Bogsnak-bloggen fylder 10 år i 2026. Jeg fejrer mit indlæg nummer 100 med et portræt af Kristoffer Harboe, som jeg gik i klasse med på Hjørring Gymnasium i årene 1992-1995. Kristoffer uddannede sig senere til bibliotekarorakel og er i dag ansat på Kolding Bibliotekerne i Team Voksne og Unge. Mød en læser, der ligesom jeg finder det helt naturligt at citere Birthe Rønn Hornbech, og som både kan begejstres af Herman Bang, Solvej Balle og Nick Hornby.

Hvad betød læsning i dit hjem? 
Min mor har altid læst mange bøger, men jeg husker ikke læsning som noget centralt i mit barndomshjem. Dog har min farmor altid læst bøger højt for mig, og hvem der ellers havde lyst. Vi har været igennem et utal af “De fem”-bøger og “Troldepus”. Hun var også utroligt god til at læse bøger med mærkelige lyde. Det tænker jeg tilbage på med stor taknemmelighed, så der er nok sået et frø eller to dér.

Hvem er din vigtigste rollemodel som læser? 
Mine vigtigste rollemodeller som læser er mine kolleger på Kolding Bibliotek. Jeg har specielt en kollega, som er god til at anbefale mig bøger, hvis der er noget, som hun tror vil have min interesse – hun har som regel ret.

Desuden har jeg en højskolekammerat, som indimellem sender mig en titel, hvis der er en bog, som han synes, vi skal snakke om. Det er virkelig fedt. Lige nu har vi gang i to: “Ude for uden” af Niels Krause-Kjær og “Fredens logik” af Isabel Bramsen.

Hvilke litterære værker gjorde indtryk på dig, da du var ung? 
Jeg læste ikke meget som ung, forstået som før jeg begyndte at læse til bibliotekar.

Sjovt nok har jeg altid elsket boghandlere. Når jeg kommer til et nyt sted, eksempelvis på ferier, skal jeg næsten altid ind i en boghandel og snuse lidt rundt, så bøger har altid haft en tiltrækningskraft på en eller anden måde.

Hvis jeg skal nævne to bøger, som alligevel gjorde stort indtryk på mig som ung, selv om det nok ikke er for det, man vil kalde litterære kvaliteter, så vil jeg nævne “Fever Pitch” af Nick Hornby og “Gonzo” af Hunter S. Thompson. Den selvbiografiske “Fever Pitch”, fordi den handler om Hornbys liv som fodboldfan, hvilket jeg i allerhøjeste grad kunne identificere mig med dengang. Det var nærmest som at læse om mig selv.

“Gonzo” (siden kendt og filmatiseret som “Frygt og lede i Las Vegas”) læste jeg, fordi vi på min højskole i Ry havde et tema om netop gonzojournalistik, som jeg syntes var meget spændende og energifyldt, hvilket bogen i al sit vanvid til fulde lever op til.

Hvad er sammenhængen mellem at være bibliotekar og læser? 
For mig er sammenhængen, at jeg rent faktisk læser. Uden min uddannelse og arbejde havde jeg sandsynligvis ikke læst ret mange bøger. Men det, at jeg hver dag er omgivet af bøger og læsende mennesker, gør, at jeg hele tiden bliver inspireret. Det har givet mig mange gode læseoplevelser og ny indsigt, som jeg er meget taknemmelig for.

At jeg i udgangspunktet blev bibliotekar skyldtes mit højskolehjerte og lysten til at arbejde med demokrati og dannelse.

Hvem er dine litterære helte? 
Den østrigske forfatter Stefan Zweig er en af mine absolutte litterære helte. Da jeg ved et tilfælde faldt over hans fantastiske selvbiografi “Verden af i går”, lagde jeg for første gang mærke til, hvor smukt det skrevne sprog kan være. Indtil da havde jeg blot læst og ikke skænket selve sproget mange tanker, når jeg læste. Derfor står “Verden af i går” for mig som en litterær åbenbaring, der har gjort, at læsningen for mig har fået en ekstra dimension gennem bevidstheden om sproglig kvalitet.

Jeg vil også gerne fremhæve Herman Bang for både sproget og de fantastiske personskildringer, måske særligt kvinderne.

I nutidens litteratur er den franske stjerneforfatter Édouard Louis fuldstændig uomgængelig. Hans vidnesbyrd om livet på bunden af samfundet i Nordfrankrig er skrevet med en utrolig lethed og elegance, som gør hans bøger til en både indholdsmæssig og sproglig oplevelse, der sætter sig.

Hvad har været din største læseoplevelse i det forgange år? 
Jeg bliver nødt til at nævne to (eller faktisk syv!)

Der er nemlig tale om “Habitat” af Theis Ørntoft og de seks første bind af Solvej Balles “Om udregning af rumfang”. Der er noget utroligt smukt over Theis Ørntofts selvbiografiske og hudløst ærlige værk “Habitat”, hvor han skildrer sit liv som forfatter. Det er et liv med mange nedture, som han beskriver fint og intimt, uden at det bliver til selvmedlidenhed. Det er en meget stærk roman.

I “Om udregning af rumfang” af Solvej Balle følger vi Tara Selter, der oplever den 18. november igen og igen med små forskydninger. Det kan umiddelbart lyde kedeligt, men fortællingen har det drev og underliggende spænding, som gør, at man ikke kan lægge den fra sig. Historien kan ses som en kritik af måden, vi lever på i den vestlige verden, men for mig at se indeholder den meget mere end det. Læs den!

Jeg kan næsten ikke vente på syvende og sidste bind, men mon ikke det bliver udgivet 18. november – det er i hvert fald et godt bud.

Hvilken bog har du altid lyst til at give som gave? 
Når jeg giver en bog som gave, hvilket jeg ofte har gjort, gør jeg meget ud af at finde en bog, som jeg tror, modtageren vil sætte pris på. En bog, som jeg har givet nogle gange til umiddelbar overraskelse for modtageren, er Hans Joachim Offenbergs “Myrer” fra Aarhus Universitetsforlags serie Tænkepauser. Man skulle måske ikke tro, at det kunne være interessant at læse om myrer, men det modbevises med denne bog.

Hvad ved du om læsning i dag, som du ikke vidste, da du gik i gymnasiet? 
Jeg ved, at man gennem god skønlitteratur kan lære uendeligt meget om mennesker og verden, som man ikke kan lære på samme måde ved at læse faglitteratur. Gode personskildringer i litteraturen kan give en psykologisk indsigt, som det er svært at finde andre steder.

Tidligere minister Birthe Rønn Hornbech har sagt det på følgende måde:

”Når man bruger løs af skønlitteraturen, så lærer man jo, at der er andre end en selv. Og man lærer alle livets udfordringer, problemer, sorger og glæder at kende. Så opdager man, at det man selv har været ude for, det er der altså masser af andre, der også har været ude for. Det er ikke noget særligt. Det er noget, der hører livet til.”

(Se mere med Birthe på Gyldendals Facebook-side)

Og andetsteds:

”Og det er jo det [erfaring at trække på], man har gennem skønlitteraturen, fordi skønlitteraturen kan overskride de grænser, som videnskaben er bundet af. Skønlitteraturen har ingen grænser.”

(Nyd resten af filmen, også på Gyldendals Facebook-side)

Læs flere portrætter af læsere, der arbejder i biblioteksbranchen

Portræt af en alsidig læser med en litterær arbejdsskade
Portræt af en frisat læser
Portræt af en kræsen læser med bred smag
Portræt af en læser med lister 
Portræt af en litteraturformidlende læser