Ungt mismod og hjælpsomme bøger

Det var underligt: Jeg så barnevogne overalt i gadebilledet. Lige meget hvor jeg befandt mig, var der barnevogne. Måske fordi jeg selv var gravid. På et tidspunkt kunne jeg få alt til at handle om early literacy. Det handlede muligvis om, at jeg havde en dreng på tre år. Vi retter vores opmærksomhed mod det, der optager os.

Men hvorfor laver jeg et blogindlæg, hvor unge er omdrejningspunktet? Hvad er der med de unge?

Jeg har ikke en teenager i huset. Jeg er født i 1976 og føler mig ikke særlig ung, endsige ungdommelig. Ved at efterrationalisere er jeg nået frem til denne sammenhæng: Det er i år 25 år siden, jeg blev student. Det er også et kvart århundrede siden, jeg begyndte på Krogerup Højskole. Det har fået mig til at tænke på, hvordan det var at være 19 år.

I mit Facebook-feed vælter det frem med billeder af mine bekendte, der siger farvel til deres store børn på efterskoler. Min bror anbefalede en ny bog, der giver et bud på, hvorfor så mange unge mistrives i dag. Jeg slugte fire Young Adult-romaner på to uger.

Prikket over i’et var, at Tea skrev til mig. Tea er mor til en dreng, som min søn gik i børnehave med. Hun vidste, at jeg var boginteresseret, og hun havde en bog om unge og depression lige på trapperne. 

Det kunne derfor ikke være anderledes: Jeg måtte lave et blogindlæg, der handler om den generation, som jeg snildt kunne være mor til. Altså ikke hele generationen.

Så derfor kan du nu møde Tea Sletved, forfatteren bag bogen Unge og depression. Du kan også læse en anmeldelse af hendes bog og få tips til både fag- og skønlitteratur, der sætter fokus på det svære ungdomsliv. Det har sikkert altid været hårdt. Men det er hårdt på en særlig måde i dag, og det skal vi snakke om og tage alvorligt. Der fik du det: Budskabet med stort B.

Interview med Tea Sletved

tea sletved forfatter 2020 unge depression

Tea Sletved: Journalist, forfatter og foredragsholder. Foto: Camilla Stephan. 

Lisbet: Hvordan fik du oprindeligt ideen til bogen?
Tea: Det var faktisk ikke mig, men redaktør Louise Haslund-Christensen på Forlaget Strandberg Publishing. Og så hev hun fat i mig. Jeg har som journalist skrevet meget i den genre, når livet gør ondt på en eller anden måde.

Lisbet: Hvorfor har du skrevet den?
Tea
: Emnet optager mig som sagt fagligt, og så har jeg flere gange oplevet depression tæt på. Jeg synes, der er et skrigende behov for mere viden om depression. Og om, hvordan man kan hjælpe. Det er skørt, en så almindelig sygdom stadig er et tabu. Hvilket jeg kun er blevet mere overbevist om efter mit arbejde med bogen.

Lisbet: Hvordan har du grebet opgaven an?
Tea:
Det største arbejde har været at finde unge, som ville stå frem og fortælle deres historie. Men det har været godt givet ud. Både fordi de som er endt i bogen simpelthen er så vanvittigt gode til at fortælle, så man kan mærke det og bruge det til noget. Men også fordi, at jeg i min søgning efter de helt rigtige har talt med så mange, mange unge mennesker og har lært noget af hver eneste historie. Hvad angår det faglige har jeg haft et forrygende samarbejde med bl.a. Maj Vinberg, overlæge og professor i psykiatri. Det var som at interviewe et leksikon. Et varmt et med glimt i øjet.

Lisbet: Hvordan har det været at samarbejde med de unge, der fortæller deres egne historier?
Tea:
Meget lærerigt, inspirerende og hjerteknusende. Det er nogle barske historier. Men på en eller anden måde har de også givet mig troen på, at det kan blive godt igen – især hvis det bliver opdaget i tide og behandlet. Måske bliver livet så noget andet bagefter, end det vi alle havde gået og tænkt, men det kan blive godt på sine nye præmisser. De unge har lært meget mere om sig selv, end deres jævnaldrende. På den hårde måde.

Hvad har det betydet for din skriveproces at have de unge med?
Tea:
Det, jeg er allerbedst til, er at få folk til at fortælle deres historier og så skrive dem ned, så de kan og vil stå ved at have delt det allersværeste. De her unge har delt så gavmildt og modigt. Og jeg har selvfølgelig har haft mange overvejelser i forhold til etik, kildehensyn, osv. undervejs.

Lisbet: Hvad drømmer du om at bogen kan komme til at betyde – både for unge og deres forældre?
Tea:
Det lyder lidt plat, men hånden på hjertet, så bliver jeg simpelthen så glad, hvis bare der er nogle få læsere, som finder hjælp i den. På et mere overordnet plan, så håber jeg at den kan bidrage til mere viden om depression generelt i vores samfund. Og ikke mindst, at vi tør tale mere med hinanden om det. Så færre skal føle sig forkerte bare fordi, de har fået en sygdom.

Bogen om depression:
Hvordan du som unge kommer igennem depression og får det godt igen

Det er alle forældres skræk: At deres børn ikke trives. Som mor eller far til unge kan det være svært at finde balancen mellem at lade dem leve deres eget, selvstændige liv og have følingen med, hvordan de egentlig går og har det. Det kan også være svært at vurdere, hvornår noget er almindeligt, forbipasserende teenage-fnidder og hvornår der begynder at komme en diagnose ind i billedet.  

Der er en del år til, at min søn bliver ung. Han tosser rundt i 2. klasse og hygger sig med lyssværd, iPad, løbehjul, Anton, Asbjørn, Birk, Hugo og alle de andre gutter i klassen. Alligevel blev jeg ramt af Bogen om depression, for ingen ved, hvilket ungdomsliv det enkelte barn går i møde, og hvad der sker i det enkelte sind i de formative år. 

Tea Sletveds bog er først og fremmest henvendt til unge. Men den er også til dig, der kender en ung, som har en depression. Så forældre, tanter, onkler og bedsteforældre kan også læse med og blive klogere på et svært emne. 

Bogen bygger på forskning inden for området, og Tea Sletved har kogt den komplekse viden ned til en overskuelig bog, der også rummer konkrete råd til, hvordan man her og nu kommer videre. 

Hvordan ved man, at man har en depression? Hvordan kan man blive påvirket af symptomerne? Hvordan får man det bedre? Hjælper det at tage medicin? Hvordan kommer man tilbage til en holdbar hverdag, når depressionen letter? Disse vigtige spørgsmål kan man finde svar på i bogen. Alle disse kapitler ville i sig selv gøre bogen god og hjælpsom.

Men det, der gør den helt speciel, er Karla, Natasja, Petter, Emma, Rosa og forældreparret Kim og Dorthe. Disse mennesker af kød og blod fortæller deres smertefulde historier om at have en depression og have et barn med en depression. Der er billeder af dem, og det er stærkt og rørende at se deres ansigter og læse om deres kamp for at få mod på livet igen. 

Der tales meget i skolesammenhæng om, at vi skal skabe livsduelige unge, der kan klare udfordringer og eksistentielle rutsjeture. Bogen om depression gør det krystalklart, at nogle nedture bliver så svære og langvarige, at de risikerer at give unge alvorlige ar på sjælen. Det kan være svært at bede om hjælp, og derfor skal vi som samfund og enkeltpersoner vide mere, aftabuisere emnet og være bedre til at læse og handle på signalerne fra depressionstruede unge.  Jo hurtigere de kommer i den rette behandling, jo hurtigere kan de få det godt igen og måske endda synge med på TV2’s evergreen: “Kys det nu, det satans liv.”      

img_4270

Bogen er skrevet til unge mellem 15 og 25 år. Andre kan roligt læse med. 

Bonustip: Hør Tea Sletveds podcast om depression. Den hedder Det er ikke min sjæl, den er gal med. 

Utilstrækkelig: Hvorfor den nye moral gør de unge psykiske syge

Har dit barn en sweatshirt fra Kvickly, hvor der hen over brystet er påtrykt udsagn som “Live to the max” eller “Give it all you got!” Har du nogensinde undret dig over, hvorfor der står så bombastiske imperativer på et stykke almindeligt børnetøj? Hvad er der med de udsagn?

Teolog og højskolelærer Christian Hjortkjær bruger trøje-eksemplet i sin korte og koncentrerede bog Utilstrækkelig til at vise, hvad der præger unges liv i dag. Hvorfor er der så mange, der har det skidt?

Vi er gået fra et forbudssamfund til et påbud, skriver Hjortkjær. For ganske få generationer var der masser af ting, unge ikke måtte gøre: Fri sex? Nej. Børn uden for ægteskab? Nej.

Der var klare grænser. Det havde mange ulemper, men det gode var, at alting ikke handlede om den enkelte. Der var regler og ydre rammer defineret af nogle andre (de voksne). Unge i dag vokser op med et påbud om at gøre deres bedste, levere gode resultater, være en god ven, en god søn og en god samfundsborger. Hvordan skal man nogensinde kunne gøre det godt nok? Det er umuligt. Man kommer til at føle sig utilstrækkelig. I stedet for at vende følelsen af ikke at slå til og den deraf følgende skam ud af, så vender mange unge det hele indad. Det er som en gift.

Så kort kan man udtrykke Hjortkjærs hovedpointe, men jeg vil kraftigt anbefale, at du tager den mere udfoldede og filosofiske version, som bogen byder på. Hvis du skal have en (lille) pause fra Svend Brinkmann, så er Hjortkjær manden at vende blikket mod.

Det ekstra gode ved hans refleksioner er, at han har tæt kontakt med unge hver dag, fordi han arbejder som højskolelærer. Så han har fin føling med dem, det hele handler om.

utilstraekkelig_465289_1

Mørk i sit udtryk – og ja, det er ikke en festlig bog. Men indsigtsfuld og tankevækkende. 

Og så drukner jeg

Gymnasieeleven Josefine i Ditte Wieses roman fra 2019 er alt det, som Hjortkjær skriver om, bare i skønlitterær form.

Hun brillerer i skolen, er tynd, pæn, arbejder som frivillig, fester med vennerne og har den perfekte kæreste. Men hun er også på betablokkere, lider af kronisk søvnunderskud og overvældes af angstanfald. Især når hun er tæt på vand. Som barn var hun tæt på at lide druknedøden, og den traumatiske oplevelse har hun aldrig rystet af sig. Så det er en stor overvindelse, da hun skal indløse et gavekort fra sin storebror: Et kajak-kursus. Men læreren har et helt andet blik på hende end resten af omverden. Det ender med at blive Josefines redning.

Som i mange andre YA-romaner glimrer forældrene ved deres fravær. Josefines forældre har ingen idé om, hvor slemt deres datter har det. De har alt for travlt med deres egne liv, karrierer og parforholdskrise.

Alting ender med at gå i stykker i Josefines liv, og forældrenes skilsmisse sætter en fed streg under det. Hendes maniske, digitale kalenderplanlægning (også af de rigtige opslag på Instagram) kollapser. Løgn på løgn afsløres.

Bogen er skrevet så sprogligt præcist og elegant, at jeg blev ramt af en slags hektisk nervøsitet og følelsen af at være bagud hele tiden. Det er ikke en behagelig bog at læse, men den er nødvendig, og der er det berømte håb til sidst. For Josefine ender ikke med at drukne. Hun starter på en frisk. Jeg trak vejret noget lettere på de sidste sider af romanen og følte lettelsen strømme gennem kroppen.

Bogen er en vigtig reminder om, at man ikke kan planlægge sig ud af alting her i livet, og at nærvær er vejen til at opdage, hvad der gemmer sig under andres facader. Glansbilleder er aldrig hele virkeligheden.

Bonustip: Ditte Wiese er med i et afsnit af Københavns Bibliotekers podcast Børnebogcast. I afsnittet fortæller Wiese om Og så drukner jeg og hendes debutroman Provinspis. Til sidst anbefaler hun også titler til de unge læsere. 

img_4271

Tæt på at drukne: Hård og flot forside til en hård og flot bog.

Det øjeblik du tvivler

Sarah Engell er en af landets YA-dronninger, og hun har begået endnu en rystende, stærk roman, som man får ondt i maven af at læse.

Engell skriver helt suverænt om unges liv anno 2020. (Måske må jeg ikke sige det, når jeg selv er 44. Men det gør jeg alligevel.)

Det øjeblik du tvivler handler om Vigga på 18. Hun bor alene i en lejlighed i København, har næsten ingen kontakt med sine forældre og er helt dedikeret til subkulturen aggressive inline skating.  Hun kæmper for at vise, at kvinder også kan lave vilde og modige stunts på rulleskøjter, og hendes talent skinner igennem. Ingen er i tvivl om, at Vigga har power.

Vigga har holdt sig væk fra det med kærester, for det tager fokus væk fra skater-livet. Men hun falder alligevel for den charmerende og følsomme William på 22, der går på CBS (det ville ikke være det samme, hvis han var franskstuderende på Det Humanistiske Fakultet. Det ved jeg bare.)

The plot thickens, og herfra begynder Vigga at modtage trusselsbeskeder på Instagram, der ender med at lamme hende på uhyggeligste vis. Bogen kulminerer i en perfekt storm af hævnporno og vold, og jeg fik det næsten fysisk dårligt af at læse denne del af bogen. Men håbet og ømheden i form af gamle venner er heldigvis også en vibrerende streng gennem fortællingen. Pyha.

Det øjeblik du tvivler er en af den slags bøger, der er svær at lægge fra sig, når man først er begyndt. Jeg stormlæste den på en solvarm lørdag i august. Både varmen og bogen, gjorde mig lidt ør. Min familie kunne ikke komme i kontakt mig.

Samtidig har bogen også mange fine dansklærerlag i sig. (Tak til Ditte Wiese for at introducere dette udtryk i ovennævnte afsnit af Børnebogcast. Jeg kan mærke, at jeg kommer til at bruge det igen og igen.)

Hvis du er dansklærer, så kommer her et fagligt tip: Trine May har udarbejdet et gratis undervisningsforløb om bogen. Målgruppen er elever i udskolingen. Du finder materialet på Carlsens hjemmeside.  

img_4268

Mærk faren, energien og kraften på godt og ondt i romanforsiden. 

