Hvor er Plet? Om pegebøger, fremtidens læger og theory of mind

Det vælter ind med læsevaneundersøgelser dette efterår. Først Tænketanken Fremtidens Biblioteker rapport om tweens læsevaner, offentliggjort september 2017.

Så kulturministerens Bog- og Litteraturpanels undersøgelse af voksnes læsning, der kom på gaden 30. oktober 2017. Det er godt og nyttigt, at der hele tiden kommer ny viden på området. Jeg dyrker ivrigt tallene og hæfter mig ved, at de kan vinkles på mange måder.

Men jeg graver mig også nogle gange ned i, hvad læsning er for en størrelse. Hvad er det lige der sker, når vi via bøger kommer ind i andre menneskers hoveder? Og hvor begynder det hele? Hvad er “theory of mind”, og hvorfor er bøger fortsat suveræne til at træne vores evne til empati? Det handler dette blogindlæg om.

Må jeg bede om din opmærksomhed?
Det hele begynder på Babyfabrikken. Det er ikke et sted, hvor der bliver lavet børn. Det er en hyggelig butik på Amager, hvor der også er legestue og rytmik for småbørn.

I sidste uge sad jeg på Babyfabrikkens gulv med seks forældre og seks børn mellem et halvt og to år. Jeg var værtinde ved barselscaféen Når dit barn lærer sprog.

Der var bøger over det hele. De tre bukke bruse vandrede rundt i lokalet. Forældrene kastede sig begærligt over mit medbragte udvalg af pegebøger, fagbøger for småbørn, rimbøger, skod-Disney-findebøger og andet litterært vraggods fra børneværelset derhjemme.

Jeg fortalte om børns sprogudvikling. Sproget er kort sagt som et hus. Der er en række elementer, der skal lægges i den rigtige rækkefølge. Først lyde, så ordforråd og til sidst grammatik og pragmatik, som betyder brug af sproget i specifikke situationer. Børn lærer fx, at sprog er en ting hjemme i mormors dagligstue og noget andet på børnehavens legeplads. Sprog bruges forskelligt alt efter kontekst.

De seks børn på Babyfabrikken var gode til at illustrere mine pointer undervejs. Man skulle næsten tro, at de havde fået instruktioner på forhånd.

Da jeg ville illustrere, hvordan pegebøger er velegnede til at skabe fælles opmærksomhed, så fulgte Oliver på ti måneder ivrigt min finger, da jeg pegede på en krokodille i den udødelige pegebogsklassiker Hvor er Plet? Fælles opmærksomhed er evnen til at dele en fælles, viljestyret og vedholdende opmærksomhed med en anden (kilde: Sprogpakken.dk)

 

img_1037

Spændingen er ulidelig! Igen og igen. 

Mentalisering
Måske forstår vi det ikke til bunds, men det er næsten et mirakel. Oliver, som ellers ikke kendte mig,  forstod, at jeg havde en intention. Jeg ville vise ham noget. Her var de spæde ansatser til theory of mind eller mentalisering. Theory of mind er evnen til at sætte sig ind i, hvad andre tænker og føler og handle derefter.

Lad os springe frem i tiden til 2036. Lad os lave et tankeeksperiment. Er du klar?

Man ved aldrig, om Oliver om 18-19 år vælger at læse medicin. Men hvis han gør, er der en vis sandsynlighed for, at han støder ind i faget Narrativ medicin, som Syddansk Universitet har gjort obligatorisk for lægestuderende i 2017. Her læser de studerende skønlitteratur for at få en bedre forståelse af patienter som hele mennesker. Læger kan føle smerte og lidelse ligesom alle andre, men ikke nødvendigvis den samme lidelse som deres patienter. Smerte kan have mange ansigter, og eksistentiel meningsskabelse kan finde sted på mange måder.

