælpe med til at give danskere læselyst end jeg vil læsse ulæste bøger på hylderne.

Burde vi fortsat gemme sådan en fætter her? Nej, vel?!

Burde vi fortsat gemme sådan en fætter her? Nej, vel?!

Hvad end kritikerne nu kan lide det eller ej, så er formidling en essentiel biblioteksydelse nu om stunder, og på mange måder vigtigere end fyldte hylder. Ganske som bibliotekerne også understøtter civilsamfundet, ansporer til debat og er en central aktør lokalt.

Et bibliotek er et levende sted, ikke et arkiv, en simpel bogsamling eller en litterær kirkegård.

Den musiske bogsnak

Musik kan være fyldt med stor litteratur. Ikke et ord om Bob Dylan i dette lille indlæg. I skrivende stund vides det vist ikke med 100 procent sikkerhed, om han dukker op og modtager Nobelprisen i litteratur i december. Men moooooon ikke. 

Litteraturen i musikken er noget, som musikformidler Anya Mathilde Poulsen ved Roskilde Bibliotekerne ved noget om, mildt sagt. 

Hun arrangerer beat:litt-aftener på biblioteket, hvor musikere i forbindelse med koncerter fortæller om deres egne yndlingsbøger og deres forhold til litteratur. Hun laver podcasts, underviser på Folkeuniversitetet på museet Ragnarock, organiserer lytteklubber og kender for eksempel PJ Harveys tekstunivers fra hjørne til hjørne.

Inspirerende musikformidling, der åbner geniale sangskriveres tekstverdener for os, kan kun kalde på begejstring! 

Hold øje med Anya på Roskilde Bibliotekernes Facebook-side og disse steder: 

Roskilde Bibliotekernes musikblog lydspor.nu
P1 Podcaster i godt selskab med Susanne Sommer 
Eller hvad med at låne Anyas bog med titlen Feminint forstærket: Syv samtaler med kvindelige musikere