Satans yngel

Aldrig har jeg været så godt underholdt af en fødselsdepression. Det er sådan noget, forfatteren Sanne Munk-Jensen kan.

Satans yngel fra 2010 er bog nummer to med Alma som hovedperson. Hun optrådte først i Sanne Munk-Jensens En dag skinner solen også på en hunds røv fra 2007, som i Berlingske Tidende fik betegnelsen “Per-fucking-fekt!” Det er store ord i Berlingske Tidende.

Jeg har Satans yngel stående i min reol på samme hylde som de første tre bind af Knausgaards Min kamp. De dage, hvor jeg har råbt og skreget af mit nu otteårige barn, fordi han ikke vil tage tøj på eller slukke for iPad’en, tager jeg bogen frem, kigger på forsiden og tænker: “De findes jo ikke – de der evigt blide mødre. Nogle gange synes vi bare, at afkommet er satans yngel. Og det er ikke vores skyld.”

Alma går på universitetet og er kæreste med Tobi. De skal have et barn, men Alma har mildt sagt svært ved bare at glæde sig. Hun er i tvivl, prøver at forberede sig, skøjter rundt i et hormonbad blandet op med tanker om sin egen barndom, der var langt fra lyserød. Imens giver veninden, der selv lige er blevet mor, gode råd om valg af autostol og sutteflasker. Åh, hun er så klog på det hele. Det er ikke til at bære.

Som en ekstra, pikant krølle når Alma også at fifle lidt rundt med sin underviser fra uni, der er 36 (sooooo old) og nybagt ungkarl. Det er noget værre rod. Præcis ligesom livet.

Bogens sidste del handler om fødslen og den første mareridtsagtige tid med spædbarnet, der skriger hele tiden. Alma er afmægtig og desperat, og man føler med hende. De der små væsener med røde ansigter og sprællende lemmer, der ikke kan fortælle, hvorfor de er så rasende: Det er jo til at blive sindssyg af!

Det er kun til at komme igennem, fordi Munk-Jensen har det mest veloplagte og humoristiske sprog, man finder her til lands, fyldt med hylende sjove replikker og ironi.

Lille baby-Gerda ender da også med at blive mere medgørlig, og Tobi og Alma går hånd i hånd ind i forældreskabet. Inden da har Alma fået kontakt med sin far efter mange års radiotavshed, og dermed er ringen sluttet. Slægt skal følge slægters gang. Amen.

Hvis ikke man lærer det før, så lærer man det i hvert fald, når man får børn: Ingen kan gøre det hele perfekt, og det er heller ikke meningen.

img_4269

Det yndige liv som ung mor med satans yngel: Forsiden giver en appetitvækker på romanens humor. 

Boginfo

Bogen om depression: Hvordan du som unge kommer igennem depression og får det godt igen af Tea Sletved. Strandberg Publishing, 2020.
Utilstrækkelig: Hvorfor den nye moral gør de unge psykisk syge af Christian Hjortkjær. Klim, 2020.
Det øjeblik du tvivler af Sarah Engell. CarlsenPuls, 2020.
Og så drukner jeg af Ditte Wiese. CarlsenPuls, 2019.
Satans yngel af Sanne Munk-Jensen. Gyldendal, 2010.

Mød de unge læsere

Her på bloggen har vi tidligere bragt portrætter af unge, der læser for deres fornøjelses skyld, og som er gode til at sætte ord på deres læsepræferencerne. Mød Josefine og Julia! 

Portræt af en 14-årig læser: Josefine

Portræt af en gymnasieelev der læser: Julia

Bogsnaks rundtur i ananasdåsen

Selv om det er sommerferietid og sæson for aftendrinks i det fri, havbadning og teltture i wifi-løse naturområder, kan man godt komme til at tjekke LinkedIn.

Jeg taler selvfølgelig om mig selv: Jeg tjekker LinkedIn, selv om det er juli og august. Dette sociale medie, som 41 procent af danskerne har en profil på. Det tal fandt jeg i Medienævnets rapport om mediernes udvikling i Danmark 2020, mere præcist i afsnittet om sociale medier.

På LinkedIn er der alt for tit opslag, der begynder med ”Ja, undskyld. Det er godt nok ananas i egen juice. Men jeg er bare så stolt over at være en del af dette team, som har gennemført et stort it-projekt/glad for at være blevet en del af bestyrelsen for A/S En værdig sag (indsæt selv navn på passende NGO eller firma )/overvældet over modtagelsen af min nye bog.”

Den ananas tænder mig af. Især juicedelen.

Men i stedet for at lade frustrationen gå ud over mit gode humør, har jeg valgt at lade rummeligheden sejre og omfavne ananasmetaforen. Resultatet er en 100 % uvidenskabelig læsning af Bogsnaks korpus siden 2016. Det var det år, vores blogger-kollektiv gik i gang med at producere anmeldelser, lister og interviews. Korpus er et af mine yndlingsord. I denne sammenhæng skal du forstå det som en samling af tekster.

Hvad er det for typer af indlæg, vi skriver? Hvad gør vi hver for sig? Hvad gør vi sammen.

Hæng på. Her kommer en række nedslag i Bogsnaks tekstunivers.

Årligt tilbagevendende lister
Hvert år i december kigger vi tilbage og peger på de tre bedste bøger, vi hver især har læst i det forgangne år. Jeg er vild med at gøre status, og derfor er det ekstra con amore-præget for mig at lave disse lister.  

Mikkel, Jan og jeg gav vores bud på årets bedste bøger i 2016.
Det skete igen i 2017, 2018 og 2019, men jeg vil ikke kvæle jer i links.

Ved indgangen til 2020  lavede vi også en dekadeoversigt med titlen Bogsnaks bedste i 10erne.

Tips til årets sommerlæsning er også en klassiker. Her kigges der frem og ikke tilbage. Vi fortæller om de bøger, vi har planlagt at læse i sommerferien. Du ser allerede et mønster: Det er nogle bibliotekaragtige typer med præference for forberedelse i ascendanten, der fører pennen.

Her ser du den nyeste sommerferielæseliste fra 2020

Mikkel og eReolen
Fra tiden til anden boomer bloggens besøgstal. Det handler altid om, at Mikkel har skrevet et indlæg om eReolen. Ingen andre kan som ham med humor og fagligt overskud forklare så tørt stof.

Forhandlinger med forlag, klik- eller abonnementsmodeller og kommunale forskelle på lånekvoter: Som national projektleder for folkebibliotekernes e- og lydbogstjeneste er det selvfølgelig ikke en overraskelse, at Mikkel kan sit stof.

Men hvordan formår han at gøre det så underholdende? Min misundelse er afgrundsdyb.

Se hvordan han gør det, lige her:

Dette burde skrives med kurvediagrammer fra 2018

Fred, kærlighed og ebøger: eReolen 2019

eReolen går amok i forbindelse med Corona-nedlukningen i foråret 2020.

Dobbeltanmeldelser
Konceptet er enkelt: To af os bliver enige om at læse og anmelde den samme bog. Vi snakker ikke om bogen undervejs i læsningen. Vi læser først hinandens anmeldelser, når de ligger på bloggen. Du får som læser to sæt øjne på den samme bog og forhåbentlig et endnu skarpere blik for, at en bogs betydning varierer fra læser til læser.     

Her er tre eksempler på dobbeltanmeldelser.

Lisbet og Mikkel var i 2017 enige om, at Vi var fiskere var en stor læseoplevelse, men vi havde forskellige perspektiver på den rørende roman fra det afrikanske kontinent.

Lisbet og Jan kunne ikke stå for Mod til at tvivle i 2018.

Jan og Anne-Grete dykkede ned i Det læsende menneske i 2019.

Familiebilleder
Jeg har brugt bloggen som anledning til at tænke over, hvordan nogle af mine familiemedlemmer har påvirket mig i min opvækst. Det har været nemt at koble de refleksioner til skrift, bøger og læsning.

Det begyndte med min mormor i indlægget Min mormor og Magnaprint.

Senere handlede det om moster Else og verdenslitteraturen.

Da min mor skulle flytte fra den gård, hvor jeg voksede op, til et parcelhus, måtte jeg selvfølgelig skrive om begrebet ”hjem” i indlægget Farvel til fødegården

Min far sneg sig ind i indlægget Vi er alle bønder, der handler om vores samfunds generelle bevægelse fra jord til kontor.

Min bror sagde ja til at være med i et interview om hans første erfaringer med læsning og hans læsevaner gennem livet. Det fører mig over til et andet fast format:

Portræt af en læser
Mikkel har på et tidspunkt konstateret, at jeg åbenbart har som mission at portrættere alle læsende mennesker i verden. Det er måske ikke helt forkert.

Indtil videre er jeg dog kun oppe på 11.

Blandt mine favoritportrætter er disse fire:

Portræt af en moden læser med Inge på 90+, der læser store mængder af ny, dansk skønlitteratur. Og flere aviser om dagen.

Portræt af en meget ung læser, hvor min søn Aske fremhæver kakaoautomaten som et af folkebibliotekets væsentligste aktiver.

Portræt af en nylæser med Jan-Gustav, der efter mange år fandt ud af, at han var en læser og som nu spreder en guldregn af læsetips på sin Instagram-profil.

Portræt af en læser med lister med Helle, der sover, drømmer, spiser, læser, formidler litteratur, blandt andet ved Gentofte Bibliotekerne og og på bloggen bogsult.dk

De billedrige
Vi er glade for ord. Men vi elsker skam også billeder.

Det kan du se i Mikkels lækre, bibliofile indlæg, der dokumenterer en stribe besøg hos fantastiske boghandlere i New Yor

Jeg har haft stor fornøjelse af at kuratere et udvalg af sommerhusets fineste bogforsider.

De blandede buketter
Tag et tema, skriv om det og anbefal en håndfuld bøger, der handler om temaet. Nemt og fleksibelt koncept, ikke?

Jan har for eksempel noget med togrejser, gru og science fiction.

Mikkel fordyber sig i selvudvikling, gamle venner og bullet journals.

Jeg er optaget af arbejdsliv , kringlede karrierer og hygge.

Børn og læsning
Åh, en evergreen: Hvad gør vi med børn og læselyst? Hvorfor er det så godt at begynde tidligt med pegebøger og sprogstimulering? Og hvad er det der early literacy for noget?

Tips er altid godt. Især Fem tips til at få børn til at læse mere.

Indlægget Early literacy kort fortalt ser ud til at have ramt en åre hos vores søde læsere.

I Hvor er Plet? Om pegebøger, fremtidens læger og theory of mind kan du læse om, hvorfor bøger fortsat er suveræne til at træne vores evne til empati – og det fra en meget tidlig alder.

Anmeldelser
Du finder selvfølgelig også en stribe boganmeldelser i blog-korpusset. Her kommer nogle håndplukkede eksempler.

Mikkel deler sine overvejelser angående erotisk litteratur i almindelighed og anmelder Kendras blind date af Ella-Maluca Floyd.

Anne-Grete deler sin begejstring for Tove Ditlevsens breve og Katrine Marie Guldagers Bjørnen.

Jan har læst romanen Kirke. Den skal du også læse. Han anbefaler også rumænsk litteratur – og stor respekt for det!

Ries juveler
Rie skriver gudsbenådede blogindlæg, og vi elsker, når hun pludselig popper op.

Læs for eksempel hendes Guide til den uperfekte læser eller indlægget om, hvordan man omfavner sin egen, håbløse romantiker. Der er også stor læseglæde at hente i hendes møde med den amerikanske litteraturstjerne Jonathan Safran Foer.

En fireårig tumling
Bogsnak.dk har nu fire år på bagen. Et fireårigt barn har masser af sprog, holdninger og præferencer. Men også til tider ukoordinerede bevægelser og impulsive, mærkværdige indfald. Sådan er vi også!

Følg med og se, hvordan vores korpus udvikler sig, nu hvor vi går ind i år fem på Bogsnak.dk. Hvem ved; måske dukker der mere ananas op hen ad vejen… 

Bogsnaks sommertips 2020

Vi lægger ud med en let omskrivning af H.C. Andersen-citatet “At rejse er at leve”. I skvulpene efter forårets Corona-nedlukning virker det passende at sige: “At læse er at leve”.  Bliv hjemme. Læs en bog. Gå en tur. Bad i have eller søer. Rejs rundt i fiktionens lande og riger, mens du tager en fod-peeling og en skub-op-is.

Men hvad skal du så læse? Det hjælper Bogsnak-kollektivet dig med. Her kommer først Jans, så Mikkels og til sidst Lisbets tips til sommerferielæsning 2020.

Jans sommerferielæsning 2020
2020 har været et spøjst år, men nu er det sommer, og det betyder ferie. Heldigvis. For antallet af bøger, der venter på at blive læst, har vokset sig særligt stor i år.

Der er særlig fire, jeg glæder mig til at kaste mig over. Det er bøger skrevet af forfattere, jeg med stor fornøjelse har læst før ,og som altid har givet en god og berigende læseoplevelse. Det er også fire ret forskellige forfattere og fire meget forskellige bøger, der spænder fra identitetssøgende essays over sorthumoristisk fantastisk fiktion og fængende krigshistorie til dramatisk familiefortælling.

’Huset uden ende’ af Mathilde Walter Clark er den første bog i stakken. Clark er, foruden et fantastisk, omend tedrikkende menneske, en sprudlede, ordglad forfatter, og det kan man altid mærke på hendes bøger, noveller og essays. Hun har altid noget på hjertet og elsker at lege med genrer og ord. I dette tilfælde er det en række essays, der tager læseren med på en rejsen rundt i verden sammen med Clark og hendes notesbog, hvor begrebet identitet kommer under luppen.

På mine ældre dage er jeg blevet meget glad for essays, og det er en genre, Clark mestrer til fulde, ved jeg fra tidligere.

Den anden bog er Amdi Silvestris ’Et satans arbejde’. Det er en bog, jeg har glædet mig til længe. Silvestri nævnte grundideen til bogen for mig for flere år siden, og nu har jeg endeligt ’Et satans arbejde’ mellem poterne. Silvestri er en iderig forfatter, der skriver i særklasse godt, så en sorthumoristisk fortælling om en dansk flyttemand, der hyres af Satan til at flytte en del af Helvede til Hellerup, kan kun blive underholdende.