Når vi læser skønlitteratur, kan vi ligge på dødslejet uden at gøre det. Læs Stoner af John Williams, hvis du vil prøve det. Vi kan blive skilt og miste en arm. Vi kan bestige Kilimanjaro, spise katte, vinde VM i roning, miste vores hus i en orkan og arbejde på et plejehjem, en boreplatform eller i Kulturministeriet.

Vi kan man med andre ord komme ind i andres hoveder. Der er ingen moderne it eller virtual reality involveret. Det hele sker ved mentalisering. Du gør arbejdet selv. Derfor sætter det sig så dybt i kroppen.

Når vi læser litteratur, anstrenger vi os både intellektuelt og emotionelt. Også selv om det ikke føles sådan. Vi er nødt til selv at skabe meningen og læse mellem linjerne. Det er krævende og tit meget tilfredsstillende. Tygget mad er kedeligt og kønsløst.

Med Oliver på tidsrejse
Vi forlader 2036. Tilbage til Babyfabrikken 2017.

En ting er, at Oliver forstår, at jeg vil noget med ham. Noget andet er, at han om nogle måneder begynder at gøre sig forestillinger om, hvor Plet er henne. Under tæppet? I skabet? Der er mange muligheder.

Oliver ved også, at Plet ikke er det samme som en hund på gaden uden for vuggestuen. Plet er en repræsentation af eller et eksempel på en hund. Det er også et mirakel. Oliver er i gang med at udvikle en kompliceret tegnforståelseskompetence.

Der findes andre hunde i bøger og andre hunde ude i verden. Der findes mange kategorier af hunde. Hvis Oliver bliver voldsomt hundeinteresseret, så lærer han, at gravhunde, pudler og Golden Retrievere er vidt forskellige typer. Og hvad med ulven? Er den også en hund? Svaret er ja. Ordforrådet vokser – især på de områder, som et barn nærer stor interesse for.

Oliver-eksemplet kan udfoldes i alle mulige retninger. Hundelyde er jo ikke bare hundelyde. Men det gemmer jeg til et andet blogindlæg.

Hvor er Plet? Kom nu med svaret
“Hvordan kommer jeg IND i bogens verden?” spurgte min søn lidt frustreret, da han var fire år. Han var dybt optaget af universet i en spændende billedbog.

Jeg havde lyst til at svare, at han måtte finde et garderobeskab og kravle ind i det. Jeg kan ikke huske, hvad jeg svarede. Måske: “Med dine tanker.” Hvis nogen kan hjælpe mig med et bedre svar, så tager jeg med glæde imod det.

Indtil videre må han affinde sig med, at jeg godt kan blogge om emnet men ikke for alvor levere en håndfast løsning. Han må bare blive ved med at prøve. Ligesom dengang han til sidst fandt Plet i en kurv.

På videnskab.dk kan du læse mere om forskning i koblingen mellem litteraturlæsning og evnen til empati

På information.dk er der et letlæst interview med lingvisten Justin Markussen-Brown, der nærmest er et orakel på området børns tidlige sprogtilegnelse

Bogen Barnets sprogtilegnelse og pædagogisk praksis (2017) af Justin Markussen-Brown guider dig igennem den fantastiske rejse, som børns sprogudvikling er. Du får viden, sjove eksempler og praktiske tips, der er nemme at gå til. Også selv om du bare er forælder og ikke pædagog. Bogen er udgivet på forlaget Turbine.

På bloggen børnenesbøger.dk er der en fin intro til Plets univers. Det er forlaget Apostrof, der udgiver bøgerne i Danmark

Læs mere om narrativ medicin på Syddansk Universitets hjemmeside

Early literacy kort fortalt

Early literacy er måske ikke længere det nye sort. Men det er et begreb, som biblioteksfolk i disse år er meget begejstrede for. Det gælder heldigvis også bibliotekslederne, der er helt med på at lave folkebibliotek for de yngste borgere. Hvad dækker begrebet over, hvorfor kan man ikke sige det på dansk og hvorfor giver det mening for folkebiblioteker at arbejde med early literacy? Det giver jeg nogle bud på her.

