Danmark Skriver (.dk)

/ Mikkel C. / Skriv en kommentar

To af mine yndlingspersoner, forfatter Eva Maria Fredensborg og renæssancemenneske (heriblandt forfatter) Karsten Pers, har åbnet hjemmesiden danmarkskriver.dk. Mere om navnet nedenfor.

Danmark Skriver som den tager sig ud på min iPad en lørdag formiddag

Siden tager sig ud som en fin kickstart på forfatterdrømmene derude (og her) med syv tanker, man ikke skal plage sig med, en liste over litteratur, der beskæftiger sig med skrivekunsten i alle sine facetter, kurser og blogs.

Man kan høre de to fagfolk live:

(Se i øvrigt hele det vilde arrangementkatalog på Hovedbiblioteket her)

Tro mig. Man kan bruge sin tid langt, langt værre (langt!) end at lytte og stille spørgsmål til de to forfattere.

Danmark Skriver er en drøm hos nogle af os. Danmark Læser-kampagnen var en stor succes. Desværre blev den ikke fulgt rigtig op. Vi kunne godt tænke os en skrive-pendant. Vi kunne godt tænke os at gøre skrivning til noget, man beskæftigede sig med på hobbyplan ligesom at gå til guitar eller madlavning eller petanque. De færreste vil dog indrømme, at de skriver til skuffen. Er det ikke lidt mærkeligt egentligt? Og hvis man siger det, kommer spørgsmålet altid, hvornår det skal udgives. Spøjst nok, for hvis man laver en ond gang Chop Suey, er der aldrig nogen, der spørger, hvornår man åbner en kinesisk restarant.

PS: To rettelser til Danmark Skriver. Ét af rådene er, at man ikke skal tage sig af kommatering og stavning i den kreative fase. Ptøj! Jo, man skal! Korrekt grammatik redder liv og forhindrer krige. Der står også om Robert Zola Christensens “Manual til skrivekunsten,” at den kun er tilgængelig som ebog. Den er selvfølgelig tilgængelig via dit lokale bibliotek. I København har vi såmænd et helt dusin eksemplarer, og vi låner dem ud, du. Vederlagsfrit! 🙂

b046ccdb090598c3061103e6bf17f43d-1

Anmeldelse: “En kvinde vågner”

/ Rie / Skriv en kommentar

En kvinde vågner. Kate Chopin. Forlaget Hetland, 272 sider

På overfladen kunne man fristes til at tro at ”en kvinde vågner” er en kærlighedshistorie om en kvinde fanget i et ulykkeligt ægteskab, som fascineres af en mere spændende (og yngre!) mand. Hvilket også er delvist rigtigt, men ikke det mest interessante i fortællingen. Det er nemlig mest en historie, der på fineste vis beskriver, hvad der sker, når man som menneske føler sig fanget i sit liv. Og den gør det uden for meget føleri. Romanen er skrevet af Kate Chopin og udgivet første gang i 1899. Handlingen finder sted i det sydlige USA, og hovedpersonen Edna og hendes ægteskab danner rammen for fortællingen.

Mødet med Robert (den nye, unge mand) er den afgørende katalysator, der vækker historien og Edna til live. Vi følger hende mens hun langsomt men sikkert træder ud af karakteren som den perfekte hustru. Hun undres selv over den pludselig trang til at gøre op med det, der forventes af hende som hustru til en af de mest feterede mænd i byen. I starten er hendes valg og fravalg famlende, men hun udvikler hurtigt en kompromisløshed i sin ageren, som understreger at hendes handlinger er udtryk for en ufravigelig nødvendighed. Ednas opvågen er en konstant udfoldelse af det, der synes kernen i hendes rejse. “I would give up the unessential; I would give my money, I would give my life for my children; but I wouldn’t give my self.” Og måske er det netop det, der er allermest fængslende ved Edna – at hun ikke er et offer, fordi hun nægter at være det.

Og så et ord om stilen. Forfatteren har truffet et valg, der betyder, at vi møder hovedpersonen gennem beskrivelsen af hendes handlinger og samtaler med andre karakterer, snarere end hendes følelser. Som læser betyder det, at jeg ikke kvæles af lange udredninger om, hvad Edna føler. Det er ingen udpensling, kun antydninger, og hendes følelesliv ekstrapoleres og krystalliseres gennem beskrivelsen af det hun gør og siger. Det kræver en aktiv læser, og det tilvejebringer en levende hovedperson. Kate Chopin rammer i hjertekulen uden at sigte efter den, og beskriver så yndefuldt en eksistentiel kvælen, at jeg i øjeblikke lulles ind i forestillingen om, at alt er godt.