Silvestris store styrke er hans evne til at begå sig i flere genrer og gøre det danske sprog levende og elegant, uden det bliver tungt eller opstyltet. Jeg tænker, det er en force, der kommer til sin ret her.

Det er ikke rigtig ferie uden en fagbog eller to, og gerne en historisk en af slagsen. Jeg tænker ikke, det bliver meget bedre end en bog fra Anthony Beevors hånd. I dette tilfælde hans skildring af Operation Market Graden i ’Arnhem’. Operation Market Garden er nok bedst kendt fra den fremragende krigsfilm ’Broen ved Arnhem’ fra 1977, hvor stort set revl og krat af tiden store stjerner var med. Kort sagt, så er det en bog om Montgomerys idiotiske plan om at bruge én vej til at invadere Tyskland med støtte fra titusinder af let bevæbnede faldskærmsstyrker. Ikke overraskende gik det helt galt.

Beevor er en fremragende historiker og fortæller, og jeg glæder mig til at læse hans vinkel på miseren. Jeg plejer gerne at blive gevaldigt underholdt, klogere og få udfordret nogle af mine fordomme, når jeg læser hans bøger, og mere kan man næsten ikke ønske sig af en historiker.

Sidst men ikke mindst, så ligger Malene Ravns ’Hvor lyset er’ i bunken og kalder lokkende på mig. Som med de tre andre på listen, er Ravn en i særklasse velskrivende forfatter, og hun har en særlig skarp sproglig stil og sjælden evne til at fremstille menneskers dårskab og indre kamp. Ikke mindst i hendes to første bøger, der var rene perler af psykologiske kammerspil. Den tredje bog var en familieroman med udgangspunkt i virkelige hændelser og mennesker, og den vej fortsætter Ravn ud ad med ’Hvor lyset er’. Her følger vi kunstneren Carl Fiskers liv fra 1892 til 1962 og, hvis man skal dømme efter omtalen, så er der også her en snert af kammerspil over fortællingen. Og det tegner godt.

Jeg håber, der var en bog eller to, der kunne interessere dig, kære læser. Det er i hvert fald bøger, jeg selv glæder mig til at læse, og forfattere, hvis bagkatalog, jeg varmt kan anbefale. I Clarks, Silvestris og Ravns tilfælde kan du muligvis møde dem rundt om i det litterære land i løbet af året, og det må du ikke snyde dig selv for.  De er ikke kun værd at læse, men også at lytte til.

Mikkels sommerlæsning
Som så mange andre har min lille familie måttet ændre ferieplaner. Nu skal vi på hardcore staycation, men det gør nu heller ikke så meget, når vi bor i naturskønne Nyborg og har fem minutters gang ned til Storebælt.

Foråret har været hektisk. Lille Alma blev født 31. januar som tredje medlem af en søstreflok, og så ramte pandemien. eReolen, som optager meget af mit professionelle liv, eksploderede mellem hænderne på os., og det var jo fantastisk, men betød også, at der var rigeligt pres på.

Kort sagt: Jeg glæder mig til min sommerferie, selvom den skal holdes samme sted, jeg har haft arbejdsplads i snart fire måneder.

Nyborg. Et godt sted til staycation.

 

 

 

 

 

I gamle dage havde vi have, forhave og nogle rekreative flisearealer her omkring murstensvillaen midt i vores hvide middelklasse-reservat. Nu har naturen overtaget. Store, smukke, farverige planter og buske vokser op uventede steder, duerne bygger rede i carporten, og det lokale fugleliv af skovskader, solsorte, musvitter og mere eksotiske arter boltrer sig i græsset på græsplænen … eller siv er det vel mere end græs. Arbejde i vildnisset, strandture og læsning bliver min sommerferie. Det kunne være MEGET værre!

Jeg har et par skønlitterære ting, jeg har fået tilsendt qua bloggen. Jeg har et par kogebøger, jeg skal igennem, og så har jeg noget ret syret. Det er min sommerferielæsning.

Jeg har tyvstartet med Thomas Kaarsteds ‘Steder tiden har glemt.’ Den udkom i fredags (26. juni 2020)  på Forlaget Olga, og er Thomas’ debut. Jeg er ikke verdens vildeste krimifan, men den er velfortalt og velkomponeret, og den bestod min strengeste test med glans: Jeg havde ikke lyst til at lægge den fra mig, da jeg først var kommet i gang!

Mit næste projekt er Mikala Rosenkildes ‘Kongamato’ fra forlaget Dreamlitt. Det er en dejlig klods, der ligger så godt i hånden, og den er kun en måneds tid gammel. Halvt gys, halvt science fiction og en fed forside. Den er designet til at blive slugt på stranden.

Så er der kogebøgerne. For et par måneder siden anskaffede jeg Nikolaj Kirks og Mikkel Maarbjergs ‘Grundkøkken’ og ‘Grønt grundkøkken’ fra Politikens Forlag. Som jeg sagde, er ”Kongamato” en klods, men de to kogebøger er både tykke og A4-størrelse i længde og bredde. Det giver én en vidunderlig fornemmelse af at bladre i et gammelt, sjældent værk. Samtidig tager de grundbogs-designationen alvorligt med kapitler om køkkenteknik, råvarekendskab etc. Lækkert! Det er måske ikke ”Salt, Acid, Fat, Heat,” som jeg satte på min ”7 forsider”-udfordring her på bloggen, men de ligner gyldige, danske bud i genren.

 

 

 

 

 

 

Slutteligt er jeg faldet i noget af et japansk psykoterapi-kaninhul; først og fremmest Morita, Naikan og Kaizen. Det startede med selvhjælp i almindelighed og buddhisme i særdeleshed, og når man så falder over kombinationen … Det er nok nærmere passende med et senere blogindlæg om, hvad alt det her er for noget, hvis en enkelt eller to andre supernørder skulle være interesserede.

Forsiderne er superkiksede, så jeg lægger min Kintsugi-bog, jeg købte i Singapore, oveni og bidrager med lidt mere nørderi fra en anden skuffe. Darth Vaders dragt er inspireret af gamle japanske krigsmasker i de originale Star Wars-film. I den nye trilogi er Kylo Rens hjelm lidt anderledes, men stadig derhenad. I 8’eren smadrer han den i raseri, men så skiftede Disney igen-igen kunstnerisk spor, og i 9’eren skal han bruge den igen. Så den bliver smedet sammen efter japansk keramisk stil, hvor ødelagt porcelæn sættes sammen igen med guld, men i denne udgave i stilfuld rød selvfølgelig: Kintsugi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lisbets sommerbøger
Jeg ser frem til fire ugers ferie, hvor jeg kan komme op i læsetempo efter forårets tilstand af læse-apati. Jeg læste mest af alt nyheder hele marts og april. I maj og juni tog jeg så småt fat på korte romaner igen, og nu skal min læsning op i gear. Det er slut med at tjekke nyheder hele tiden. Nu gælder det de længere tekster, der ikke lige har noget med Corona at gøre. Det bliver godt! 

Malene Ravn: Hvor lyset er
Jeg har købt den danske forfatter Malene Ravns nyeste bog og går nu rundt og glæder mig til at tage hul på den. Præcis ligesom Jan!

Ravn har skrevet en historisk roman om kunstneren Carl Fischers liv fra 1892-1962, og der er heldigvis indlejret en kærlighedshistorie.

Carl møder som ung kunstner Ely, der er skuespilelev. Hun sidder model for ham, og bim bam bum: Hurtigt er Ely gravid. Men Carl skuffer hende, Ely forlader ham og barnet bliver sat i pleje. Kærligheden fører dem dog sammen igen, men der kommer en dramatisk drejning, da Ely beder sin yngre søster om at sidde model for Carl.

Mere skal jeg ikke afsløre her. Og det kan jeg heller ikke, idet jeg endnu ikke har læst bogen.

Malene Ravn er også kvinden bag romaner som ‘Det eneste rigtige’, ‘Mia’ og ‘I dine øjne’. Af princip læser jeg bare alt, hvad den produktive Ravn får udgivet, for hun har en stærk og klar stemme kombineret med sans for sproglig præcision. 

‘Hvor lyset er’ er desuden nomineret til DRs romanpris 2021. Det kan du læse mere om på Litteratursiden. 

Læs også Litteratursidens anmeldelse af romanen

malene ravn hvor lyset er

Stilfuld forside, der pynter i et hvert hjem.

Virginie Despentes: Vi ses i helvede
Jeg havde aldrig hørt om den franske forfatterinde Virginie Despentes, før min bror gjorde reklame for hende. Jeg har glemt, hvordan han selv fik øjnene op for hendes bøger. Måske kan han bare godt lide franske damer….

‘Vi ses i helvede’ var den første titel, jeg stødte på, da jeg søgte på forfatterens navn i biblioteks-app’en. Så den snuppede jeg!

Og jeg tror ikke, jeg kommer til at fortryde, at Despentes er på min sommerlæsningsliste. Se, hvad Bo Tao Michaëlis skrev i Politiken i 2012, da romanen udkom:

“At gå under med et klynk: Der er ’fart i fejemøget’ i den kontroversielle forfatter Virginie Despentes roman om et umage kvindeligt detektivpar og deres festlige oplevelser under opklaringen af en halvfed teenagers forsvinden. Trods sin underholdende karakter rummer den velskrevne fortælling dog også ’et smerteligt signalement af en elastisk epoke, hvor alle værdier er i skred”.

dav

It’s getting hot in here….

Lakserytteren: Griskernes hemmelighed
Jeg ser frem til en fredelig sommer, hvor også Aske på otte år kommer til at ligge i hængekøjen og læse – bare for sjov. Han har nu fanget, at at bøger også kan være god underholdning. Jeg er lettet over, at hele det forgangne skoleårs læsetræning med Søren og Mette-bøgerne ikke har traumatiseret ham.

Jeg er en uendeligt blød mor, når det gælder indkøb af bøger til mit afkom. Så derfor sagde jeg selvfølgelig “Ja!”, da han på et besøg hos den lokale boghandler udvalgte sig fantasy-romanen ‘Griskernes hemmelighed’. Det er en sag på over 300 sider, så der er lidt at tygge sig igennem. Aske er på side 60 efter tre uger. Det vil sige, at sommerlæsningen eventuelt strækker sig et godt stykke ind i sensommeren. Vi får se.

Bogen er skrevet af Rasmus Kolbe, der også er kendt som Lakserytteren på sociale medier. Bogen er blevet til i en interaktiv proces, hvor forfatterens følgere har deltaget gennem tegneopgaver, videoer og kommentarer.

Handlingen skal jeg slet ikke prøve at gengive i detaljer. Men det er noget med et magisk univers og et væld af mystiske væsener. Et af dem er York, der  bringer alle i fare, da han kommer til at slippe et monster løs i sin landsby og slukker den livsgivende S0L. York flygter ind i junglen og møder bæster med selvlysende kroppe og en sær pige med magiske evner.  Sådan begynder rejsen imod S0L’en og sandheden om en ældgammel hemmelighed dybt i hjertet af Odysïa. Fuld skrue på fabulerende fantasy!

griskernes hemmelighed

Knald på forsiden. Sådan skal det være.

 

Boginfo

’Huset uden ende’ af Mathilde Walter Clark. 283 sider. Politiken. 2020.

’Et satans arbejde’ af Amdi Silvestri. 414 sider. Brændpunkt. 2019.

’Arnhem’ af Anthony Beevor. 559 sider. Lindhardt og Ringhof. 2018.

’Hvor lyset er’ af Malene Ravn. 362 sider. Gyldendal. 2020.

‘Steder tiden har glemt’ af Thomas Kaarsted. 370 sider. Forlaget Olga. 2020.

‘Kongamato’  af Mikala Rosenkilde. 668 sider. Dreamlitt. 2020. 

 ‘Grundkøkken’ Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg. 590 sider. Politikens Forlag. 2008.

‘Grønt grundkøkken’ af Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg. 430 sider. Politikens Forlag. 2012. 

Kintsugi: Embrace your imperfections and find happiness af Tomás Navarro. Yellow Kite. 2018. 

‘Vi ses i helvede’ af Virginie Despentes. Tiderne Skifter. 313 sider. 2012. 

‘Griskernes hemmelighed’ af Rasmus Kolbe (Lakserytteren). 393 sider. Lakse Publishing. 2020.  

Inspiration fra andre somre – for dig, der elsker lister

Sommerhusets fineste forsider 2017

Bogsnaks sommerlæsning 2018

Bogsnaks sommerlæsning 2019

 

Kunsten at læse

En lille bog om kunsten at læse skrevet af Thomas Illum Hansen er landet på mit skrivebord. Den er karrygul og kort (70 sider), men dog noget længere end den første bog, jeg læste selv i slutningen af 1983. Den handlede om Søren og Mettes lillebror Jep. Han havde cowboy-smækbukser på og grydeklip. Forsiden af bogen var mørklilla. Jeg husker stoltheden over, at nu var den hjemme: Jeg kunne læse selv!

De fleste af os kan huske den første bog, vi læste selv. Den positive følelse af mestring og glæden ved at have knækket koden. Men hvad skete der senere med læseglæden i skolen? Blev den ved med at blomstre?

Tja, for mit eget vedkommende var gode læseoplevelser noget, der hang sammen med fritiden. At læse Heksefeber af Leif Esper Andersen i dansktimerne var ikke en stor litterær oplevelse. Det var det til gengæld, når min klasselærer Kjeld læste højt af Cecil Bødkers serie om Jesus. Vi fulgte ham fra drengelivet, til livet som ung mand og til sidst en mand, der hænger der på korset – forladt, spottet, pint og plaget. Kjeld må have været dygtig til at læse højt. Alle 26 elever i min meget brogede klasse sad musestille. Han læste alle bindene højt for os.

