Portræt af en meget ung læser

Er man en læser, når man ikke selv kan sætte bogstaverne sammen endnu? Måske ikke helt. Men udviklingen af en læseridentitet begynder lang tid, før man har stavet sig frem til det første ord. Det viser dette interview med Aske på fem år. Han har masser af litterære præferencer, tanker om læsning og bogoplevelser at fortælle om. Hans mor hedder for øvrigt Lisbet Vestergaard. Interviewet begynder og slutter med Flunkerne. Jeg sværger: Jeg fulgte barnets interesse, hvilket er regel nummer et i denne sammenhæng.

Lisbet: Hvilke bøger kan du allerbedst lide at få læst højt og hvorfor?
Aske: Flunkerne! De er gode, fordi man skal finde mange ting og fordi man SKAL noget.

Lisbet: Hvorfor læser man bøger?
Aske: For at få noget at vide. For eksempel om universet. Nogle gange kommer der et stort lavahul, og så kommer det ud på den anden side af solen. Når solen går ned, er der et land, der er vågen.

Lisbet: Hvem læser for dig?
Aske: Det gør Lisbet og Peter, som er min mor og far. Også Reda, som er en af de voksne i børnehaven. Hun læser tæt på, når vi skal spise den første frokost. Reda læser Betty-bøger for os nogle gange. 

Lisbet: Er der nogen bøger, du får læst højt igen og igen?
Aske: Ja, Sigurds danmarkshistorie og Emil fra Lønneberg. Men Emil, det er lang tid siden.

Lisbet: Hvad er den største bog, du har derhjemme?
Aske: Dyrenes museum. 

Lisbet: Hvad er den mindste bog, du har derhjemme?
Aske: Det er pixi-bøger.

Lisbet: Hvad er den skøreste bog, du har hørt?
Aske: Øøøhhh….det er den der…… Papegøjerne spang gok!

img_0880

Aske har tegnet sig selv. På hans t-shirt er en figur fra LEGO Ninjago. Hvis du skulle være i tvivl.  

Rundt om bøger
Lisbet: Hvordan synes du det er at lytte til lydbøger?

Aske: Godt. De er spændende. Jeg slapper af.

Lisbet: Hvordan har du det med at få læst bøger højt på iPad?
Aske: Det er megasjovt. Der er bøger om Batman, Superman og superhelte.

Lisbet: Har du nogensinde selv lavet en bog?
Aske: Ja, jeg har lavet to. De handlede om en, der hedder Mixit. De hed Mixit på picnic og Mixit holder fødselsdagsfest.

Lisbet: Kan man lave andre ting med bøger end at læse dem?
Aske: Ja, man kan folde dem.

Lisbet: Hvad for en bog ønsker du dig i julegave?
Aske: En dino-bog, som jeg kan tegne i. Der skal være klistermærker i, som jeg kan sætte fast og farvelægge, og så skal der være figurer, som jeg kan farvelægge.

Andre læsere
Lisbet: Kender du nogle, der er rigtig gode til at læse?
Aske: Ja!! Mine kusiner Erica og Nora. De læser Harry Potter.

Lisbet: Ved du, hvad din mor og far godt kan lide at læse?
Aske: Min mor kan gode lide at læse dameblade. Min far? Det ved jeg ikke.

Lisbet: Hvilke bøger kan dine venner godt lide?
Aske: Det er et svært spørgsmål.

Blandede bolsjer
Lisbet: Hvordan tror du, det bliver, når du selv har lært at læse?
Aske: Så vil jeg læse til frokost, om eftermiddagen og om aftenen.

Lisbet: Er der noget i bøger, der kan gøre dig bange?
Aske: Ja, der var noget uhyggeligt i en bog med en pige, der hed Tekla. Det var noget med dværgenes bjerg.

Lisbet: Hvordan synes du det er at gå på biblioteket?
Aske: Det er lidt kedeligt, men også ret sjovt.

Lisbet: Hvad laver du på biblioteket?
Aske: Drikker kakao. Og så læser min mor en Flunkerbog for mig.

Det bliver i familien

I februar 2017 interviewede jeg min niece Erica på  ni år.
Læs portrættet af hende her på bloggen.

Aske har også været en stor inspiration i mit arbejde med at indkredse, hvad early literacy er. Det endte med indlægget Early literacy kort fortalt – også udgivet her på bloggen i 2017.

Hvis du interesserer dig for early literacy, så er du også optaget af, hvordan man kan skabe sprogligt rige miljøer for børn. Det har jeg udbredt mig om i blogindlægget Min mormor og Magnaprint, også fra 2017. 

Askes umiddelbare begejstring for e-bøger hænger sammen med folkebibliotekernes tilbud til børn eReolen GO, hvor der er meget at vælge imellem. Den litterære kvalitet af superhelte-bøgerne skal jeg ikke hænge mig i. De vækker begejstring lige nu, og dermed skal de være en del af Askes læsemenu. 

Så tager vi Ida Jessens blændende gendigtning af Bibelen for børn og anden vægtig litteratur på andre tidspunkter.


Hvad i alverden skal de børn læse?

Bogsnak-bloggen er en spæd og savlende baby ved siden af www.thejulesrules.dk, som har eksisteret i hele 15 år. Julie Arndrup, en blogger-dronning i vor midte, skriver om børnebøger, læsning, livet og kærligheden. For mange er Julie simpelthen deres Børnebibliotekar med stort B, om de så bor i Vendsyssel eller på Fyn. Julies base er i Vanløse, og i dette gæste-indlæg spiller Vanløse også en stor rolle. Det er nemlig Kulturstationen Vanløse, der lægger hus til Børnebogsmarkedet lørdag den 30. september. Metroen går lige til døren. Det er gratis. Skrumpens far kommer. Jeg glæder mig allerede. /Lisbet

Jeg tænker, du følger med på Bogsnak-bloggen, fordi du selv læser bøger? Måske har du også nogle børn i dit liv, centralt eller perifert, der læser? Måske synes du (eller deres lærer), at de skal læse mere?