Suk. At snuble over en sådan bog, er dog en smertefuld lykke. Der skal flere klassikere på bordet.

Se flere udgivelser af Kate Chopin her

Bright, baby, bright

/ Lisbet V. / Skriv en kommentar

Det er forunderligt. Jeg var barn i Jylland i 80’erne. Men jeg var også ung i New York i den samme periode. Og midaldrende, tæt på fallit og skilsmisse i selvsamme by i 2008. Alt sammen takket være Jay McInerneys romantrilogi med ægteparret Russell og Corrine Calloway som omdrejningspunkt.

Jeg har læst deres historie i løbet af ti år. Fra Brigthness Falls og The Good Life til Bright, Precious Days, der udkom i 2016. Den sidste bog læste jeg faktisk i løbet af den forgangne weekend, mens resten af familien var mere optaget af livet i badebassinet på denne måske sidste, rigtige sommerdag. What a ride, den sidste bog.

McInerneys bøger rummer masser af newyorker-referencer, som jeg ikke er i stand til at fange, men som fascinerer mig vildt. Fallerede forfattere, desperate forlagsfolk, frembrusende hedge fund-managers og affærer på kryds og tværs. Gamle værdier og nye penge. Obama in office og 9/11 altid i baghovedet.

Det bliver svært for mig, den dag jeg endelig kommer til NY som endnu en nysgerrig turist. Jeg vil opsøge adresser og stedet, der måske kunne give mig en anelse om, hvordan Russ og Corrine lever i dag, otte år efter. Forgæves. Byen ændrer sig hele tiden, og fiktive personer bor ikke på matrikler i virkeligheden. Det ender nok med, at jeg lægger vejen fordi Mansion McInerney og afleverer et gammeldags postkort fra en fan.

Læs The Guardians interview med Jay McInerney, august 2016

Anmeldelse: “Morgue – a Life in Death” af Vincent di Maio og Ron Franscell

/ Mikkel C. / Skriv en kommentar

288 sider. Selvbiografi. St. Martin’s Press. 17. maj 2016.

Da (hvide) George Zimmerman skød og dræbte den ubevæbnede (sorte) teenager Travyon Martin i Florida i 2012 blev det én af de mest betændte sager i nyere tids amerikanske retshistorie. Var Zimmermand en kynisk morder, eller var han faktisk blevet overfaldet af Martin, som han hævdede? Hvad med Vincent van Gogh; begik han virkelig selvmord? Er der ikke nogle mærkelige detaljer i den sag fra 1890? Hvorfor tog van Gogh hele sit malerudstyr med den dag bare for at skyde sig selv i maven, og hvorfor hævdede han, at han efter skuddet ikke kunne finde våbnet? For ikke at tale om Lee Harvey Oswald. Var det overhovedet Oswald, der blev begravet i sin tid? Der er immervæk meget, der taler for, at den Oswald, der vendte tilbage til USA efter egentlig at være immigreret til Sovjetunionen i 1959, slet ikke var Oswald, men en KBG-skarpskytte look-a-like.

Alle tre sager plus 2.000 andre er blevet løst med hjælp fra patolog Vincent di Maio, der i “Morgue” (“lighus” red.) både fortæller om sit liv på lidt mere klassisk biografisk manér, men først og fremmest skildrer en række spektakulære og kontroversielle og uhyggelige sager, han i sin lange karriere har været involveret i. Det mystiske er i virkeligheden måske, hvorfor man egentlig vælger at blive patolog? Det er lige så dyrt og hårdt som andre medicinske specialiteter, men til gengæld er lønnen noget lavere, og man redder ingen liv. Ingen grædende forældre griber om ens knæ og takker overstrømmende for at redde lille Bobs eller Shirleys liv og førlighed. Men der er jo stadig Sandheden. Den er som bekendt derude, som 80’er-serien “X-files” så rigtigt gjorde opmærksom på. Der er også skumle mordere og uskyldigt anklagede og forløsning for de efterladte, så noget er der da at kæmpe for.