I 8. og 9. klasse lavede jeg bograpport efter bograpport. Med først blyant og derefter kuglepen og retteblæk ved hånden analyserede jeg miljø, karakterer og sproglig stil i romaner som Barndommens Gade af Tove Ditlevsen og Det forsømte forår af Hans Scherfig. Det er danske klassikere, men jeg pinte al poesi og magi ud af dem, når først bograpportmaskinen Lisbet Vestergaard tog fat på at kværne og presse bogens indhold ind i stramme analysemodeller og -skemaer. Det handlede jo om at vise, at jeg forstod, hvad bogen i virkeligheden handlede om. Det handlede om at gøre dansklæreren stolt.

Kunsten at læse handler om, at der netop er en anden vej. Litteraturlæsning handler ikke kun om at lave de rigtige, intelligente analyser. Der er meget mere på spil. Og det er noget, der er i familie med oplevelser, indlevelse og læseglæde.

kunsten-at-laese

Hvordan går det med børns læsning?
De seneste undersøgelser af børns læsevaner (PIRLS 2016 og Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik) viser, at danske skoleelever ligger lavt, når det gælder læseglæde. Blot 20 % af de danske elever kan rigtig godt lide at læse, i modsætning til 43 % internationalt. Vi ved også, at børn mellem 9 og 13 år primært forbinder læsning med skole og pligt. Der er ikke nogen i vejen med skole og pligt – men hvad med hele den side af læsning, der handler om underholdning, oplevelser, adspredelse, videbegær og andre plusord?

Alle dansklærere vil nok skrive under på, at hvis deres elever oplever læselyst, så fremmer det sandsynligheden for, at de også bliver stærke læsere. Læsning er ikke blevet uaktuel i en mere og mere digital verden. Måske tværtimod.

Læseglæde og litteraturoplevelser i egen ret kan være svære størrelser at argumentere for i et nytteperspektiv og ud fra samfundsøkonomiske og instrumentelle logikker. Men Kunsten at læse tager fat på den svære brobygning, og jeg tøver ikke med at erklære, at den bog er som sendt fra himlen. Især til lærere, skoleledere, folkebibliotekarer, bibliotekschefer og måske også forældre, der drømmer om at alle børn uanset socioøkonomisk baggrund oplever læseglæde på egen krop og får store læseoplevelser i løbet af deres skoletid. For det er jo i skolen, alle børnene er.

Danskfaget fylder godt i landskabet. Hvorfor fylder litteraturen og oplevelsesdelen så ikke mere?

En bog med et budskab
Thomas Illum Hansen er forskningschef ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Han er også projektleder på forskningsprojektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM). Kunsten at læse er dog ikke en forskningsrapport eller en videnskabelig artikel. Bogen kombinerer det essayistiske og personlige med knivskarpe indsigter om litteraturundervisning i grundskolen opnået på basis af mange års arbejde med og forskning i feltet.

Illum Hansen lægger ud med at fortælle om sin egen skolegang og de lærere, der lærte ham at læse. Det er en vigtig pointe, at bogen netop begynder med personlige historier – selv om Kunsten at læse er en saglig og faglig bog. For læsning er grundlæggende et personligt anliggende, skriver Illum Hansen (s. 10). Vil man have noget ud af læsning, så må man sætte sig selv i spil. Sanser, erfaringer, følelser og alt det andet, vi hver især har med os.

Det er et af bogens vigtigste budskaber: Eleverne skal tage læsningen af litteraturen tilbage, fordi: ”Eleverne selv må blive grebet for at kunne gribe og begribe litteraturen” (s.12). Lærernes opgave er at få oplevelsesdelen, de æstetiske erfaringer og den personlige fordybelse tilbage i læse- og litteraturundervisningen.

Læsning af litteratur handler om meget mere end afkodning og analyser af tekstens ord og indhold. Eller: Det burde den gøre i danskfaget. Illum Hansen peger på, at danskfagets rolle som kulturfag overskygges af de nyttebetonede dagsordener. Vi skal have elever, der er dygtige til at læse. De skal læse hurtigt og fejlfrit. De skal have et stort ordforråd. Vi skal helst ikke komme tilbage til PISA-chokket for omkring 20 år siden.

Illum Hansen peger på, at vi nemt kommer til at fremhæve læsningens lyksaligheder. Man får stimuleret sin fantasi, styrket sit ordforråd, får blik for eksistentielle forhold, bliver dannet og alt muligt andet godt. Men vi (lærere – og måske også forældre?) må tage os i det. Vi må lægge nogle af alle disse rationaler fra os.

For vi risikerer, at børn og unge oplever dem som ”anmassede postulater, der kommer imellem læseren og litteraturen.” (s. 14).

Lige her laver jeg et stop. For her er et oplagt kontaktpunkt mellem lærere og børnebibliotekarer/litteraturformidlere på folkebibliotekerne, som i disse år har et stort fokus på at samarbejde med skoler om at styrke børns læsning, læselyst og læseoplevelser. Hvis der er noget, folkebibliotekets medarbejdere er optaget af, er det at sikre, at læsere møder litteraturen – og at der ikke står noget i vejen for det møde.

Kunsten at læse forklarer, hvad læsningens fremmederfaring er for en størrelse, og hvorfor det er vigtigt, at alle elever oplever den på egen krop. Bogen rummer bud på, hvordan man som lærer kan bedrive undersøgende litteraturundervisning og være bedre til at pejle efter elevernes interessesfære, når der skal vælges litteratur til undervisning.

Vi kommer langt omkring i den korte, men tætte bog – fra Jan Kjærstads forsvar for litteraturen udtrykt i syv billeder og filosofiske begreber fra Husserl, Merleau-Ponty og Poulet til et nu lukket, magisk litteraturhus i de sydsvenske skove og et digt af Per Højholt.

Dermed er der mange kroge i bogen, som forskellige læsere kan gribe fat i. Selv om bogen primært er skrevet til dansklærere, så vil den være en læsegodte for alle litteraturinteresserede fagpersoner.

Jeg vil tillade mig at sammenligne Kunsten at læse med successerien Tænkepauser, der også er udkommet på Aarhus Universitetsforlag. Jeg tager med jævne mellemrum Tænkepausen om tillid og den om livshistorier ned fra min egen bogreol. De er gode at læse én gang til. Det er nemlig fremragende forskningsformidling. Jeg er overbevist om, at Kunsten at læse får samme status.

Boginfo
Kunsten af læse af Thomas Illum Hansen, udgivet på Aarhus Universitetsforlag 2020, 70 sider. Kunsten at læse er bog 16 i Aarhus Universitetsforlags serie Pædagogisk rækkevidde, der udgives i samarbejde med Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening.

Dyk ned i blogindlæg om betydningen af læsning og biblioteker

Jan og Lisbet anmeldte i 2018 Ahmed Akkari og Lars Hvidbergs bog Mod til at tvivle: En fortælling om eksil, humanisme og hvilken forskel et bibliotek kan gøre

Mikkel og Anne-Grete anmeldte i 2019 Lars Theil Münsters Det læsende menneske

Lisbet lavede 2018 et blogindlæg med læseforskeren Kristiane Hauer i fokus: Portræt af en læser, der forsker i læsning

Rapporter om børns læsning

PIRLS 2016: https://uvm.dk/publikationer/folkeskolen/2017-pirls-2016

Artikel fra Aarhus Universitet om de danske resultater i PIRLS 2016

Børns læsning 2017: Overblik og indblik

Strategidokumenter om børns læsevaner

På vej mod en national læsestrategi for børn og unge, Danmarks Biblioteksforening, Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Skole & Forældre, Danske Forlag, Dansk Forfatterforening med flere, 2018

Oplæg til en national læsestrategi for børn og unge, Danmarks Biblioteksforening, Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Skole & Forældre, Danske Forlag, Dansk Forfatterforening med flere,2019

Bibliotekschefforeningens håndslag vedrørende børns læsning, 2020.

Kringlede karrierer

Corona-krisen har for nogle arbejdspladser og medarbejdere budt på flere opgaver, videomøder og kunder. I disse tider er Nemlig.com, Netflix og online-hobbybutikker nogle af vinderne. For man skal jo ikke gå ned på toiletpapir, underholdningsserier og korsstingsudstyr, når man er buret inde derhjemme i lejligheden.

Modebranchen, kulturinstitutioner, cafeer og biografer er derimod sat skakmat. Mange ansatte er gået hjem med lønkompensation og må ikke arbejde, selv om det kribler i dem efter at yde et bidrag. Andre sidder til langt ud på natten og håndterer ordrer fra Italien eller renskriver lovforslag efter lovforslag.

Vi padler rundt i Coronaens vadested. Indtil videre på ubestemt tid. Måske er det nu, du skal sadle om og skifte retning i arbejdslivet? Enten af nød eller fordi omstændighederne faktisk hjælper dig på vej med en beslutning, som har simret i dit baghoved i længere tid. Apropos nød så har sangeren Peter Sommer udtalt: ”Nød lærer nøgen kvinde at streame.” Måske gælder det ikke kun for musikere.

Jeg tror ikke på karriereplanlægning, men på kringlede løbebaner med en god blanding af tilfældigheder og interessante omveje. Her kommer bøgerne ind i billedet. For mens du udskyder beslutningen om at søge et andet job eller starte din egen virksomhed (afgrundsdyb respekt hvis du vælger det sidste i disse tider. Jeg ville selv gå i fosterstilling af nervøsitet), så kan du med fordel søge inspiration hos andre.

Her kommer en stribe anbefalinger af titler, som jeg selv vender tilbage til – både når jeg selv overvejer næste skridt i mit arbejdsliv og når jeg vejleder andre. Du kan selvfølgelig trygt og smittefrit låne alle bøgerne på eReolen.

Kunsten at skifte spor
”Er dit arbejdsliv gået på automatpilot og går du rundt med en uforløst drøm om at skifte spor i karrieren?” Sådan står der på bagsiden af bogen Kunsten at skifte spor: Genopfind dit arbejdsliv. Bogen er fra 2017 og er udkommet på People’s Press. Forfatterduoen består af Ulla Schade og Birgitte Bartholdy, der selv har skiftet spor både med og mod deres egen vilje.

Bogen lægger ud med en vidensdel. Her kan du læse om fremtidens arbejdsmarked, hvor fremtidsforskere og andre giver bud på, hvad der bliver vigtigt at satse på. Det kan være en blanding af specialisering, evnen til tværfagligt samarbejde og livslang læring. Det kan godt være, at vi kommer til at arbejde mere virtuelt, men menneskearbejde forsvinder ikke. Måske kommer det endda til at fylde mere og få en højere status? Den tanke kan man godt få i disse Corona-tider. Lærere, pædagoger og sundhedspersonale vil vi også have brug for i fremtiden.

Efter kigget i krystalkuglen præsenterer Schade og Bartholdy redskaber, du kan bruge, når du skal tage temperaturen på dit eget arbejdsliv, indkredse dine faglige styrker, træffe karrierevalg og bruge dit netværk. Smukt drysset ud over kapitlerne er interviews med interessante mennesker, der har skiftet spor.

Bogen rummer en god blanding af viden, redskaber, inspiration og stof til eftertanke. Forfatternes budskab er, at man ikke skal dyrke krisen og begrænsningerne, men slå ind på nye baner. Det kan godt ske inden for det job, du allerede har – små kursændringer kan gøre en stor forskel i det lange løb. Jeg kan godt lide den pragmatiske tilgang, og forfatternes personlige engagement i temaet tilfører bogen en god energi. Vel at mærke uden at det går over gevind og kommer til at handle om performance og selvudvikling.

kunsten at skifte spor

Find bogen på eReolen

Solo: Survival guide til kreative freelancere
Hvis du leger med tanken om at blive selvstændig, så er Palle Schmidts jordnære bog udgivet i 2017 på Dansk Psykologisk Forlag lige sagen for dig. Han er selv tegner og forfatter og har formået hen ad vejen at kunne bruge mere og mere tid på sine egne projekter – og ikke kun på at hive en månedsløn hjem.

Du behøver ikke at have hede keramikerdrømme for at få noget ud af SOLO-bogen. Måske er du projektleder, psykolog, kommunikationsmedarbejder, ergoterapeut, koordinator, sælger eller eventmaker i dit nuværende job. Måske er det en reel mulighed at tage dit fag, dine færdigheder og dit netværk med dig og konvertere din status som lønmodtager til selvstændig? Eller måske kan du hen over nogle år strategisk glide fra en faglighed over i en anden, mens du har din sikre månedsløn?

”Vi kan jo ikke alle sammen spille bongotromme” hedder et af kapitlerne. Næ. Men nogle kan godt. Og dem der er gode nok til at håndtere trommerne, dygtige til at skaffe kunder og kreative, når det gælder alternative, beslægtede indtægtskilder, kan vel godt. Palle Schmidt fortæller om sin egen erkendelsesproces – han har altid elsket at tegne, men det tog mange år, før han indså, at han godt kunne gøre det til sit primære arbejde. For det er nok bedre at vælge noget mere sikkert, ikke? Også selv om det er jævnt kedeligt og utilfredsstillende.

Tja. Det der med sikkerhed fremstår i et helt andet skær efter Corona-foråret 2020. Hvad er egentligt sikkert?

Tilbage til bogen: Noget af det mest befriende Palle Schmidt skriver om, er alt det, du ikke behøver at bekymre dig om. Brug ikke lang tid på at lave en lang, detaljeret forretningsplan. Brug ikke mange penge på at få lavet en flot hjemmeside. Brug krudtet på at få kunder – kom i gang med at få nogle erfaringer. Bliv ikke bange for SKAT. Tag det oppefra og ned.

Bogen fokuserer på det første år som selvstændig, og på hver eneste side er der brugbare, konkrete råd: Hvorfor er det godt med et gammeldags visitkort af pap? Hvordan er det muligt at kombinere freelancetilværelsen med familieliv? Palle Schmidt deler gavmildt ud af formuleringer og mail-skabeloner, der er lige til at copy-paste. Noget af det bedste er, at han trækker på en masse eksempler fra sit eget liv som freelancer. Jeg tror på Palle!

Sidste del af bogen er interviews med otte kreative freelancere. Fra Kim Fupz Aakeson og Marie Frank til Maren Uthaug og Nikolaj Peyk. De har forskellige indfaldsvinkler til det at være selvstændig, men det hele er dybt inspirerende.