Skal børn læse mere? Ja, det synes jeg, de skal. Fordi læsning udvider verden, giver perspektiv og sætter tanker i gang. Fordi det er fedt at vide ting og at være god til noget. For børn såvel som for voksne kan læsning være en måde at glemme sig selv på og samtidig en måde at finde sig selv på. Og hvem vil sige nej tak til det?

Hvad er det rigtige at læse?
Men det kan være svært at finde den rigtige bog. Den, der lige fanger på det rigtige tidspunkt og som man ikke kan lægge fra sig. Måske især når man er barn og har en masse andre ting, man også gerne vil lave. Lysten driver værket, og det er altså svært at samle sig om at læse en bestemt bog, bare fordi ens mor siger, man skal. Vi vil alle sammen helst læse noget, der vækker noget i os, som vi kan se os selv i og som fænger og fanger os.

Som børnebibliotekar siger jeg ofte til folk, at alting gælder. Hvis du skal motivere dit barn til at læse, så er alt, der vækker interesse, godt og rigtigt. Anders And-blade, tegneserier, fanfiktion på nettet, avisen, ebøger, papirbøger – det hele kan bruges. Og her er biblioteket et godt sted at starte for børnene, fordi der er et meget bredt udvalg, og det lykkes langt de fleste at finde det helt rigtige for dem.

Hvem hjælper mor og far?
Når man laver undersøgelser af børns læsning, er der altid et spørgsmål om, hvem der inspirerer dem. Hvem hjælper dem med at finde det, de læser. Og en meget stor del af dem svarer, at det er deres mor og/eller far, der hjælper dem med at finde bøger. Naturligt nok. Men hvem hjælper så mor og far? Hvor finder de inspiration, når de har foreslået alle de titler, de kan huske fra deres egen barndom?

Det gør de på biblioteket og hos børnebibliotekaren. Hver eneste dag snakker vi med forældre, der gerne vil inspireres, nu hvor de er færdige med alt af Astrid Lindgren, hvilket er en bedrift i sig selv.

Derfor laver jeg Børnebogcast, som er en podcast til forældre, lærere og andre med interesse for børnelitteratur. Så kan du få børnebibliotekaren hjem i stuen, ind i ørerne når du er på farten og få ny inspiration, når det passer dig. Du kan finde Børnebogcast her på Københavns Bibliotekers hjemmeside.

Lørdag d. 30. september går Børnebogcast live, om man så må sige, med et stort Børnebogsmarked på Kulturstationen Vanløse. Her samler vi en masse af de forlag, der udgiver gode bøger til børn, også dem du ikke altid kan finde i enhver boghandel. Der vil være oplæg ved forfattere, højtlæsning, krea-workshop, bogbyttebord og en mindre hær af børnebibliotekarer, du kan snakke med. Se mere på begivenhedens Facebook-side

img_0891

Vanløse er en urban jungle. Nu også med børnebogsmarked!

Pluk fra programmet
Hvis du og dine børn er optagede af gys, gru og væmmelige bæster, så glæd jer til at møde tegneren John Kenn Mortensen og forfatteren Benni Bødker.

Hvis I altid har drømt om at møde moren til Villads fra Valby, så kan det ønske gå i opfyldelse, når Anne Sofie Hammer indtager scenen.

Var du barn i 80erne? Så voksede du garanteret op med Skrumpen fra det ydre rum og Familien Fab. Gunnar Wille tegner og skriver stadigvæk. På Børnebogsmarkedet kan du høre ham fortælle om, hvordan han får sine ideer, og få taget en Selfie med Skrumpen. Måske er begrebet ”En skrumpfie” hermed opfundet?

img_0904

Forsider der fremmer det gode humør!

 

 

 

 

En festdag for læsning og skrivning

Alle dage har efterhånden et tema. Skovens Dag. Mors Dag. Buy Nothing Day. Grundtvig har fødselsdag den 8. september, og det er en mærkedag i Danmark. Manden skrev en tredjedel af salmebogen og var et renæssancemenneske. Politiker, filolog forfatter, teolog og titulærbiskop er bare nogle af hans titler. Folkeoplysning var en hjertesag for ham.

Derfor er det også et sygt heldigt sammentræf, at 8. september også er International Literacy Day. Hvordan markeres det rundt omkring? Læs videre og mærk, hvordan du selv kommer i festlig, læsefaglig stemning.

Hvad er historien?
UNESCO er et beundringsværdigt organ under FN, som er sat i verden for at styrke uddannelse, forskning og kultur. Sloganet lyder: ”Building peace in the minds of men and women.” Det kan jeg godt tilslutte mig. I 1966 indførte UNESCO International Literacy Day for at sætte skub i udryddelsen af analfabetisme. Arbejdet er ikke færdigt endnu. På globalt plan er der stadig 750 millioner analfabeter. Vi lader lige tallet stå et øjeblik.

Årets tema er ”Literacy in a digital world”. Der bliver holdt en stor konference i Paris på mærkedagen. Priser vil blive uddelt. Forskere og beslutningstagere fra hele verden vil udveksle synspunkter og fremlægge bud på, hvilke læse- og skrivekompetencer, der er brug for i en digital verden.

UNESCO er selvfølgelig også på Facebook

Så du har ingen undskyldning for ikke at følge med.

 

ILD 2017

Sådan ser det officielle logo for International Literacy Day 2017 ud. Skærm, skærm og skærm.

Hvad sker der i Danmark?
Herhjemme er dagens største begivenhed i læsningens tegn også en stor konference. Det er Nationalt Videncenter for Læsning, der inviterer til  Status for Literacy 2017: Når ord sætter spor. Som der står på centrets hjemmeside: ” Der er ord allevegne, i mails, breve, bøger, aviser og blade. Selvom det er de samme ord, der går igen, er tekst ikke bare tekst. Ord er valgt af den person, der bruger dem. De er præget af den situation, det samfund og den kultur, de skrives i, og de tager form af det medie, de er skrevet til. Ord bærer spor, og de sætter sig spor. Og de kan forfølges.”