Pga. de mange celebre sager er di Maio selv gået hen og blevet noget så sært som en kendt patolog, selvom han selvsagt er totalt ukendt i Danmark. “Morgue” er dog en sjælden lækkerbisken for krimi-interesserede og fans af genren true crimes. Man skal bare ikke høre til de sarte. Børn bliver myrdet i flæng, og deres lig skændes. Folk bliver sprængt til atomer. Efterforskninger fuckes godt og grundigt op. Uskyldige bliver dømt. Mordere får lov at hærge løs. Uden di Maio og kolleger var det hele dog gået meget værre, hvis det ellers er en trøst.

Her er en teaser: Selvom mange stadig ikke har accepteret dommen, så ligger nøglen til Travyon Martins død i en række detaljer, som ingen betragtede under ét, før di Maio kom til. Martin have en dåse frugtjuice i lommen. Hans skudsår blev vurderet til at være forårsaget fra mellem-afstand, hvilket vil sige ikke klos hold, men tæt på. Til gengæld var pistolens munding i direkte berøring med Martins hættetrøje. Værsågod: Hvem overfaldt hvem? 🙂

“Morgue – a Life in Death” på Goodreads

Elementært spændende og grusom. Et festmåltid for krimi-fans. 4 af 5 bogmærker herfra!


“Rød dronning” af Victoria Aveyard

/ Mikkel C. / Skriv en kommentar

Ovre hos Thejulesrules er der megen snak om dating-livet i øjeblikket, og da hun fører en ekvilibristisk pen, er det absolut værd at følge. Hvis man er til den slags altså  😉

Gudskelov får hun stadig tid til at læse og skrive om bøger. I dag har hun læst “Rød dronning” af Victoria Aveyard. En værdig arvtager til “Hunger Games”- og “Divergent”-serierne vurderer hun. Måske endda bedre! Læs og døm selv.

Syrede anmeldelser

/ Mikkel C. / Skriv en kommentar

Jeg kan huske, vi har haft problemer med Sommerbogen – folkebibliotekernes kampagne over for sommerferierende børn. Tanken er, de skal læse og anmelde tre bøger på børnesitet Biblo. De fleste gør det godt, men nogle børn skriver glad, hvordan bogen slutter, og hvad de synes om det. Man er vel grundig!?

Helt så syrede anmeldelser, som avisen The Sun fandt den anden dag, har vi dog aldrig haft 🙂

Amazon review pics for Hayley Richardson
Amazon review pics for Hayley Richardson
Amazon review pics for Hayley Richardson

Anmeldelse: “Before the fall” af Noah Howley

/ Mikkel C. / 1 kommentar

400 sider. Thriller. Grand Central Publishing (USA). 31. maj 2016.

Et privatchartret fly styrter ned i Atlanterhavet under en kort tur fra Martha’s Vineyard til New York. To overlever. En ukendt kunstmaler, der slet ikke skulle have været ombord på dette luksusfly, og en mediemoguls søn på fire år. Maleren – vores hovedperson – har hukommelsestab, og drengen er heller ikke til nogen hjælp, så hvad skete der egentlig? Flere ombord kunne være terrormål, og kunstmaleren viser sig at have en skummel, kunstnerisk interesse for spektakulære dødsulykker. En national TV-station med en menneskelig muskelhund som vært beslutter sig hurtigt for, at hovedpersonen er skurken og sætter sig for at bevise det. Imens arbejder FBI og en havarikommission på at afdække årsagen til ulykken.

Fortællingen krydsklipper fermt mellem kunstmalerens forsøg på at håndtere al virakken og hans følelse af ansvar over for den overlevende dreng på den ene side og beskrivelsen af, hvem de ombordværende egentlig var, og hvorfor deres skæbner krydsede hinanden lige på denne skæbnesvangre afgang på den anden. Forfatteren styrer sine personer og sit plot sikkert mod det afsluttende klimaks og den overraskende konklusion.

Noah Howley er vel mestendels TV-manuskriptforfatter og har skrevet både til serien “Bones” og “Fargo.” “Before the fall” er hans fjerde roman. Den er stilsikker, og det store persongalleri behandles eminent, men jeg er i tvivl om, hvorvidt bogen fungerer helt som thriller, og jeg er splittet omkring slutningen. Tiden er dog på ingen måde spildt med “Before the fall,” som har mindeværdige scener og holder én fanget uden problemer.

“Before the fall” på Goodreads

Solid uden at være prangende. God lystlæsning. 3,5 af 5 bogmærker!

image