Biblioteker har en stolt tradition for at præsentere børn for billedbøger, pegebøger, rim og remser, eventyr, sagn, fortællinger og mange andre litterære udtryk. Den tradition giver alle folkebiblioteker et stærkt fundament for at sætte fokus på early literacy – alt det, som børn kan og ved om læsning og skrivning, inden de selv kan læse og skrive.

Hvorfor kan man ikke bare sige det på dansk?
Det kan være fristende at oversætte det engelske ord “literacy” med “læsning” i ordets bredeste forstand.

Men literacy er mere end læsning. Det har en udvidet betydning. Begrebet bygger på et særligt sprogsyn, hvor alle ord og alle sproglige udtryk er afhængige af den sammenhæng, som de bliver brugt i. Sprog er ikke autonomt. Det hænger altid sammen med en social, kulturel, tidsspecifik og konkret situation.

Literacy dækker for eksempel over det såkaldte multimodale aspekt. Det betyder, at børns literacy også omfatter, når de ser film på tv, spiller et iPad­spil, hvor de skal matche lyde eller synger hjemmelavede vrøvlesange.

Nationalt Videncenter for Læsning bruger denne definition på early literacy: At bruge, lege med og begå sig i skriftsproget, lang tid før skoletiden begynder.

Hvor dét at lære at læse førhen var en opgave, som skolen og kun skolen tog sig af, er synet på læsestart i dag helt anderledes. En gang var det næsten pinligt at kunne læse, før man begyndte i skole. Eksperter mente, at små hjerner ikke var klar til at knække koden. Men også for to-tre generationer siden var førskolebørn fascinerede af skriftens dragende univers. For nogle var fascinationen så stærk, at de ikke kunne modstå den og lærte at læse som femårige. It’s like a drug!

Collage tekst

Tekst er overalt i vores og vores børns liv. Vi svømmer i skrift hver eneste dag.

Hvornår begynder børns literacy?
Børn er i gang med at lære sproget, allerede inden de bliver født. Som fostre modtager de sproglige stimuli, fordi de kan høre deres mor tale. De lærer musikken i deres modersmål, mens de ligger i maven. De kan genkende det, når de bliver født. Så det med at synge sange for maven er ikke bare for sjov. Det er virkningsfuld sproglig stimuli af den lille hjerne, der er i fuld gang med at udvikle sig. Om man så synger Metallica eller Den lille Ole med paraplyen kommer i anden række.

Et stærkt sprogligt fundament og et godt talesprog giver børn gode forudsætninger for at lære at læse og for at lære i det hele taget. Derfor er det så vigtigt med et skarpt fokus på early literacy, og det begynder allerede under graviditeten. Heldigvis snakker og pludrer de fleste forældre med deres børn, fra børnene er bittesmå.

Biblioteket kommer også i kontakt med masser af førskolebørn. Gennem projekter som Bogstart for småbørnsfamilier og aktiviteter som babysang, dukketeater og højtlæsning understøtter bibliotekerne forældre og daginstitutioners arbejde med at stimulere børns sprog. Biblioteker har fat i den lange ende, når det gælder de yngste borgere.

De tidligere år i børns liv er helt specielle i forhold til læring. Førskolealderen er et “window of opportunity”, hvor børn er særligt gearede til at lære. Deres hjerner er som veritable svampe. Den amerikanske nobelprismodtager i økonomi, James Heckman, har forsket i resultaterne af en tidlig indsats. Hans konklusion er klar: Hvis vi som samfund vil give lige muligheder, er der størst gevinst at hente ved den tidlige indsats. Når børnene begynder i skolen, er løbet i det store og hele kørt. Så er det allerede for sent at udligne de sociale skævheder.

Heckmans forskning baserer sig på amerikanske studier. Men forskning i Danmark viser, at det samme mønster gør sig gældende hos os.

tavle med magneter

Magneter har en dragende effekt på både store og små. Især dem med bogstaver på.