Hvis du ikke selv kan være med til konferencen, så tjek konference-siden i den kommende tid. Oplægsholdernes præsentationer plejer at blive delt, sådan at flere kan få glæde af dagens faglige indhold. I år er der blandt andet en forsker i retslingvistik på listen over talere.

Se programmet for Ord sætter spor på Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside

Du skal selvfølgelig også abonnere på centrets velskrevne nyhedsbrev

Danmarks Biblioteksforening og initiativet Ordet Fanger markerer også 8. september. Det sker med et tilbud til alle skoler, der har lyst til at lege med ord i rap-beats.

Find rap-beats til fri brug på Ordet Fangers hjemmeside

Blandt andet på Gladsaxe Bibliotek er der højtlæsning hele dagen. En god måde at sige goddag til weekenden på! Hver dag er læsedag på et bibliotek, men 8. september er ekstra festlig.

Læsning med solens kraft i Afrika
I min uvidenskabelige research stødte jeg på nonprofit-organisationen Sunbooktablet, der er en del af World Literacy Foundation. Over 1 milliard børn har ikke adgang til læringsressourcer, internet og elektricitet. Det vil Sunbooktablet gøre noget ved. Derfor har de fundet på en robust tablet udstyret med et solcellebatteri.  Tabletten rummer 800 bøger og andre undervisningsmidler, herunder ordspil. Simpelt og genialt.

Man kan donere en tablet til en skoleklasse i et af verdens udviklingslande med ganske få klik. Måske en god måde at fejre 8. september på?

Læs mere om projektet på Sunbooktablets hjemmeside

Læsning i flygtningelejre i Jordan
En af årets literacy-priser går til programmet We Love Reading, der er udbredt til 30 lande. Mange børn vokser op under forhold, hvor almindelig skolegang ikke er mulig. Det kan være, at de er permanent på flugt eller bor mange år i en flygtningelejr. We Love Reading rekrutterer frivillige, der læser højt for børn, hvor de nu engang er. Læsningen og historierne kommer til børnene. Ikke omvendt. Et andet element er at motivere og give beboere i flygtningelejre redskaber til at drive deres egne læseklubber.

De frivillige har en digital platform, hvor de på tværs af landegrænser deler erfaringer og tips med hinanden.

På UNESCOS hjemmeside finder du de rørende fortællinger om We Love Reading

Læsning kan give håb. Eller som Kofi Annan sagde det: “Literacy is a bridge from misery to hope.”

 

Glæden ved et nyt semester

I en periode var jeg ulidelig at være sammen med. Jeg fortalte alt og alle, at jeg skulle holde to måneders sommerferie i år. Den type information bør man holde for sig selv, har jeg lært. Men nu er ferien slut. Det var den sommer, jeg fik læst romanklepperten 4321 af Paul Auster. Min søn på fem og jeg byggede figurer af toiletruller og sugerør. Feriedestinationerne spændte fra Lumsås til LEGO-land og Westeros. Den sidste dog mest inde i HBO Nordic.

Jeg glæder mig til efterårets patchwork af opgaver. En vis rastløshed har meldt sin ankomst. De næste måneder er jeg et mix af folkeoplysende foredragsholder, blogger og studerende Derfor har jeg fundet tre fagbøger og en bonustitel, som inspirerer mig  – og måske også dig? – til at komme i sving.

Bøgerne er: Lyt, mens du taler, Den digitale læsers hjerne, Make it Stick og Tænk vildt.

Lyt mens du taler

img_0772

Ja, der er tale om multi-tasking; men af den gode, virkningsfulde slags!

Hvor meget kan du huske fra et foredrag, som du hørte for et år siden? Seks måneder siden? I forgårs? Mit bud er, at du ikke husker syv skarpe faglige pointer. Du husker  derimod det menneske, der leverede dem og som gjorde indtryk på dig. Budskabet og mennesket smeltede sammen og påvirkede dig. Om det så var med vred energi eller fagnørdet glød og entusiasme.

Lyt, mens du taler af Anders Stahlschmidt er en velskrevet og letlæst bog, der fokuserer på samspillet mellem taler og publikum. Hvert publikum er unikt. Hver talesituation er sin egen. Skuespilleren Henning Jensen skriver i forordet, at han har holdt sit foredrag om livet med depression over 200 gange. Men hver gang sker der noget nyt. Også i forsamlingshuset i Ganløse en grå novemberaften.

Jeg husker med et smil på læben et causeri, som direktøren for min gamle arbejdsplads holdt til en konference for biblioteksfolk i 2011. Direktøren var Jens Thorhauge, og arbejdspladsen var Styrelsen for Bibliotek og Medier. Thorhauges ærinde var at demonstrere litteraturens kraft til at binde et liv sammen. Han fortalte med humor og indlevelse om, hvordan han som plus-60’er genlæste Agnar Mykles roman Sangen om den røde rubin. Romanen er fra 1956 og er mest kendt for scenerne af erotisk tilsnit, som vakte offentlig forargelse. Med en enorm og uventet kraft blev Thorhauge ved genlæsningen overvældet af en følelse,  han havde glemt: Hvordan det er at være en bævende teenager, som med nervøsitet garneret med skyld og skam har lånt en omstridt roman på biblioteket og nu sluger den glubsk i det skjulte. Det kan litteraturen; bringe os i forbindelse med os selv og minde os om livskapitler, der eller altid vil være umulige at vende tilbage til.

Jeg husker Thorhauges budskab og person, men en lige så vigtig del af fortællingen er publikums reaktion: Latter, smil og løssluppenhed. Lige det man har brug for efter en fyldig frokostbuffet med fem slags kød. Thorhauge tog bestik af det hele og vovede at skrue mere op for pointerne og farverne. Forsamlingen åd det råt. Samtidig fik de stof til deres egne historier om bøger, der skaber sammenhænge i et menneskeliv. Thorhauge lyttede, mens han talte. Det er pointen.