SOLO er en af de få bøger, jeg har købt og trukket fra i mit årsregnskab, fordi den er relevant for min enkeltmandsvirksomhed som projektleder, oplægsholder og karrierevejleder. Jeg læser i den, når jeg en gang imellem tænker: ”Mon det her egentlig går på længere sigt?” og bliver altid konstruktivt beroliget og motiveret til at finde på nye ting.

solo survival foto 2

Find bogen som lydbog på eReolen – det er Palle selv, der har indlæst den

Det meningsfulde arbejdsliv
Hvis man er i det reflekterende humør, kan man udfordre sig selv med spørgsmål som ”Hvorfor går vi egentlig på arbejde?” og ”Hvad er arbejde for en størrelse – før og nu?”

For nogle handler det kun om at få mad på bordet. Selve livet foregår i fritiden. For andre er arbejdet en kilde til status i samfundet. ”Jeg vil gerne gøre en forskel”, ”Jeg vil gerne hjælpe andre”, ”Jeg vil gerne udføre et godt stykke håndværk”, ”Jeg vil gerne blive bedre til mit arbejde – hele tiden” er andre, kendte rationaler for at gå på arbejde. Nogle gange siger vi, at arbejdet bærer lønnen i sig selv. Men en god pensionsordning er nu ikke at foragte.

Meningsfuldt arbejde er i høj kurs blandt mange. Men hvad er meningsfuldt for den enkelte og for fællesskabet? Hvad kan man selv gøre for at få et meningsfuldt arbejdsliv?

Denne antologi med psykologiske, antropologiske, medicinske og filosofiske vinkler på temaet er god at dykke ned i, hvis du er på jagt efter de lidt større perspektiver.

Den allestedsnærværende Svend Brinkmann bidrager også til udgivelsen fra 2009 med artiklen Identiteten på arbejde: En kritik af koblingen mellem identitet og moderne arbejdsliv. Han spidsformulerer sin pointe om, at arbejdet er kommet til at spille en overdimensioneret rolle for vores identitet: ”Vi er på en vis måde blevet marxister, idet vi ser arbejdet som essentielt for livsmening og identitet” (s. 99.)

Man kan jo overveje: Hvad skal man som det første spørge sin borddame om, hvis det ikke er: ”Hvad laver du?” Et bud kunne være: “Hvem er du?”

det meningsfulde arbejdsliv

Find bogen på eReolen

Hvorfor er vi så flittige: Om reformationen og arbejdet
Hvad har 500-års jubilæet for reformationen i 2017 at gøre med dit arbejdsliv? Måske mere end du tror.

Denne faglige pixi-bog for voksne udgivet i jubilæumsåret undersøger, hvorfor vi danskere er så flittige, som vi er. Tit forklarer vi det med vores særlige protestantiske arbejdsmoral. Men det kan tænkes, at fagbevægelsen, kvindefrigørelsen og velfærdsstaten har haft større indflydelse end lige reformationen og protestantismen.

Forfatteren Lars K. Christensen, der er ph.d. og cand.mag. i historie og filosofi, peger på, at arbejdet for mange i dag er blevet forbundet med stress og ubehag. Det kalder på et alvorligt eftersyn af den herskende arbejdsmoral. Hvordan kan vi komme til at få det bedre med vores arbejde, og hvordan undslipper vi hamsterhjulslogikken, hvor 37 timer om ugen er det rigtige og alt det andet er atypisk?

Det er en lille bog, men perspektiverne er store. I  oversigtsform giver den en introduktion til arbejdets historie fra reformationen til i dag, og den historiske gennemgang bliver derefter brugt til noget vigtigt: Et oplæg til debat om, hvordan vi kommer til at arbejde bedre og med større tilfredshed, frem for blot at arbejde mere.

Der er ingen enkle løsninger – men jeg kan ikke lade være med at tænke: Måske har Corona givet os en håndsrækning.

flittinge

Find bogen på eReolen

Mere inspiration til dit arbejdsliv

I dette blogindlæg fra 2018 anbefaler jeg bøger til dit arbejdsliv

Måske er du i gang med et kursus eller en efteruddannelse? Så er dette indlæg fra 2017 om fagbøger noget for dig.

Dobbeltkarrierer behøver ikke at dække over en 70 timers arbejdsuge. Måske er du deltidsmassør og bogholder på nedsat tid? Her er en tankevækkende artikel bragt i 2017 i Harvard Business Review, der forklarer, hvorfor du skal have mindst to karrierer.

Askes sygt gode lydbøger

Jeg begynder med en semi-blasfemisk erklæring: Lydbøger er en Guds gave. Hvis altså bogen og indlæseren er god. Ellers er det bare spild af tid.

Hjemme hos os er lydbøger en daglig del af kulturindtaget hos Aske på syv år. Han hører lydbøger til morgenmad, og mens han leger med LEGO eller tegner. Han hører lydbøger på bilture. Der kører en lydbog, inden han skal sove. Han bruger også en del tid på Naja Münster på YouTube og tegnefilmene Teen Titans GO og Højs hus. Mere helligt er det heller ikke.

Der er nogle lydbøger, han hører igen og igen, år efter år. Jeg har prøvet at gennemskue et mønster i hans præferencer. På den litterære front er nøgleordene humor, hygge og en vis grad af realisme. Lidt trolde og tyttebøvser er der dog plads til. (Hvis du ikke ved, hvad en tyttebøvs er, så sender jeg dig en varm lykønskning. De er virkelig irriterende.)

Når det gælder indlæsere, er Aske nådesløs i sin dom, hvis jeg prøver at introducere ham for nye af slagsen: ”Jeg kan ikke lide stemmen.” Så er der bare lukket. Også selv om det er en højt anerkendt indlæser og en fremragende, sjov og aktuel børnebog. Det spiller ingen trille.

Jeg har kigget på Askes top ti over lydbøger, og indlæserne er enten professionelle skuespillere eller forfatterne til værker. Det er nok ikke et unormalt mønster blandt lydbogselskere. Der er en overvægt af mandlige indlæsere blandt de ti. Men Thomas Winding figurerer ikke. Chok! Hvad har jeg dog gjort forkert i min kulturradikale børneopdragelse?

I får her en let skøjtende gennemgang af de ti lydbøger, som vi har genlånt på eReolen. Nogle af dem er jeg selv fan af. Andre lever jeg bare med.

Sallys far-bøgerne
Sallys far er noget for sig. Han lyver lige så stærkt, som en hest kan rende. Og bander. Sally synes tit, han er pinlig – men han er nu også en god far. Thomas Brunstrøm skriver, så det er en fornøjelse for både børn og voksne at høre om alle de hverdagseventyr, den eftertænksomme og snusfornuftige Sally kommer på sammen med sin far og lillebror Eddie. Moren er stort set fraværende i bøgerne. Lidt en trend i aktuel dansk børnelitteratur.

Skuespilleren Anette Støvelbæks rolige, velmodulerede stemme er fløjlsbehagelig at lytte til. Hun laver stemmer til de forskellige personer på en underspillet måde. Just a pro!

sallys far bøgerne

Find lydbogen på eReolen

Kolumbus Kristensen rykker ud
Barndommens land er surrealistisk, når fortælleren er Jens Blendstrup. Han skriver om urtiden i forstaden Risskov, hvor vejene endnu ikke havde navne, og alle gik rundt og murede deres egne parcelhuse. Og kom til at mure sig selv inde i et enkelt tilfælde.

Hovedpersonen hedder Svend-Svend. Hans kammerat Kolumbus Kristensen lever op til sit navn. Han opfinder Risskov Opdagelsesklub, som skal ud og kortlægge og opdage Risskov. De skal helt ud og kigge på den gamle del af byen. Her bor de indfødte Risskov-beboere, og de er ikke vilde med de nye tilflyttere til byen. Så ekspeditionen bliver lidt farlig.

Handlingen drøner af sted drevet af den vante og groteske Blendstrup-vanvidsmotor.  Svend-Svend fortæller også om fødselsdagsfesten hos Sjangri Lajla, om dengang Sussi Solstråle brød i brand, og om dengang Kolumbus gav ham en gratis behandling med forelskelsesmaskinen (“Ved hjælp af denne maskine får du op til 20 sugemærker på halsen, og dermed stiger du ultimum 45 procent på det globale kærestemarked”).

Det er kosteligt, når Blendstrup læser højt af sin egen bog med den karakteristiske risskovske sprogtone og -melodi. Det glæder mig, at Aske og jeg kan lytte til denne bog sammen. Den er litterært tilfredsstillende på så mange måder.  

kolumbus kristensen rykker ud

Find lydbogen på eReolen

Wolf: Ulvemandens fortællinger
Søren Jessen er en knaldgod børnebogsforfatter, der voksede op i det sønderjyske. I denne samling af historier fortæller han om sin morfar, der blev kaldt for “ulvemanden”. Han var ikke uhyggelig; han lignede bare en ulv med hår ud af ørerne, og så hed han Wolf til efternavn.

Ulvemanden er er pensioneret landpostbud og bilder sit barnebarn en masse røverhistorier ind. Eller måske er der en vis grad af sandhed i dem, for morfaren har jo oplevet dem alle selv! Søren Jessens sønderjyske tonefald anes i oplæsningen, og det tilføjer historierne en ekstra, fin dimension. Magi, blå børn og kannibalisme blander sig med de hverdagsagtige detaljer om fedtemadder og lommetørklæder, der bliver brugt som solhatte. Relationen mellem morfar og dattersøn er fyldt med humor og nærvær.

Til sidst mister ulvemanden sin kone. Hun bliver senil og dør. Det kan han ikke holde til, og så dør han selv. Ak. Godt at Søren nåede at kende dem begge.

wolf

Find lydbogen på eReolen

Godnat og sjov godt
Lars Daneskovs dybe, tillidsvækkende stemme er nærmest radio-danefæ. Vi er mange, der er vokset op med den. I mange år var han mest kendt som radiovært, men gennem flere år har han opbygget et solidt børnebogsbagkatalog. Daneskovs sprog er mundret og aktuelt, og historierne om Otto afspejler et dansk børnehaveliv anno 2010erne på solidarisk vis.

Godnat og sjov godt består af en samling enkeltstående historier med Ottos liv som rammefortælling. Otto er en tænksom dreng, der tit har svært ved at falde til ro om aftenen. Det hjælper at høre en god historie og lige få vendt dagens begivenheder og tanker før og efter. Der er historier om at øve sig i at være alene hjemme, om kræsenhed og om at være kærester. Søde, sjove og lidt skøre. Så: Sjov godt!

godnat og sjov godt

Tjek den glimrende Børnebogcast lavet af dygtige folk fra Københavns Biblioteker. De har i 2018 lavet et interview med Lars Daneskov om humor og højtlæsning. Du finder det lige her.

Find lydbogen på eReolen

Frække Friderik og andre historier

frække friderik

Ole Lund Kirkegaards Frække Friderik og andre historier er arven fra 1967 for fuld udblæsning. Vi befinder os i en slags tidløst univers, og børnene er kloge, uartige, poetiske og undrende.

Indlæseren Martin Brygmann tør at dvæle ved teksten. Han er så roooolig. En gang imellem laver han også sine berømte fjollede stemmer, men doseringen er lige tilpas. Det bliver ikke for meget.

Man kan tale om, at en bog er ”kongenialt oversat”. Her er den ”kongenialt indlæst”. Måske betydet det noget, at Brygmann er både musiker og skuespiller. Han har styr på rytmen, intoneringen, pauserne og fraseringerne.

Find lydbogen på eReolen

Vitello tigger en masse slik
Vitello-bøgerne er fyldt med køkkenbordsrealisme og en fed, politisk ukorrekt humor. Vitello er en regulær skarnsknægt – Emil fra Lønneberg oversat til dansk forstad med ringvej, center, pølsevogne og fyldebøtter på bænkene. Mor ryger, snupper sig nogle glas hvidvin og serverer de fleste aftener spaghetti med riveost.

Skuespilleren Nikolas Bro lægger stemme til Kum Fupz Aakesons Vitello-univers på en ufattelig cool måde. Hans pauser og tonefald er legendariske. En af mine gamle kolleger sagde, at de hjemme hos hende var begyndt at efterligne Bros oplæsning. Det råd er hermed givet videre.

vitello

Find lydbogen på eReolen

Krumme og pigerne
Thøger Birkelands Krumme-bøger er bedagede. Der er mange detaljer i dem, som ikke giver mening for børn i dag. Men de grundlæggende historier om at være en del af en familie, være forelsket og blive drillet holder.

Lars Thiesmann er the grand old man inden for højtlæsning. Hans dybe røst holder hele vejen igennem. Giv Krumme en chance i familiens lydbogsliv og genoplev din egen barndom.

krumme og pigerne

Find lydbogen på eReolen

Villads fra Valby
Anne Sofie Hammers mange historier om Villads fra Valby er slet ikke til at komme udenom i det danske, børnelitterære landskab. Ja, vi (børn OG voksne) har brug for Cirkeline, Gummi-Tarzan og Bennys Badekar. Men vi har sandelig også brug for børnebøger, der afspejler børns liv, som det er lige nu. Villads har en Nintendo. Han skal i kiosken og hente fredagsslik. Ligesom Vitello er Villads en moderne skarnsknægt, så der sker altid noget spændende og uforudsigeligt, om han så skal i skole, lege med nabopigen Frida eller en tur på biblioteket med sin mor og kammerat. 

Gianna Giacomello har indlæst Villads-bøgerne, og det gør hun med en behagelig, klar stemme. Der er masser af dramaer i fortællingerne, og Giacomello smører heldigvis ikke ekstra drama ud over oplæsningen. Det underspillede register fungerer helt fint.

villads

Find lydbogen på eReolen

Troldeliv: Alle historier
Disse historier om troldefamilien ude i den store skov er sjove og underfundige. Mange af troldenes skærmydsler vækker mindelser om en dansk småbørnsfamilies liv anno 2018. Samtidig afspejler historien en respekt for naturen og årets gang i skovens økosystem.