Seks aspekter af early literacy
Early literacy har forskellige aspekter. Her er seks af dem, som er koblet til hverdagssituationer:

Bevidsthed om skrift:
Når Nanna på to år ved, at det, hun ser på et skilt i supermarkedet, er et ord.

Præference og motivation for skrift:
Når Sigurd på tre år er dybt optaget af Rasmus Klump, og han hellere vil høre historier om Rasmus end eventyr om prinsesser. Her grundlægges litterære præferencer hos det enkelte barn. Eller når Aske på fire år er meget optaget af at lave en ønskeliste i LEGO-butikken, fordi han ved, at ønskelister kan gøre noget godt for ham. Skrift dur til noget!

Ønskeseddel

En snart femårig dreng har nedfældet sine hedeste fødselsdagsønsker med hjælp fra sin meget skriftfikserede mor.

Bogstavkendskab:
Når Marie på to et halvt glædesstrålende udbryder “Det er MIT bogstav!”, når hun sammen med far går forbi en McDonalds på gaden.

Ordforråd:
Når Ludvig på tre år ved, at superhelte både kan være Superman, Spiderman, Captain America og Hulk. Eller kender navnet på mange slags frugter, dyr og farver.

Fonologiske kompetencer:
Når Elvira på fem år kan skelne mellem små lydlige forskelle, som kan have stor betydningsmæssig forskel. En kanin og en kanon er slet ikke det samme. Evnen til at afkode rim er også en del af de lydlige kompetencer.

Narrative kompetencer:
Når Ida på fire år kan genkende Rødhætte, genfortælle eventyret og selv digte videre på en historie om Rødhætte eller en anden eventyrfigur.

Med disse seks aspekter i baghovedet bliver det tydeligt, at early literacy er overalt i børns liv. Når de pludrer, fortæller, synger, vrøvler, legeskriver, læser bøger for hinanden og aftaler, hvad legen skal handle om.

Bibliotekets særlige bidrag
Hvad er det så, som biblioteker kan på early literacy-feltet? Der er mindst tre værdifulde indsatser, som fortjener at blive fremhævet.

For det første kan biblioteksmedarbejderne formidle viden, gode råd og inspiration til småbørnsforældre, når de kommer på biblioteket og låner bøger, læser og leger. Vigtig viden til forældre kan være, at man godt kan være en rollemodel for sit barn, selv om man ikke selv er en stærk læser. At være sammen om bøger kan også være at tale med hinanden om billederne eller selv digte historier sammen.

For det andet kan biblioteket understøtte daginstitutionernes arbejde med sprog og byde ind med materialer og ideer til aktiviteter, hvor for eksempel den nyeste børnelitteratur kommer i spil. Det er der allerede mange gode eksempler på.

For det tredje kan biblioteket også arbejde gennem netværk som bydelsmødre, boligforeninger og legestuer og dermed nå ud til forældre, som ellers ikke bruger bibliotekets tilbud.

Døren står på mange måder vidtåben. Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, herunder at de bliver gode til at udtrykke sig, kommunikere og bruge sprogets mange muligheder. Biblioteket skal ikke overbevise målgruppen om, at det er relevant at have fokus på de små børns sprog.

Early literacy er nøglen til dannelse, læring, fællesskab og oplevelser. Derfor er det oplagt, at bibliotekerne skal være endnu mere offensive, når det gælder arbejdet med dette tema. Potentialet er enormt;­ hvorfor ikke indløse det?

Dyk ned i mere viden om early literacy

Læs mere om early literacy på Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside

Læs mere om Aalborg Bibliotekernes projekt Sprogstart på Bibliotekarforbundets hjemmeside, maj 2017

Hør Caroline Sehested fra Helsingør Bibliotek, Julie Arndrup fra Vanløse Bibliotek og mig snakke om early literacy og bøger til de yngste i Børnebogcast, januar 2017