Den gode taler eller foredragsholder ude på gulvet i forsamlingshuset eller på et af AOFs kurser formår at skabe et rum, hvor hun ikke er i centrum. (Jeg vælger at skrive hun, fordi jeg i september 2017 skal holde to foredrag i AOF-regi om små børns sprog og læsning i dag. Jeg er i gang med mentalt at bygge mig selv op).  En god taler har overskud til at tage bestik af stemningen og forsamlingen. Hun inddrager tilhørerne og glemmer sig selv så meget, at hun kan surfe frit ind og ud af sit stof. Nærvær er nøgleordet. Fodfejl er ligegyldige.

Lyt, mens du taler er min bibel i disse dage, hvor jeg skal forberede to foredrag, der ikke henvender sig til fagfolk, men til betalende AOF-kursister. Jeg kommer til at teste mit stof på sagesløse venner og bekendte. Jeg kommer også til at øve min taleteknik med en korkprop i munden. Det skulle øge kvaliteten af mundhulens klang. Lad os håbe, at jeg ikke sluger proppen.

Den digitale læsers hjerne

img_0773

Kresten Bjerg præsenterer en guldgrube af nyttige skriveråd. Respekt.

Hvad skal jeg gøre, for at du læser hele denne blogpost til ende uden at foretage svinkeærinder undervejs? Hvordan kan jeg styrke din koncentration?

Kresten Bjerg insisterer i Den digitale læsers hjerne på, at kort ikke altid er godt. I det postfaktuelle samfund er der voldsomt brug for faglig formidling, præcision og nuancer. Det kræver dybde og længde. Som han skriver i forordet: “Kære fagfolk, vi har brug for jeres viden – og det har vi både som enkeltpersoner og som samfund.”

Næsten alle foretrækker at læse fagtekster på papir. Også unge. Det er der empirisk belæg for. Vi ved godt, at vi nemmere lader os forstyrre, når vi læser på skærmen. Outlook siger “pling”. Vores hjerne lokker med hurtige tjek af Facebook og Instagram. For den sukkerglade svarer det til, at der altid ligger en Ritter Sport på hylden ved siden af køkkenvasken. Fristelsen lurer konstant. Hvad skal man dog stille op som skribent?

Den digitale læsers hjerne går i kødet på den udfordring, at vi drevet af vanens magt tit skriver til læsning på papir, selv om vi skriver til skærmen. Brevene fra den kommunale pladsanvisning eller a-kassen er stadig formet efter A4-skabelonen, selv om de færreste læser dem på papir. Det har betydning for vores forståelse af indholdet. Form er ikke bare form.

Jeg kan gode lide Kresten Bjergs pragmatiske holdning til digital læsning. Han skriver:
Tiden vil vise, om vi får nye digitale medier, som vi læser lige så effektivt som papir. Indtil da må vi arbejde med de digitale medier, vi har. De eksisterende digitale medier svækker koncentrationen i stedet for at styrke den. Derfor ligger potentialet ikke i maskinen, men i teksten, som vi læser på maskinen. Det er ved at skrive en tekst, som er nem at koncentrere sig om, at vi kan øge den digitale læsers udbytte af teksten.” (Den digitale læsers hjerne, side 21).

Der findes et hav af bøger om at skrive godt. Den digitale læsers hjerne skiller sig ud, fordi den trækker på aktuel læseforskning og kognitiv sprogteori. Kresten Bjerg kommer med tyve konkrete skrivetips i bogen. De er testet i en større befolkningsundersøgelse. Sagligheden og soberheden er i top.

Bjergs råd udspringer af fem kognitive greb: Kategorier, historier, forbindelser, sammenligninger og forventninger.  Når du læser dette blogindlæg har du for eksempel forventninger til tekstens indhold og sproglige form. Du bidrager med en masse viden om det at begynde på et nyt semester eller skoleår. Du får associationer, der måske går i retning af friskhed, sprødhed, nye bøger, Indian Summer, nervøsitet, spænding, forvirring, nysgerrighed, øl, rustur, fremmede ansigter og uudfyldte kladdehæfter.

(Hov. Det var mine associationer. Jeg bruger dem for at gøre det abstrakte konkret. Et af de klassiske og uomgængelige formidlingsråd.)

Hvis du har besøgt Bogsnak-bloggen før, forventer du, at tonen er relativt let og uvidenskabelig. Det er ikke her, kancellisproget hører til. Du forventer kendte sproglige former. Ikke dadaistiske og kunstnerisk eksperimenterende formuleringer.

Pointen er, at din forventning til teksten opstår i et samspil mellem din viden om emnet “Semesterstart” i bred forstand, dit kendskab til Bogsnak-bloggen og de forventninger, som jeg skaber hos dig gennem tekstens indhold.

I virkeligheden er jeg mere optaget af de fem kognitive greb end de tyve konkrete skriveråd af grammatisk og teknisk karakter. Det må jeg arbejde med. Hvis jeg fulgte rådet om forbindelser, så satte jeg ikke links ind i brødteksten. Men det gør jeg. Måske har jeg allerede tabt dig.

Den digitale læsers hjerne henvender sig mest til fagfolk, der skal formidle komplekst stof. Det kan være jurister, der skal svare på borgerklager, eller forskere, der skal skrive videnskabelige rapporter. Som fritidsblogger er jeg ingen af delene, men bogen er allerede fyldt med mine understregninger og udråbstegn – skrevet i hånden.

Make it Stick

make it stick

SLUT med dræbende PowerPoints og ineffektiv læsning. Der skal andre teknikker til, hvis det skal hænge fast.

Jeg er ved at tage en diplomuddannelse i karrierevejledning på UCC, Campus Carlsberg. Derfor læser jeg en del fagtekster om arbejdsmarkedets udvikling, teorier om personlige valgprocesser og vejledningsteknik.