Kvinden med guldstemmen, også kendt som Ellen Hillingsø, har indlæst alle historierne med sin vanlige indlevelse og karakteristiske diktion. Det er ikke tilfældigt, at hun er DSBs signaturstemme i tv-reklamerne. Overskud, charme, troværdighed, soliditet, professionalisme skinner igennem, om det så er Michelle Obama eller  troldemor Æna, Hillingsø lægger stemme til

troldeliv

Find lydbogen på eReolen

På eventyr med Prop og Berta

prop og berta

Det er mig en gåde, hvorfor Bent Solhofs eventyr om manden Prop og koen Berta samt de små skovvæsener tyttebøvserne stadig fænger hos børn. Der er noget beroligende over gentagelserne. Måske er det forklaringen?

Prop og Berta er altid lige ved at drikke morgenkaffe. Politimester Frederiksen siger igen og igen: “Det er det, jeg altid har sagt: Vi har en MEGET effektiv politistyrke her i byen!” Heksen gnægger altid på den mest ondskabsfulde måde.

Prop lever i en tordnende urealistisk naturalieøkonomi, og koen kan tale. Og drikker kaffe. Jeg har mange anker. Men Bents overpædagogiske oplæsning med ægte, levende børn som publikum (ååh, den autentiske 80er-fornemmelse) bliver ved med at tiltale Aske. Det er for tiden hans foretrukne lydtapet til morgenmaden. Så vi tager lige Bent, Prop og Berta én gang til. Hvis du kan undgå dem, så gør dig selv en tjeneste. Prøv at pushe noget Jens Okking i stedet for.

Find lydbogen på eReolen

Mere om lydbøger
I 2018 udkom rapporten Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik. Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Læremiddel.dk, Nationalt Videncenter for Læsning og Københavns Biblioteker stod bag udgivelsen, der rummer data fra næsten 9000 børn fra 3.-7. klasser i hele landet. Undersøgelsen viste, at de færreste børn lytter til lydbøger.  På tværs af de fem årgange, lytter 83 procent af børnene sjældent eller aldrig til lydbøger. (Tallet kan have ændret sig siden 2017.)

Antologien Litteratur mellem medier fra 2018 rummer kapitlet At læse en lydbog skrevet af forskerne Iben Have og Birgitte Stougaard. Bogen er udgivet på Aarhus Universitetsforlag.

 

 

Du kan glæde dig

Tænk på sollyset, der på et særligt tidspunkt af dagen fremhæver de orange og blålige farver på din yndlingsplakat. Eller på en kaskade af farvestrålende konfetti, der daler ned over et festligt dækket fødselsdagsbord. Forestil dig tre enorme buketter med påskeliljer og udsprungne kirsebærgrene i din vindueskarm. Eller en smuk og stramt farvekoordineret, bugnende bogreol. Luk øjnene og lad som om, du ser tyve stribede luftballoner stige op over byen på en varm sommeraften.

Hvad sker der med dig, mens du laver disse øvelser? Mit bud er, at du bliver lidt glad.

For tiden er vi mange, der tilbringer alle timer derhjemme, på nær den daglige gåtur i lokalområdet. Det er dage med Corona. Vi aflyser møder, fester og sammenkomster. Mødes på Skype. Har vores børn i hjemmeskole. Måske værdsætter vi ting i vores hjem, vi ikke plejer at lægge mærke til. Måske får vi endelig tilskyndelsen til at lave om på noget, der har irriteret os i lang tid. Male en væg eller rydde op i et vitrineskab.

Midt i en Corona-tid må man som modvægt til alle de overvældende og ofte bekymrende nyheder suge glæde og energi ud af de nære omgivelser – livet som det udformer sig i spisestuen, soveværelset, køkkenet og måske på terrassen eller altanen.

Det var en tilfældighed, at jeg havde lånt Du kan glæde dig: Små tings forunderlige evne til at fremkalde stor glæde af Ingrid Fetell Lee på mit lokale bibliotek få uger før, Danmark lukkede ned og gik i hi. Men det føltes langt fra tilfældigt, da Mette Frederiksen kiggede alvorligt på mig og resten af Danmarks befolkning på et pressemøde den 11. marts og sagde ”Bliv hjemme”. For det er umuligt at leve normalt i konstant ængtelse . Der må lidt glæde til. Det sørger dygtige kulturformidlere som Philip Faber så glimrende for hver eneste morgen, når han tager alle os grundvigianske højskoletyper med til public service-morgensang. Men morgensangen er slut efter 10 minutter. Resten af dagen venter. Hvad nu? Kaffe, ja.

Men der er grænser for, hvor mange kopper god kaffe man kan nyde på en enkelt dag. Øjnene og de andre sanser skal også have noget at glæde sig over resten af døgnet. Det er godt at kunne variere nydelsen. Her er det, at bogen Du kan glæde dig kommer ind i billedet.

Hovedpointen i bogen er, at glæden ikke er svær af finde. Faktisk er den overalt. De ydre rammer for vores liv spiller en langt større rolle for vores glæde og velvære, end vi tænker over. Fetell Lee argumenterer for, at den energi, som kan findes i vores omgivelser, er vores mest efffektive og lettilgængelige kilde til mere glæde.

Fetell Lee er designer. Med input fra psykologiens og neurovidenskabens verden dykker hun ned i, hvorfor de fysiske rammer kan kalde bestemte følelser og fornemmelser frem i os. Hun giver også en perlerække af forslag til, hvordan man selv kan blive mere opmærksom på sine nære omgivelser og foretage større eller mindre justeringer, der gør os gladere. Det kan lyde overfladisk. Men din stue eller dit kontor er ikke bare en livløs kulisse for daglige aktiviteter. Rummene gør noget ved dig, og denne bog får os til at se det med nye øjne.

Fetell Lee præsenterer ti kategorier: Energi, overflod, frihed, harmoni, leg, overraskelse, vægtløshed, magi, fest og fornyelse. Jeg har taget hendes medicin og identificeret, hvordan de ti aspekter allerede er eller kan blive en del af mit hjem.

En disclaimer er på sin plads: Større mængder af origami akvarelmalerier kan forekomme. Nu er du advaret.

Energi
Brun og beige eller pink, orange og ultramarin – hvad giver dig mest glæde at se på? Spørgsmålet er ledende, for det er jo ingen hemmelighed, at farver er nøglen til energi. Jeg købte for nogle år siden en stærkt blå vinterjakke, og flere gange i løbet af de kolde og mørke måneder får jeg positive kommentarer fra såvel kolleger som fremmede mennesker på gaden om jakken. Den lyser op. Den jakke har jeg tænkt mig at beholde i mange år.

lisbet marts 2020 blå jakke

Fetell Lee tager farvernes magt med ud i gadebilledet på en anden måde. Hun beskriver, hvordan udsatte boligområder og trøstesløse kvarterer ændrer sig i takt med, at der kommer klare farver og striber på facaderne. Man føler sig tryggere i et område, hvor bygningerne ikke kun er grå, men også kulørte. Der er mindre hærværk, og en større fornemmelse af tillid til andre. Det lyder som hokuspokus. Det er det ikke. I Albaniens hovedstad Tirana har arbejdet med at omdanne byen fra et farligt og beskidt sted til en overdådighed af pangfarvede bygninger og inspirerende urbane miljøer båret frugt: Folk smider mindre affald på gaderne. Flere har lyst til at sidde på fortovscafeerne. Flere betaler skat.

I min egen by, København, er der heldigvis masser af farver. Bare tænk på Den Røde Plads på Nørrebro. I netop denne tid, hvor Corona er en del af alles hverdag, sætter børn tegninger og perleplader med regnbuer op i vinduerne for at signalere håb og energi. Man kan næsten ikke lade være med at smile, når man først får blik for alle de hjemmelavede regnbuer.

Jeg giver mig selv en farveindsprøjtning, når jeg sætter mig og maler akvareller med mønstre. De skal ikke bruges til noget særligt, men jeg bliver glad af at lave dem og af at kigge på dem bagefter.

organisk mønster akvarel

Stenmaling er en nem genvej til energi. Sæt kulørte prikker på en bunke sten og læg dem steder, hvor de lyser op – måske i entreen eller på trappestenen som en velkomsthilsen.

prikker på en sten

Overflod
Har du prøvet at gå på svampejagt og komme hjem med tre bugnende kurve, fyldt til randen med kantareller og Karl Johan-svampe? Eller bruge tre timer på en mark med pluk-selv-jordbær, der resulterer i kilovis af friske, solvarme bær? Hvis ja, så ved du, hvordan glæden ved overflod føles. Det er som at være en konge.

I en skolefritidsordning skal der ikke være LEGO hist og pist. Der skal være enorme mængder af klodserne. Så mange at børnegrupperne kan begrave sig i dem. Det samme i et legeland med kulørte kugler. Der skal være så mange, at de ikke er til at tælle.

Hjemme hos os er der en overflod af plastic-dippedutter kendt som plusplusser. Der er ingen grænser for, hvad man kan bygge af dem. Det føles bare godt at have et bjerg af dem til rådighed.

Frihed
Jeg er bymenneske, og mine ferier er sjældent baseret på noget med vandrestøvler, telt og rygsæk. Jeg skal ikke sove langt ude i en skov. Til gengæld er jeg vild med at få naturens frie former ind i mit hjem. Det arketypiske eksempel er en buket. Her er naturens frie former samlet i et organisk udtryk. Det vildtvoksende og det grønne stritter og strutter af frihed. Midt inde i min civiliserede stue.

Det er godt for os at være omgivet af planter. Især hvis vi ikke har adgang til natur, parker og haver i det daglige, kan alt det grønne give os en følelse af frihed. Vi ånder lidt friere. Friheden og det naturlige kan også findes i det menneskeskabte. Det kan være tapeter eller mønstrer på tekstiler. Jeg har lavet mit eget akvarelmønster, der signalerer organisk vækst og grøde.

mønster organisk akvarel

Harmoni
Mønstre og orden kan være meget tilfredsstillende at kigge på. Rytmen i det regelmæssige behøver ikke at være kedelig. På Instagram kan man se de mest opfindsomme eksempler på ting, der er organiseret smukt og kreativt:  https://www.instagram.com/thingsorganizedneatly/

Noget så almindeligt som en bogreol kan give en fornemmelse af harmoni. Bøgerne er ens, men alligevel ikke helt ens.

reol

Under Corona-nedlukningen har jeg langt om længe lært at flette origamibolde. En dag har jeg sikkert 100. Indtil videre har jeg fire, og de er udstillet på vores kommode. De er ens og alligevel lidt forskellige.

origamibolde

Det samme gælder for foldede stjerner.

orgamistjerner

Leg
Legen tjener ikke noget andet formål end legen selv. Det kan godt være, at man kan lære noget af at lege, men hvis det er hovedformålet med legen, bliver det en kedelig leg.

Hvorfor dog snurre med en snurretop? Hvorfor dog lege, at alle bamserne har fødselsdag? Hvorfor klæde sig ud? Hvorfor bygge et stort tårn af klodser og derefter rive det ned? Hvorfor spille petanque? Hvorfor spille bold? Fordi det er sjovt. Der skal ikke meget til, før man kan gå i gang med legen. For mig er en hat og et par briller nok.

Alt, hvad der har med prikker, kugler, cirkler og andre runde former at gøre, signalerer også leg. Tag en prikket skjorte på, pust sæbebobler eller lav en uro med farvede papcirkler. Det kan give en legende atmosfære og måske sætte gang i andre legebørn.

Overraskelse
Nogle hader dem. Andre elsker dem. Det handler om overraskelser. Hvis overraskelserne er forbundet med små, venlige handlinger eller gaver, plejer de fleste at værdsætte dem.

Drillenisse-legen med daglige overraskelser er blevet en udbredt praksis på mange arbejdspladser i december. Man lægger en plade chokolade under tastaturet eller udsmykker skrivebordet med vat og nisser. De rigtig platte placerer pruttepuder på kontorstolen. I det tilfælde er det godt at gøre maksimal brug af hæve-sænke-bordets hævefunktion. I slutningen af julemåneden skal man gætte hinandens drillenisser. Det kan også ende med at være en overraskelse. Hvem vidste, at Preben fra regnskab var så god til at vælge bittesmå neglelak-prøver til Susanne fra PR?

Hjemme hos os havde vi i december 2015 besøg af en nisse, der kunne finde på at lægge vores søns cykelhjelm i køleskabet. Det var toppunktet af forbløffelse og underholdning. Nogle gange skal der ikke så meget til.

Små detaljer kan udløse en glædesfyldt overraskelse. Jeg har glemt sammenhængen, men til et møde med relativt alvorlige mænd i jakkesæt, opdagede jeg, at en af dem havde sokker på med kulørte striber. Den lille overraskelse gjorde mig i godt humør. Jeg er selv begyndt at eksperimentere med badges. Når jeg har mørkt tøj og en afstivende habitjakke på, løsnes udtrykket op af et udsagn som ”Nasty woman”, ”Let that shit go” eller ”Cats rule the world”. (Og tak til @thejulesrules for de skønne badges).

badges

Man kan også tilrettelægge gode overraskelser for sig selv. Put nogle smukke strandsten eller kastanjer i lommerne på dine vinterjakker, inden du lægger dem væk. Eller skriv et brev til dig selv, som du lægger i kassen med julepynt og først støder på om et år. Du har sikkert glemt det, når du åbner kassen.

Vægtløshed
At være vægtløs er en attraktiv tilstand. Når vi er glade, er vi helt oppe i skyerne. De forelskede svæver på en lyserød sky. Vi føler os lette om hjertet. At tage en tur i Tivolis ballongynge kilder i maven og giver en illusion af vægtløshed. Jeg drømmer mig tilbage til Tivoli, der i år kommer til at åbne alt, alt for sent. 

ballongynger

Men jeg kan altid folde en masse traner og hænge dem op. Det giver også et strejf af vægtløshed hjemme i stuen.

traner origami

Magi
Det er påske i disse dage. Påskeharen kommer frem og placerer på magisk vis chokoladeæg rundt omkring. Det er der heldigvis mange børn, der tror på.

Hvis du selv skal have mere magi i dit liv, så begynd med en vindharpe eller et klokkespil på et træ i haven. Jeg glemmer tit, at vi har et klokkespil i haven ved vores sommerhus i Skåne. Når jeg en sen sommeraften skal ud og besøge det primitive das, stopper jeg op og hører de klingrende lyde. I et nanosekund tænker jeg: “Hvad er det? Er det skovens magiske væsner?” Det lyder næsten overjordisk. Og så husker jeg, at der er en forklaring. Men magien strejfer mig, og det er nok.