Hvordan skal jeg huske det, jeg læser? Hvordan skal jeg tilegne mig stoffet, sådan at jeg kan bruge det aktivt og selvstændigt? Det er der mange studerende, der har spurgt sig selv om. Måske med en snert af desperation.

Amerikanerne Peter Brown, Henry L. Roediger III og Mark A. McDaniel forsker i kognitive processer. De undersøger, hvordan mennesker opfatter, tænker og husker. I Make it stick argumenterer de for, at vi skal kaste mange af de traditionelle læringsmetoder på bålet. Det hjælper ikke at repetere som en sindssyg og bruge den neonfarvede overstreger flittigt. Genlæsning af noter og slides har heller ikke den store effekt. Det er nærmest spild af tid.

De tre herrer anbefaler andre veje til læring. Jeg har valgt et par stykker her og vil ellers anbefale Make it stick på det kraftigste. Denne populærvidenskabelige bog er sjov, tankevækkende – og ja, lærerig!

Selv om brugen af test er meget omdiskuteret, så er det at teste sig selv efter endt læsning eller efter deltagelse i en lektion et meget effektivt middel. Man finder ud af, hvor meget der sidder fast og hvor, man bør sætte ind. Regelmæssige quizzer med og mod dig selv afslører, hvad du ved og hvad du ikke ved. Det lyder banalt, men det svære er at få det gjort til en vane. Derfor er det hensigtsmæssigt, hvis underviserne bygger disse quizzer ind i deres didaktik. “Begrebs-bingo”, “Træk en teori” eller noget helt tredje kan være enkle virkemidler. På Pastoralseminariet kan de jo lave “Hit med salmen”.

At læring skal føles let og legende er en tilgang som lyder besnærende. Men i Make it stick vies et helt kapitel til det modsatte: Den besværlige læring. Når vi omfavner det vanskelige og oplever, at vi kæmper med stoffet og næsten sidder fast i det, efterlader det dybe spor. Det er her, vi virkelig lærer noget for eftertiden. Det kræver vedholdenhed og sikkert også en god forståelse af egne motivationsfaktorer.

Begrebet “spaced learning” dækker over, at tid og rum spiller en vigtig rolle for læringen. Den klassiske paniklæsning op til eksamen er ikke “spaced learning”. Her bliver det hele presset sammen på kort tid. Få dage efter eksamen er næsten det hele væk igen. Der skal arbejdes med intervaller i et længere tidsperspektiv; uger, måneder og år. Når man genbesøger en teori i en ny sammenhæng eller bliver udfordret til at løse et nyt problem med metoder, man allerede kender, giver det læringsmæssig bonus.

Aktiv problemløsning er også et af mantraerne i Make it stick. Jeg er så heldig, at mit studie rummer mange cases med dilemmaer. Underviserne sætter tid af til rollespil og diskussioner, sådan at vi forholder os aktivt til, hvad vi ville gøre som vejledere i en konkret situation. For fire måneder siden (april 2017) var jeg selv med i et rollespil om etiske dilemmaer i en vanskelig vejledningssamtale. Det gør det nemmere for mig at huske forskellen på dydsetik, pligtetik og nytteetik.

Universitetslæreren Hans Hüttel har skrevet en fyldig anmeldelse af Make it Stick på sin blog, hvor du også får et indblik i livet som underviser på Datalogi-studiet

PS: Make it stick er ikke oversat til dansk, men det spiller ingen trille. Sproget er forbilledligt klart og enkelt.

Tænk vildt

img_0775

Tidens mest hotte, svampespisende enfant terrible og direktør fyrer den af i denne sjove pamflet.

Timingen var perfekt: Rane Willerslev blev udnævnt til direktør for Nationalmuseet i foråret 2017 og udgav nærmest samtidig Tænk vildt med undertitlen “Det er guddommeligt at fejle. En peptalk for en mere nysgerrig tidsånd“. Bogen har ikke umiddelbart noget med studieliv, blogs eller foredrag at gøre. Den er med blandt de udgivelser, der sparker mit semester i gang, fordi Willerslevs hovedpointe er så god og enkel: Kreativitet og menneskelig såvel som samfundsmæssig udvikling hænger sammen med mod og det at begå fejl. Vi lærer ingenting ved at holde os til de kendte stier. Der skal være bizarre udflugter og vildveje.

Jeg har aldrig været storvildtjæger i Sibirien eller et geni  til orienteringsløb. Langt fra. Men jeg abonnerer gerne på vejmetaforen, idet jeg er ved at uddanne mig til karrierevejleder. I den branche handler det også om snørklede veje og udture.

Hvis Willerslev får Nationalmuseet på glatis med syrede og hos kulturparnasset upopulære tiltag, så vil det fryde mig. Samtidig vil jeg kvæle min indre bureaukrats bekymring for, at de kreative skæverter resulterer i reducerede bevillinger. På med pelshuen, Rane!

Boginfo
Lyt, mens du taler af Anders Stahlschmidt.
Udgivet på Akademisk Forlag. 256 sider. 2015.

Den digitale læsers hjerne. En skriveguide til fagfolk
 af Kresten Bjerg.
Udgivet på Hans Reitzels Forlag. 205 sider. 2017.

Make it Stick af Peter Brown, Henry L. Roediger III og Mark A. McDaniel.
Udgivet på Harvard University Press. 336 sider. 2014.

Tænk vildt. Det er guddommeligt at fejle
af Rane Willerslev.
Udgivet på People’s Press. 156 sider. 2017.

Sommerhusets fineste forsider

Det er juli, det er sommervarmt, og jeg ligger i græsset og læser. Forkert! Det er juli, det regner og blæser, og jeg er inde i sommerhuset hele dagen. Her følger en beretning om, hvad jeg fandt på at lave den dag dybt inde i de skånske kolde og fugtige skove. Udover at tage opvasken, selvfølgelig.

Vores sommerhus var fuldt møbleret og fyldt med bøger, da vi overtog det for 12 år siden. De tidligere ejere var danske, og de efterlod sig en tidstypisk og fyldig bogsamling. Med tidstypisk mener jeg bøger fra perioden 1966-1986. Jeg kastede mig ud i at kategorisere nogle af dem efter forsider. Det viste sig at være en god leg. For en stund glemte jeg at være sur over vejret. Mens jeg sorterede og farvekoordinerede, steg humøret flere grader. Det blev til syv kategorier, og der er ikke skyggen af det officielle DK5-system på færde her, må jeg straks advare om.

De vovede og de sjove
img_0622
Sangen om den røde rubin var en af de norske nyklassikere, jeg læste som teenager. Og tænk: Der findes åbenbart en feminin pendant med titlen Jeg – en kvinde. Læs den før deres første mand! Det står der på forsiden, og så bliver det jo ikke meget mere vovet. Rend mig i traditionerne er både sjov og lidt vovet, mens alt af P.G. Wodehouse har en helt anden tækkelig tone. P.G. tager andre midler i brug for at bringe latteren frem. Rød, gul og grøn. Erotik, oprør og latter. Det jager regnvejrsstemningen på flugt.

De flotte fagbøger
img_0620
Er det en skarnbasse eller en eghjort? Er det en trompetkantarel eller en af de rigtige, der fortjener smør og persille som følgesvende på panden? Det er vigtige spørgsmål, som kræver eksakte svar. Så er det godt at ty til striben af fagbøger. Meget fakta ændrer sig med tiden, men en citronsommerfugl vil altid være en citronsommerfugl. Hvilket minder mig om, at vi faktisk mangler at have en udgave af Inger Christensens digtkreds Sommerfugledalen på lyrikhylden. Julegaveønske nummer et noteret.

De grafisk stærke
img_0621
Tage Voss er en markant herre. Hans stærke, rørende og underfundige bog fra tiden som læge på Christiansø med titlen på Status på skæret har en kontrastrig forside, som jeg aldrig bliver træt af at kigge på. September af Aksel Sandemose har også en forside med knald på. De sorte og blå rammer er så dekorative, at det er en skam at sætte bogen op på hylden. Den må ligge fremme. Falmet pink på Det brogede slør hænger bare godt sammen.

De seriøse i sort, hvidt og gråt
img_0623
Det ville være mærkeligt, hvis forsiden af Gift var holdt i klare farver. Der må gråt til. Dea Trier Mørchs linoleumstryk er en integreret del af Kastaniealleen. Hvor hun dog både kunne skrive og illustrere. Forsiden af Hvis hvedekornet ikke dør af Nobelprismodtageren André Gide ligner et sart akvarelstudie. Bogen fra 1924 handler om forfatterens barndom og ungdom i et puritansk miljø, hans frigørelse og accept af sin egen homoseksualitet. Jeg har ikke læst den, men det er lige gået op for mig, at det skal jeg.

De hurtigt glemte krimier
img_0629
Døden i Ulden. Den titel er uforglemmelig, men ikke på den gode måde. Disse tre forsider glimrer ved det lidt tarvelige og ubehjælpsomme look. Jeg kan ikke udelukke, at de sammen med et udpluk af kapitlerne indgår i min collage- og origamiproduktion.

Børnebøgerne
img_0630
Der fulgte ikke børnelitteratur med, da vi overtog huset. Derfor har jeg tilført bogsamlingen enkelte titler. Her er tre favoritter, der på tydelig vis illustrerer Askes udvikling i litterær smag. Fra Lotte støvsuger til Pixars De utrolige på godt fire år. Mellemstationen var en hyggelig pop-up-bog. Der er en stor pointe i, at nogle bøger kun findes i sommerhuset. Der er en pendant, når vi holder ferie hos mormor. Her læser vi altid læser En kat får killinger som godnathistorie. Det har vi gjort i tre år nu. Aske vil for altid forbinde mormors hus med samtaler om navlestrenge. Ser du symbolikken?

De moderne
img_0624
En bogsamling må ikke være helt uforanderlig. Den skal have nyt blod. Derfor har jeg taget enkelte bøger med fra dette årtusind. Cirka hvert andet år læser jeg præsten Preben Koks Skæld ud på Gud. Den kvikker op. Alain de Bottons Kærlighedens gang minder mig om, at vi skal holde op med at være så forbandet romantiske i vores tilgang til parforholdet. Det er kommunikation, der holder os sammen. Ikke ideen om, at vores partner er en sjælefrænde, der kan læse vores tanker og instinktivt forstår alle vores behov. Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman Hvad man ikke ved har jeg kun læst 50 sider af på to år. Men det er så betryggende at have nogle hardback-murstensromaner at vende tilbage til. Jeg er ikke helt fanget af historien endnu, men jeg har ikke travlt. Måske skal jeg først læse den om 5 eller 10 år. Der er ingen hast.

Sommerhuset bliver ved med at være der, og måske får vi en gæst en dag, der har brug for lige netop den slags roman.       

Næste gang det regner i den svenske skovidyl, så må jeg lave bogtitelpoesi. Her ser du nogle fine eksempler på Instagram.

God bogsommer!

Hvad Ragnhild lærte mig i engelsk

Nogle gange er det så befriende at komme på afstand af ens skoletid. Der er detaljer og irritationsmomenter, der bliver udvisket. Det vigtigste står frem.

Jeg er i gang med at se tilbage på min gymnasietid. Jeg kan se, at den lærer, der virkelig har præget mig og givet mig trangen til at beskæftige mig med litteratur og fortællinger i mere bred forstand, var en nydelig ældre dame ved navn Ragnhild. Hun var altid iført beigefarvede cashmere-sweaters, pumps og et noget uforudsigeligt temperament. Sådan husker jeg det i hvert fald. Man vidste aldrig, om det var tordenskyen eller den venlige forårssol, der trådte ind ad døren til klasseværelset. Når hendes enorme nøglebundt var væk, var det uden tvivl tordenskyen.

teacher-1373216_1280

Der mangler bare et rødt, blankt æble på dette billede…..