En enhjørninge-emoji kan også fungere som hverdagsmagi i en snæver vending.

enhjørning

Fest
Det giver sig selv: En fest uden glæde er ikke en fest. Når vi fester, ophæver vi hverdagen for en stund. Vi pynter, synger, danser, drikker, leger og glemmer de sædvanlige grænser – også mellem høj og lav. Direktøren har studentermedhjælperen til bords ved firmajulefrokosten. Kvinder trækker navne på bordherrer i en hat. Tilfældigheder og selskabslege fører til morskab, fællesskab og måske endda romantik.

Hjemme hos os har jeg 20 farvestrålende papirrosetter liggende klar til min kærestes fødselsdag senere i april. Hvis jeg spreder dem ud over bordet, kan vi ikke undgå at komme i festligt humør – Corona eller ej.

Prøv at fylde en kuvert med konfetti og sende den til en ven. Jeg er sikker på, at den festlige følelse nok skal indfinde sig hos modtageren. Imens vi venter på, at vi igen må være sammen i store grupper og fejre bryllupper, fødselsdage og jubilæer må vi gøre noget for at genopfinde fester eller opsøge steder, der gør os feststemte. Det kan være, at en gåtur rundt i byen er nok.

fest i gaden.

Weekendavisens journalist i New York hedder Sara Maria Glanowski. Hun fyldte 40 i marts, mens Corona for alvor begyndte at præge storbyen. Det blev ikke til en fest i traditionel forstand. Glanowski festede i stedet for derhjemme i soveværelset med DJ’en D-Nice på Instagram. Sammen med Joe Biden, Will Smith og Michelle Obama. Det blev til den svedigste musik- og dansefest i Club Quarantine med over 100.000 deltagere!

Find festen derhjemme – indtil vi mødes igen til tango, disco, folkedans, festivaller, jubilæer og receptioner.

DJ D nice

Fornyelse
Glæden ved det nye behøver ikke kun at være centreret om nyt tøj, nye møbler og andet, som vi går ud og køber. Den kan også findes i glæden ved årets gang, hvor foråret varsler fornyelse efter en vinter i dvale. Eller overgangen fra sommer til efterår, hvor vi kan høste friske frugter, bær og grøntsager. I mit hjem hænger fornyelse meget sammen med traditioner – og pynt. Til jul skal julekasserne op fra kælderen. Til påske pynter jeg op med æg, kyllinger og andet gult.

gule grene

Til Halloween er der græskartema og spøgelser i vores lejlighed.

spøgelser

Da jeg var barn elskede jeg at flytte rundt på møblerne på mit lille værelse. Sengen skiftede plads, og skrivebordet fik med sin nye placering op ad den modsatte væg et helt andet udtryk. En ny plakat gjorde en kæmpe forskel. Måske er det nok at lægge et kulørt tæppe hen over en lænestol – så er den pludselig ny.

Med disse ti indfaldsvinkler til glæde gennem små, dagligdags ting kommer du måske nemmere (eller lidt mindre trist) gennem foråret og sommeren 2020, hvor du med stor sandsynlighed skal være mere hjemme end normalt. Det handler ikke om at være lalleglad og fortrænge dybere tanker og bekymringer. Det handler om at finde energi og overskud til at leve med glæde, selv om ængstelsen også er en fast følgesvend.

Se giraffen og find mere glæde
Fetell Lee illustrerer sine egne budskaber i denne TED-talk, hvor hun er iklædt en fabelagtig og elegant orange-pink kjole: Where Joy Hides and how to Find it.

Fetell Lee driver design-bloggen The Aesthetics of Joy.
Her er der masser af inspiration til, hvordan man blive bedre til at få øje på og til at skabe kilder til daglig glæde i de nære omgivelser.

Overflod er et tema i dette indlæg af Mikkel, hvor han i 2017 har besøgt og dokumenteret et hav af boghandlere i New York

Jan beskriver det magiske ved togrejser i dette indlæg fra foråret 2020

 

Skraldebyg og syndflodsmyter

”Spis bøf en anden gang, og syng i stedet en sang”. Så kort kan det siges. Eller rettere synges, når det handler om vinderen af MGP 2020. Hun hed Liva og vandt med en iørefaldende sang holdt i glade harmonier. Hun sendte også denne opfordring: ”Pas godt på vores jord. Jeg skal bruge den, når jeg bliver stor.” Der var håb og handling i den sang, og det glider lige ned. Ligesom forløbet ”Klima, skraldebyg og bæredygtighed” i min søns klasse.

Hvis du som voksen føler trang til at udforske de store spørgsmål om klodens fremtid sammen med et barn på en anden måde, så kommer her tre bud. For der findes børnebøger som går i kødet på de store temaer med en særlig, litterær opfindsomhed. Her er der plads til at få vendt og drejet ængsteligheden.

Bøgerne giver os en fin anledning til at få snakket med børn om, hvor svimlende det er, at vi faktisk ikke ved, hvad fremtiden indeholder.

Det mærkelige er, at humor, varme og undren godt kan optræde side om side med uro og afmagt. Hermed har jeg mere end antydet, at dette indlæg også er en hyldest til børnelitteratur, der fletter det komplekse og det enkle sammen i én historie. Der er nemlig noget, vi ikke behøver at skrue ned for: De nuancerede og forskellige fortællinger om, hvordan verden også kunne se ud. På godt og ondt.

Vitello redder verden
Vi befinder os i et univers, der er trygt og velkendt. Tusindvis af børn og forældre hygger sig med Vitello og hans venner året rundt. Bøgerne er sjove og skæve. Humoren tiltaler både store og små.

Men denne gang er temaet ikke klamme kærester, der hedder Kamma, eller Vitellos bestræbelser på at score kassen som blomstersælger. Nu handler det om noget globalt: Vitello er nødt til at redde verden. Og det i en ruf. For han skal være millionær og køre i en sportsvogn, når han bliver voksen. Så hjælper det jo ikke noget, at verden er gået under!

Det viser sig dog, at det ikke er så nemt at gøre det rigtige. Andre mennesker bliver faktisk skidesure, når man sammen med sine venner går i gang med at redde verden.

Det går dog bedre med en kat….

img_4075

Vitello handler sig generelt ud af mange situationer. Men lige den her med at redde verden viser sig at være ekstra svær. 

Det hus Jack (og Melissa) byggede
“Det meste ligger øde. Meget er i stykker”. Sådan begynder denne historie om en dreng, der hedder Jack. Han finder materialer rundt omkring. En hammer. Nogle søm. Han ser også en pige. Hen ad vejen finder de to ud af, at de skal bygge et hus sammen.

De får også en hund. Det er lige før, man aner Adam og Eva i baggrunden af fortællingen. For hunden skal jo have et navn, og det diskuterer Jack og Melissa. For der er mange at vælge imellem.  Men så kommer der mindelser om Noas ark, for flere dyr kommer til. Og andre børn. Regnen begynder at falde. Det ender med, at huset nærmest bliver til en båd.

Med de fineste antydninger får forfatter Kim Fupz Aakeson og illustrator Lilian Brøgger vist, hvordan de to børn midt i en øde og ødelagt verden finder styrken i at være to. Du er ikke alene.

Jeg er vild med den bog.

img_4074

Se øjenkontakten mellem de to børn. De ved godt, at det betyder alt, at man ikke er alene i verden. Især ikke når verden bliver totalt oversvømmet. 

Huset på havets bund
Der er vand, oversvømmelse og våde strømper til overflod i Martin Glaz Serups og Lars Vegas’ gådefulde bog om en pige, der besøger sin farfar. Han har fundet en underlig maskine i sin kælder, en gammeldags iPad. På skærmen er et hus på havets bund og to skygger af en mand og en pige. De ligner pigen og hendes farfar. Der kommer havlyde fra apparatet.

Fiktion og virkelighed flyder sammen i fortællingen, mens vandet stiger. Pigen kigger ud af kældervinduet og kan se, at de voksne løber rundt med skovle og sandsække. Imens siver der vand ud af apparatet. Det kan ikke stoppes. Vand indenfor og vand udenfor.

jeg tør slet ikke at kaste mig ud i en tolkning, men jeg mærker næsten vandets kulde og fugten i luften, mens jeg læser bogen. Alting bliver sløret til sidst. Som set gennem bølgende vand. Mit bud er, at man skal læse denne bog langsomt og grundigt sammen med børn. Den skal opleves og dvæles ved, mens man undrer sig over det mærkelige og uforståelige. Nogle gange er der ikke forklaringer.

rbt

Alting flyder og flyder sammen i denne alt andet end selvforklarende billedbog. 

Boginfo
Vitello redder verden af Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen
Udgivet på Gyldendal, 2017.

Det hus Jack (og Melissa) byggede af Kim Fup Aakeson og Lilian Brøgger
Udgivet på Gyldendal, 2017.

Huset på havets bund af Martin Glaz Serup og Lars Vegas
Udgivet på Gyldendal, 2018.

Flere tips
Københavns Bibliotekers Børnebogcast har lavet et tema klima og natur i børnebøger

Litteratursiden har skrevet om klimakrise i børnehøjde

Nina Goga, der er professor i børnelitteratur ved universitetet i Bergen, har været med til at redigere en antologi om børnelitteratur som en reaktion på klimakrisen. Den fik en fremragende anmeldelse i Information i 2018.

Portræt af en nylæser

I serien Portræt af en læser er det nu blevet tid til at fokusere på en mand, der har givet sig selv en læseudfordring. Du kan roligt blive inspireret af Jan Gustav, der ikke har læst bøger i årevis. Men så traf han en beslutning om, at det skulle være løgn.

Lisbet: Hvem er du?
Jan Gustav: Det er verdens bedste spørgsmål 🙂 Jeg er 38, uddannet designteknolog og har en BA i kreativ kommunikation. Jeg arbejder freelance med grafisk design, samt indretning af kontorer, butikker, messestande og private hjem og er frivillig i en Røde Kors genbrugsbutik. Jeg er nysgerrig af natur og interesserer mig især for politik, samfund, religion, vores samtid, psykologi, filosofi og kønsdebatten.

For at opdatere mit eksamensbevis fra gymnasiet, læser jeg et intensivt tysk-kursus og håber at starte på en BA i religionsvidenskab på Københavns Universitet til efteråret. Og så elsker jeg loppemarkeder.

Jan Gustav portræt

Jan Gustav i hjemlige omgivelser. 

Lisbet: Hvad er dit tidligste minde om læsning?
Jan Gustav: Foruden Jumbo Bøger, Anders And og X-Men tegneserier, må det være Ib Michaels Vanillepigen, jeg i gymnasiet var meget begejstret for. Jeg kunne næsten dufte østens krydderier, jeg var enormt optaget af familierelationerne og trods en opvækst på Langeland og ikke som hovedpersonen i Roskilde, har jeg uden al tvivl spejlet mig i udlængslen.

Lisbet: Hvad betød læsning i din familie?
Jan Gustav: Ikke meget. Jeg tror, jeg med 99,9% sikkerhed kan sige, der ikke findes en eneste bog i mine forældres hjem. Der blev læst lokalavisen – grundigt, ugeblade og tekst-TV. Som voksen har jeg talt med min mor om det at læse og det at lære at læse. Vi husker begge tilbage på, hvordan jeg sad på armlænet af lænestolen i stuen, mens hun hjalp mig med læse-lektierne, som det fineste minde.

Lisbet: Hvordan var dit forhold til det at læse i din skoletid?
Jan Gustav: Allerede dengang havde jeg et nysgerrigt væsen, og jeg elskede at læse om nye universer, anderledes liv (end mit eget) og fordybelsen. Men jeg læste ikke så godt, eller så hurtigt som andre, så jeg kom hurtigt i kassen: Du kan ikke læse. Så i de sidste år i folkeskolen og igennem gymnasietiden læste jeg kun det, jeg absolut nødvendigt skulle.

Lisbet: Hvorfor har du givet dig selv en læseudfordring?
Jan Gustav: Igennem mine teenageår, 20ere og 30ere læste jeg næsten ikke. Jeg havde jo lært, jeg ikke kunne. For en tre års tid siden havde jeg orlov fra mit daværende job. Jeg faldt over en avis og begyndte at læse og indså, at jeg jo godt kunne læse. Selvfølgelig.

Så jeg gav mig selv en udfordring: Læs 12 bøger på et år. Det var ret vildt, når jeg kom fra ikke at have læst i over 20 år. Jeg læste ikke 12, men 22 bøger det år. Året efter ville jeg forsøge at læse 24 bøger. Jeg læste 49. Så i år tænker jeg 52 bøger må være et passende mål.

Jeg føler, jeg har meget at indhente, meget jeg er gået glip af, og at der er så meget viden og mange universer, jeg gerne vil stifte bekendtskab med.

Bogstak Jan Gustav

Bunken af læste (ikke ulæste) bøger vokser og vokser hjemme hos Jan Gustav. 

Lisbet: Hvad tror du, at læsningen kan give dig i dit liv i dag?
Jan Gustav: Det giver mig ro at læse. Det fodrer min nysgerrighed og interesse i vores samtid og andres liv, tanker og fremmede universer. Det giver mig også selvværd i form af viden og egentlig også i form af bare det, at jeg kan læse.

Lisbet: Hvordan finder du inspiration til din læsning?
Jan Gustav: Jeg følger de fleste forlag og de boghandlere, jeg godt kan lide, på Instagram og danner mig her igennem et overblik. Anbefalinger fra nær og fjern og andre udgivelser af de forfattere jeg er i gang med at læse eller tidligere har læst. Og min boghandler, de er virkelig skarpe og gode til at hjælpe en i retning af, hvad der måske ville passe en, baseret på hvad man tidligere har læst og ens interesser.

Lisbet: Hvor kan du godt lide at læse?
Jan Gustav: Jeg har et særligt hjørne i min lejlighed med en god, stor stol og udsigt til gaden. Der læser jeg meget. Når vejret er til det, læser jeg på min altan med stille jazz i baggrunden. I parker, på café, i metroen, toget og i bussen mellem København og Langeland, hvor tre timer er hel ideelt til fordybelsen, og i mine forældres baghave. Jeg kan læse alle steder.