 

Shakespeare og Hemingway var hendes bedste venner. Men hun kunne blive lige så begejstret for sangtekster af Peter Gabriel anno 1993 og intet mindre end henført over Michaels Caines diktion i filmen Educating Rita. Når Mr. Caine var på skærmen, slog hun om i et kvidrende og ungpigeagtigt stemmeleje. Det er nok sådan, jeg har det med skuespilleren Damian Lewis i dag.

Hendes nysgerrighed var imponerende. Hun kørte ikke på auto-pilot, selvom hun havde været gymnasielærer i 30 år. Ikke noget med genbrug af overheads – og tak for det. Når vi foreslog helt nye tekster, var hun ægte interesseret og åben. Til sammenligning sukkede min dansklærer over, at vi jo skulle finde nogle danske tekster fra de seneste fem år at læse. Det var noget, der plagede hende. Hun kan ikke have været på rette hylde.

books-2241631_1280

Bøger på græs. Helt åbne og afslappede.

 

Hvad var det, som Ragnhild lærte mig, og som jeg har gjort til mit eget?

For det første: Læg altid mærke til det første ord og den første sætning. Hvis det er en film: Den første scene. Der ligger nøgler til resten af fortællingen her. Regner det? Sæt alle kræfter ind på at absorbere stemningen og ordene i historiens åbning. Forpligt dig med det samme!

For det andet: Der er altid noget med valg, forpligtelse og konsekvenser til stede i en historie. Ja, Ragnhild var en stor tilhænger af eksistentialismen.  Og det skal hun have tak for. Måske var hun lidt skematisk i sin tilgang, men det var der også brug for i 1.g. Hun holdt aldrig op med at fryde sig over de uendelige variationer over temaet ”et menneskeliv”. Det er derfor, at vi aldrig kan blive færdige med at læse.

Sidst, men ikke mindst: Det er frugtbart at opleve den samme tekst på mange måder. Læs Macbeth på engelsk og på dansk. Se skuespillet og filmen. Hør sangteksterne i The Wall og læs dem. Teksterne åbner sig og lukker os ind, når vi oplever dem i forskellige formater og sammenligner dem på kryds og tværs.

Pyha, jeg tør næsten ikke at sige det; men hun var tværmedialt minded, den gode Ragnhild. De typer af litteraturmøder, som hun iscenesatte i engelskundervisningen på Hjørring Gymnasium, gjorde mig nysgerrig. Det var dem, der fik mig til at læse Litteraturvidenskab, som før hed Komparativ Litteratur.

Hun gjorde det godt. Det var ikke Døde Poeters Klub, men det var alligevel uforglemmeligt og værdifuldt. Jeg håber, at Ragnhild var glad for at være engelsklærer lige frem til sin sidste, skemalagte dag på Hjørring Gymnasium. Jeg håber også, at hun holdt fanen højt med cashmere og pumps i sit otium.

Det er så velgørende, når klassikerne bliver brugt og ikke bare ligger på hylden.

Læs mere
Silkeborg Bibliotekerne samarbejdede i 2016 med Gyldendal om nye former for litteraturundervisning i gymnasiet. Der er masser af inspiration fra projektet i Slots- og Kulturstyrelsens projektbank.

Den gode lærer kan sikkert slet ikke lade være med at opsøge ny viden inden for sit fagfelt. Litteraturundervisere kan med fordel flokkes om Nationalt Videncenter for Læsning, der samler, spreder og skaber viden om læsning. Et af deres tidsskrifter er dedikeret til emnet “Litteraturdidaktik”. Find tidsskriftet på centrets hjemmeside

Early literacy kort fortalt

Early literacy er måske ikke længere det nye sort. Men det er et begreb, som biblioteksfolk i disse år er meget begejstrede for. Det gælder heldigvis også bibliotekslederne, der er helt med på at lave folkebibliotek for de yngste borgere. Hvad dækker begrebet over, hvorfor kan man ikke sige det på dansk og hvorfor giver det mening for folkebiblioteker at arbejde med early literacy? Det giver jeg nogle bud på her.

Biblioteker har en stolt tradition for at præsentere børn for billedbøger, pegebøger, rim og remser, eventyr, sagn, fortællinger og mange andre litterære udtryk. Den tradition giver alle folkebiblioteker et stærkt fundament for at sætte fokus på early literacy – alt det, som børn kan og ved om læsning og skrivning, inden de selv kan læse og skrive.

Hvorfor kan man ikke bare sige det på dansk?
Det kan være fristende at oversætte det engelske ord “literacy” med “læsning” i ordets bredeste forstand.

Men literacy er mere end læsning. Det har en udvidet betydning. Begrebet bygger på et særligt sprogsyn, hvor alle ord og alle sproglige udtryk er afhængige af den sammenhæng, som de bliver brugt i. Sprog er ikke autonomt. Det hænger altid sammen med en social, kulturel, tidsspecifik og konkret situation.

Literacy dækker for eksempel over det såkaldte multimodale aspekt. Det betyder, at børns literacy også omfatter, når de ser film på tv, spiller et iPad­spil, hvor de skal matche lyde eller synger hjemmelavede vrøvlesange.

Nationalt Videncenter for Læsning bruger denne definition på early literacy: At bruge, lege med og begå sig i skriftsproget, lang tid før skoletiden begynder.

Hvor dét at lære at læse førhen var en opgave, som skolen og kun skolen tog sig af, er synet på læsestart i dag helt anderledes. En gang var det næsten pinligt at kunne læse, før man begyndte i skole. Eksperter mente, at små hjerner ikke var klar til at knække koden. Men også for to-tre generationer siden var førskolebørn fascinerede af skriftens dragende univers. For nogle var fascinationen så stærk, at de ikke kunne modstå den og lærte at læse som femårige. It’s like a drug!

Collage tekst

Tekst er overalt i vores og vores børns liv. Vi svømmer i skrift hver eneste dag.

Hvornår begynder børns literacy?
Børn er i gang med at lære sproget, allerede inden de bliver født. Som fostre modtager de sproglige stimuli, fordi de kan høre deres mor tale. De lærer musikken i deres modersmål, mens de ligger i maven. De kan genkende det, når de bliver født. Så det med at synge sange for maven er ikke bare for sjov. Det er virkningsfuld sproglig stimuli af den lille hjerne, der er i fuld gang med at udvikle sig. Om man så synger Metallica eller Den lille Ole med paraplyen kommer i anden række.

Et stærkt sprogligt fundament og et godt talesprog giver børn gode forudsætninger for at lære at læse og for at lære i det hele taget. Derfor er det så vigtigt med et skarpt fokus på early literacy, og det begynder allerede under graviditeten. Heldigvis snakker og pludrer de fleste forældre med deres børn, fra børnene er bittesmå.

Biblioteket kommer også i kontakt med masser af førskolebørn. Gennem projekter som Bogstart for småbørnsfamilier og aktiviteter som babysang, dukketeater og højtlæsning understøtter bibliotekerne forældre og daginstitutioners arbejde med at stimulere børns sprog. Biblioteker har fat i den lange ende, når det gælder de yngste borgere.

De tidligere år i børns liv er helt specielle i forhold til læring. Førskolealderen er et “window of opportunity”, hvor børn er særligt gearede til at lære. Deres hjerner er som veritable svampe. Den amerikanske nobelprismodtager i økonomi, James Heckman, har forsket i resultaterne af en tidlig indsats. Hans konklusion er klar: Hvis vi som samfund vil give lige muligheder, er der størst gevinst at hente ved den tidlige indsats. Når børnene begynder i skolen, er løbet i det store og hele kørt. Så er det allerede for sent at udligne de sociale skævheder.

Heckmans forskning baserer sig på amerikanske studier. Men forskning i Danmark viser, at det samme mønster gør sig gældende hos os.

tavle med magneter

Magneter har en dragende effekt på både store og små. Især dem med bogstaver på.

Seks aspekter af early literacy
Early literacy har forskellige aspekter. Her er seks af dem, som er koblet til hverdagssituationer:

Bevidsthed om skrift:
Når Nanna på to år ved, at det, hun ser på et skilt i supermarkedet, er et ord.

Præference og motivation for skrift:
Når Sigurd på tre år er dybt optaget af Rasmus Klump, og han hellere vil høre historier om Rasmus end eventyr om prinsesser. Her grundlægges litterære præferencer hos det enkelte barn. Eller når Aske på fire år er meget optaget af at lave en ønskeliste i LEGO-butikken, fordi han ved, at ønskelister kan gøre noget godt for ham. Skrift dur til noget!

Ønskeseddel

En snart femårig dreng har nedfældet sine hedeste fødselsdagsønsker med hjælp fra sin meget skriftfikserede mor.

Bogstavkendskab:
Når Marie på to et halvt glædesstrålende udbryder “Det er MIT bogstav!”, når hun sammen med far går forbi en McDonalds på gaden.

Ordforråd:
Når Ludvig på tre år ved, at superhelte både kan være Superman, Spiderman, Captain America og Hulk. Eller kender navnet på mange slags frugter, dyr og farver.

Fonologiske kompetencer:
Når Elvira på fem år kan skelne mellem små lydlige forskelle, som kan have stor betydningsmæssig forskel. En kanin og en kanon er slet ikke det samme. Evnen til at afkode rim er også en del af de lydlige kompetencer.

Narrative kompetencer:
Når Ida på fire år kan genkende Rødhætte, genfortælle eventyret og selv digte videre på en historie om Rødhætte eller en anden eventyrfigur.

Med disse seks aspekter i baghovedet bliver det tydeligt, at early literacy er overalt i børns liv. Når de pludrer, fortæller, synger, vrøvler, legeskriver, læser bøger for hinanden og aftaler, hvad legen skal handle om.

Bibliotekets særlige bidrag
Hvad er det så, som biblioteker kan på early literacy-feltet? Der er mindst tre værdifulde indsatser, som fortjener at blive fremhævet.

For det første kan biblioteksmedarbejderne formidle viden, gode råd og inspiration til småbørnsforældre, når de kommer på biblioteket og låner bøger, læser og leger. Vigtig viden til forældre kan være, at man godt kan være en rollemodel for sit barn, selv om man ikke selv er en stærk læser. At være sammen om bøger kan også være at tale med hinanden om billederne eller selv digte historier sammen.

For det andet kan biblioteket understøtte daginstitutionernes arbejde med sprog og byde ind med materialer og ideer til aktiviteter, hvor for eksempel den nyeste børnelitteratur kommer i spil. Det er der allerede mange gode eksempler på.

For det tredje kan biblioteket også arbejde gennem netværk som bydelsmødre, boligforeninger og legestuer og dermed nå ud til forældre, som ellers ikke bruger bibliotekets tilbud.

Døren står på mange måder vidtåben. Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, herunder at de bliver gode til at udtrykke sig, kommunikere og bruge sprogets mange muligheder. Biblioteket skal ikke overbevise målgruppen om, at det er relevant at have fokus på de små børns sprog.

Early literacy er nøglen til dannelse, læring, fællesskab og oplevelser. Derfor er det oplagt, at bibliotekerne skal være endnu mere offensive, når det gælder arbejdet med dette tema. Potentialet er enormt;­ hvorfor ikke indløse det?

Dyk ned i mere viden om early literacy

Læs mere om early literacy på Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside

Læs mere om Aalborg Bibliotekernes projekt Sprogstart på Bibliotekarforbundets hjemmeside, maj 2017

Hør Caroline Sehested fra Helsingør Bibliotek, Julie Arndrup fra Vanløse Bibliotek og mig snakke om early literacy og bøger til de yngste i Børnebogcast, januar 2017