JGS_Læsehjørne

Jan Gustavs læsehjørne. Eet ord: Aaahhhhhh. 

Lisbet: Hvad læser du lige nu?
Jan Gustav: Jeg har som regel gang i to bøger samtidigt. En skønlitterær og en mere faglitterær, jeg strækker over noget tid.

Jeg skal på Heartland festival senere på året og høre Jeffrey Eugenides, der i 2003 modtog Pulitzerprisen for ‘Middlesex’, jeg derfor netop er gået i gang med.

Og så læser jeg En introduktion til Hadith. Hadith anses i Islam for at indeholde sande fortællinger om profeten Muhammed, hans ord og gerninger, overleveret af hans tilhængere og nedskrevet omkring det 8. og 9. århundrede. Sammen med Koranen udgør Hadith grundlaget for den islamiske tro og praksis. Med mine forhåbentlige kommende studier i tankerne, er det naturligvis superinteressant.

Lisbet: Hvad skal du læse senere på året?
Jan Gustav: Jeg forsøger at blande godt og gammelt, klassisk og nyt. Som sagt føler jeg der er meget at indhente. Jeg glæder mig til ‘Kirke’ af Madeline Miller; historien om den græske gudeverden, et univers jeg ikke har stiftet bekendtskab med før, og med en stærk kvindelig hovedperson. (Lisbets bonustip: Læs Jans anmeldelse af ‘Kirke’ her på bloggen.)

Den voldsomt omtalte og i nogle lande bandlyste ‘De Sataniske Vers’ af Salman Rushdie fra 1998 om race, kultursammenstød og religion, har længe stået på min liste og faktisk også i min reol. Den glæder jeg mig rigtig meget til.

Og så er det gået op for mig, at jeg kun har læst et mindre uddrag af George Orwells ‘1984’ fra 1949, så den tænker jeg bestemt, det også er tid til at få læst det hele af – og skræmmende som den fortsat er aktuel den dag i dag.

Flere portrætter
Portræt af en læser-serien har tre års jubilæum i disse februardage. Find alle portrætterne her:

Portræt af en læser: Erica ni år
Portræt af en meget ung læser: Aske på fem år
Portræt af en 14-årig læser: Josephine
Portræt af en læser, der forsker i læsning
Portræt af en moden læser: Inge på 90
Portræt af en præst, der læser
Portræt af en dimittend der læser
Portræt af en læser i nulte
Portræt af en læsekreds
Portræt af en læser med lister
Portræt af en læsende øbo
Portræt af en gymnasieelev der læser

 

 

Vi er alle bønder

For få dage siden hørte jeg en veloplagt og glimtvist smældende sarkastisk Dennis Nørmark fortælle om begrebet pseudoarbejde. Antropologen Nørmark har sammen med filosoffen Anders Fogh Jensen skrevet en hel bog om emnet. Den har fået meget omtale siden udgivelsen i 2018. Læs mere om, hvordan vi fik travlt med lave ingenting på http://www.pseudoarbejde.dk/

Nørmarks oplæg tog afsæt i den kendsgerning, at vi alle for få generationer siden var bønder. Danmark var et landbrugsland. De fleste boede og arbejdede på landet.

Det satte gang i tanker hos mig. Ord som “korntørringsanlæg”, “Landsbladet” og “flyvehavre” dukkede spontant op. Er Bintje eller Sava-kartofler bedst til julemiddagen? Hvordan går det med Bent fra tyrestationen? Og må jeg komme med de voksne ud og kigge på bedriften, når vi er færdige med hønsekødssuppen, tarteletterne og den hjemmelavede is med hindbærsovs hos moster Else og Poul i Pilgaard i Snevre uden for Bjergby?

Du ser det for dig: Den lille Lisbet voksede op på landet. I anledning af udgivelsen af det faglitterære pragtværk Dengang vi var bønder dyrker jeg i dette indlæg bondetemaet. Måske kan det give dig anledning til at kaste et blik på dine egne aner. Nogle gange skal vi dvæle ved fortiden, både med og uden nostalgi.

Nu har du et påskud for at sætte 2020 på hold. Som Svend Brinkmann sagde i sin nytårstale 2019: “Lad os gå baglæns ind i fremtiden”.

Den ultimative bog om bønder
Min familie var landmænd eller rundet af landbrugsfamilier. Der var ikke brug for at træffe et karrierevalg. Valget var truffet på forhånd. Sådan var det for min far Frede Vestergaard. Han blev født i Vendsyssel i 1937 på en gård. Han havde to ældre søstre, en far og en mor og dertil to ugifte fastre som nærmeste naboer.

Da han var blot to år gammel, døde hans far af blødende mavesår. Frede voksede op omgivet af kvinder og med et massivt forventningspres: Han skulle jo køre familiegården videre. Det var ham, der fra en tidlig alder var manden i familien. Det var en til tider svær opvækst. Historien går, at han som konfirmand efter festlighederne smed sig ned på stuegulvet og græd. Der havde været så mange taler om, at NU var han voksen og klar til den store opgave. Det blev for meget for den 14-årige dreng.

Som ung mand forpagtede han gården ud og tog to år til Thailand som ulandsfrivillig. Han måtte ud og have luft. Han rejste den dag, John F. Kennedy blev myrdet. Den store verdenshistorie og vores familiehistorie fletter sig sammen her.

Da han kom hjem, begyndte han at læse til lærer, og landbruget blev til en lystbåret bibeskæftigelse. Men stress ved høsttid var der fortsat, og han brugte mange timer på at harve, så, sprøjte og alle de andre opgaver, der knytter sig til at have jordbrug. Hans tre børn tog videregående uddannelser: Præst, designteknolog og magister. Så kort var der fra jord til kontor i denne gren af familien Vestergaard.

Min far er væk nu, men jeg ved, at han ville have været begejstret for den imponerende kleppert af en coffee table-book, som Dengang vi var bønder udgivet i 2019 er.

Historikeren Peter Henningsen tager afsæt i ældre tiders bondekultur fra cirka 1700 til 1900. Han beskriver hverdagslivet på landet med mange detaljer og et stort sprogligt overskud. Hvad skete der bag bindingsværket? Hvad spiste de? Hvad tænkte de?

En stor del af bogen handler om de gamle danske bondegårdes arkitektur, som udgør en vigtig del af vores kulturarv. Bogen er fyldt med billeder, der gør det nemt for læseren at være tidsrejsende. Mit bud er, at mange børn også vil kunne gå på opdagelse i bogen. Med eller uden bedsteforældre som med-læsere.

Der er også citater fra samtiden, som ridser de store, samfundsmæssige linjer op. Da urbaniseringen for alvor begyndte, var det en del af drømmen om det gode liv at have en kolonihave. I dag skal vi helst have et væld af grønne planter inde i stuerne, og selvforsyning selv af allerlaveste karat (i stil med karsedyrkning og andet småtteri) hyldes. Fra Bonderøven og Signe Wenneberg til Årstidernes grøntsagskasser og Camilla Plums sylteguide: Jordforbindelse er the shit.

Midt i alle livsstilsbøgerne om klimabevidst forbrug i hverdagen og udnyttelse af madrester finder jeg det vederkvægende at bladre i en historisk bog som Dengang vi var bønder. For hvordan var det nu, det hele begyndte?

bønder

Der gemmer sig 1000 historier i de ansigter og hænder.

Markens grøde
Knut Hamsun fik Nobelprisen i litteratur i 1920 for Markens grøde. Jeg har et særligt forhold til romanen, der bunder i en solid, sort, litterær samvittighed – for jeg har ikke læst den endnu. (tjek #sortlitterærsamvittighed på Instagram hvis du vil finde en masse folk at være i klub med).

I min fars sidste år havde han ikke så meget stemmekraft. Han trænede den om aftenen, når han læste højt for min mor af Markens grøde. Når man skal træne sin stemme, kan man lige så godt bruge kræfterne på verdenslitteratur. De sad inde i stuen i hver deres bløde stol. Min mor strikkede imens, og der lå med stor sandsynlighed en sort kat på min fars lår under højtlæsningen.

Jeg vil kunne høre min fars stemme, når jeg læser romanen. Selv om det vil være godt, bliver det også hårdt. Men der går ikke lang tid. Så går jeg i gang. Jeg kan bruge Nobelprisen 1920 som anledning: 100-års jubilæet skal da markeres. Jeg burde for øvrigt læse den på norsk.

Bogen er ifølge det norske Hamsuncenter “Hamsuns store jordbruksepos. Romanen forteller om hvordan gården Sellanraa utvikles fra en enkel jordgamme til et gårdsbruk. Isak er verkets hovedperson, og skildringen av den ordfattige mannens opplevelse av arbeid, kjærlighet og alderdom er gjort med innlevelse og patos. Ved Isaks side står Inger, som han får to sønner med. Det tredje barnet, en datter, har hareskår som Inger selv, og hun dreper det ved fødselen. Da Inger vender tilbake til Sellanraa etter fengselsoppholdet i byen, blir konflikten mellom by og land tydelig. Med sin samfunns- og sivilisasjonskritikk særlig rettet mot industrialisering, urbanisering og verdiforflatning, traff romanen en nerve i europeisk etterkrigstid.”
(Kilde: https://hamsunsenteret.no/no/knut-hamsun/bokene/work/?Article=207).

 Det er stærke sager.

markens_groede

En ikonisk Tranebog.

Hvad skal vi med landbruget?
Her godt 100 år efter Markens Grøde, der udkom i 2017, er landbruget uigenkendeligt forandret. Det sætter Jørgen Steen Nielsen streg under med et bombardement af data og tal i pamfletten på 80 sider med titlen Hvad skal vi med landbruget?

Dramaet er mærkbart, men der er ikke meget poesi i det: Hver dag lukker to landbrug i Danmark. Konkurser er hverdagskost. Hvis denne udvikling fortsætter, er der om 10 år én enkelt landbrugsgigant tilbage i Danmark – én enkelt mega-landbrugsfabrik.

Dyrevelfærd og fødevarekvalitet er heftigt omdiskuterede emner. Jorden og bedrifterne bliver presset. Alting skal produceres mere effektivt, men samtidig koste mindre. Forbindelsen mellem land og by, producenter og forbrugere er kappet. Alt, hvad der har med moderne landbrug at gøre, bevæger sig nedad i en dødsspiral.

Sådan er den første del af bogen. Så kommer der et glimt af lys: For der findes alternativer. Jørgen Steen Nielsen præsenterer dem under fire overskrifter, som til sammen kan give en landbrugsreform med et bæredygtig perspektiv. De er: Økonomisk oprydning, Nye ejerformer, Større robusthed og Grøn omstilling.

Jeg er begejstret for bøger af denne type, hvor viden, holdning og ideer til handling kombineres i en kort, slagkraftig form. Hvor Dengang vi var bønder peger tilbage, peger Hvad skal vi med landbruget? fremad.

Jeg glæder mig personligt over, at min far allerede omkring 1970 besluttede at droppe landbrug som sin primære indtægtskilde. Hellere tage valget selv end blive tvunget af udviklingen, omstændighederne, verdensøkonomien og alt det andet, der gør os mennesker så små i det store spil.

landbruget

Hvis du er til Tænkepauser, er du også til Moderne ideer.

 

Johan og Alma laver køkkenhave
Mange elsker Bonderøven på DR. Sæson efter sæson inviterer han os ind på Kastanjegårdens jorder. Hans flittige hænder og selvforsyningsideologi er mangen storbyboers gyldne øko-fantasi. At pylre om surdejen og den hjemmelavede surkål ved køkkenbordet på Frederiksberg er godt. Men at bygge sin egen lade og pløje med hest som trækkraft!! Det slår alt.

Vi drømmer om at give vores børn jord under neglene og få dem til at sanse og forstå forbindelsen mellem jord og bord.

Selv er jeg notorisk uinteresseret i havearbejde. Men måske kan min bedre halvdel give glæden ved selv at dyrke planter videre til vores søn. Det kan være, at de sammen kan kigge i Bonderøven Frank Erichsens hustru Theresa Jessings blanding af højtlæsnings- og brugsbog med titlen Johan og Alma laver køkkenhave.

Bogens kapitler følger årets gang. Johan planlægger, hvor han vil så gulerødder og andre grøntsager, og lillesøster Alma, mor og far er med hele vejen igennem. Living the dream med hyggelige illustrationer af forfatteren og tips til frøsamling og forspiring.

At koble tilbage til indlæggets første afsnit om pseudoarbejde kan ikke blive andet end villet. Men jeg gør det! For efter en lang dag med ligegyldige tavlemøder og nulren med farverige PowerPoints i det åbne kontorlandskab, så er der vel ikke noget bedre end at tage hjem og gå i haven med sine børn og sammen luge mellem gulerødderne. Eller i hvert fald læse en bog om det.

At have jord i hovedet og halm i ørerne kan ende med at blive vores alle sammens redning.

køkkenhave

Der er kælet for illustrationerne i Johan og Almas første køkkenhave.

Boginfo

Dengang vi var bønder af Peter Henningsen.
Udgivet på Gads forlag, 2019.

Markens grøde af Knud Hamsun.
Udgivet på Gyldendal,  2017.

Hvad skal vi med landbruget? af Jørgen Steen Nielsen.
Udgivet på Informations Forlag, 2016.

Johan og Almas første køkkenhave af Theresa Maria Jessing.
Udgivet på Turbine, 2018.

Mere om bondelivet og selvforsyningstanken
I 2018 solgte min mor Vestergaard og flyttede til et mindre hus. Det skrev jeg om i indlægget Farvel til fødegården 

Ligesom der findes comfort food, findes der comfort books. En af dem er Selvforsynende på 1. sal, som jeg omtalte i et blogindlæg i vinteren 2019

Liv Thomsen er ejer af Historieselskabet, tilrettelægger og forfatter. Hun har lavet tv-serien Dengang vi var bønder, der blev vist på DR K i 2018. Du kan heldigvis streame den her: https://www.dr.dk/drtv/episode/dengang-vi-var-boender_52746