En nytårshilsen til os uden ror!

Jeg får lov at slutte årets top-3’er af her på bloggen, selvom jeg desværre er den, der læser både mindst og mærkeligst. Mine medbloggeres indlæg kan ses her og her.

Min Goodreads-konto antyder en person med solid personlighedsforstyrrelse. Der er bl.a.:

  • ”The Accidental Data Scientist:” Hvordan man kommer i gang med Big Data. Købt fra og signeret af forfatteren selv på konference i Monterey, Californien.
  • ”The Deep:” En virkelig ringe SF-/horror-ting fyldt med SF-/horror … ting. Første Kobo-bog. Min Kobo blev stjålet sammen med min rygsæk, og det er dæleme angstprovokerende.
  • ”The Name of the Wind:” Stort anlagt Fantasy. Så stort, jeg aldrig er kommet i gang med 2. del, og jeg har nu glemt 1. del. Købt med årets bonus i Faraos Cigarer (æælsker den biks).
  • ”My Fight, Your Fight:” MMA-legenden Ronda Rouseys selvbiografi. Købte den i Haag til hjemturen. Tvang senere min 13-årige kickboksende datter til at læse den og slå alle ukendte ord op og skrive dem ned i en notesbog. Der var lange lister med ord til hver side, som hun kæmpede sig igennem, men så blev de færre og færre, og mod slutningen havde hun næsten ikke brug for at slå noget op længere 🙂
  • ”Into Thin Air:” Om 1996-katastrofen på Mount Everest. Fra min bjergbestigningsperiode i foråret.
  • ”Disgrace:” Coetzee’s virkeligt gustne roman. Fra min afrikanske periode i efteråret.
  • ”The Killing Floor:” Jack Reacher nr. 1, fordi Jan sagde, jeg skulle.

Og så videre. Rød tråd? Næ.

chaos-019

Læsning uden hovedspor

Jeg har dog også læst både lødigt og dansksproget. Det er ét af mine nytårsforsætter at gøre det noget mere. Jeg har det med bedre litteratur som med løbeture. Det er svært at komme i gang nogle gange, men jeg er altid glad for, jeg tog mig sammen. Her er de titler, der sagde mig mest fra 2016.

download

Før faldet” af Noah Hawley. Jentas. 429 sider.

Denne krimi – eller er det en thriller? – havde jeg med på sommerferie i Krakow og blev meget bidt af den, selvom genren ikke siger mig så meget. Plottet er for så vidt simpelt. Et privat chartret fly med et par overrige familier og en gæst – en kunstmaler – styrter i havet kort tid efter afgang fra Martha’s Vineyard. Årsagen til styrtet er ukendt, men terror mistænkes. Kunstmaleren overlever, og det samme gør en ung dreng fra én af familierne. Fortællingen kører nu ad to spor. Det ene er flashbacks til de mennesker, der var ombord. Hvem var de, og hvem – hvis nogen – havde skylden for ulykken? Det andet er kunstmaleren, der jages af en sindssyg TV-vært fra en FOX-lignende station og FBI, for er det ikke underligt, at kunstmaleren lige var i den position, når nu hans pludseligt meget eftersøgte værker alle sammen kredser om terror og ulykker?

Bogens persongalleri tegner et portræt af et meget splittet USA med alle de forkerte agendaer og prioriteter, mens al logik og rationalitet tydeligvis for længst er smidt ud med badevandet. Jeg tænkte på ”Før faldet” mange gange under den amerikanske valgkamp, som jeg fulgte meget tæt. Jeg anmeldte den her.

images

Vi var fiskere” af Chigozie Obioma. Forlaget Klim. 311 sider.

Lisbet og jeg lavede en dobbeltanmeldelse for kort tid siden, og hun var noget mere begejstret end mig. Jeg fornemmede dog og gjorde selv opmærksom på, at bogen nok var bedre, end jeg lige vurderede den. Og det var den også. En glimrende lakmusprøve på litterær kvalitet er, om det er noget, der dukker op i bevidstheden senere, synes jeg. I november døde min mor pludselig, og min lille familie blev reduceret yderligere. Der er en faster, mig selv og mine to piger tilbage i min linje. Mens jeg har efterbehandlet chokket, har jeg flere gange tænkt på ”Vi var fiskere.” Her er en familie, der rammes af den perfekte storm, at faren må flytte væk, mens omverden rammer børnene med en forbandelse af græsk-tragiske dimensioner. ”Hans store skikkelse, som indgød og krævede værdighed og ro, skrumpede langsomt ind og blev på størrelse med en ært,” som fortælleren, familiens mellemste dreng, siger. Familie er en frygtelig skrøbelig konstruktion, mens den samtidig paradoksalt nok er uhyre stærk og under alle omstændigheder helt afgørende for vores møde med verden. I fortællingen rammes børnene parvist af forskellige, grumme udfordringer. Der er flere skæbnefortællinger ude at gå, men familien og dens gradvise opløsning danner rammen om dem. Jeg tror, jeg skal læse den igen.

9788740028287

Noget om Grace” af Anthony Doerr. Politikens Forlag. 488 sider.

Doerr brød gennem den litterære lydmur med ”Alt det lys vi ikke ser” i 2014, og det fik de gode mennesker på Politikens Forlag til at få hans debut fra 2004 oversat og udgivet på dansk for første gang. Den offentlige mening er vist, at ”Noget om Grace” lader en del tilbage at ønske. Særligt sammenlignet med det superhotte lys, vi altså bare ikke ser. Jeg har ikke fået læst sidstnævnte. Den lyder afsindigt kedelig. Jeg faldt dog over ”Grace,” fordi den til gengæld lød rigtig interessant.

Hydrologen David Winkler har profetiske drømme. En nat drømmer han, hans hjem rammes af oversvømmelse, og han kommer til at forårsage sin lille datter Graces død i sit forsøg på at redde hende. Han forlader øjeblikkeligt både datter og kone og flygter på et fragtskib sydpå og lander ad omveje på en caribisk ø, hvor han ender med at slå sig ned. En begivenhed mange år senere får ham til at tvivle på drømmens validitet, og han beslutter sig for at prøve at opspore kone og datter igen.

Det er et syret plot, og Doerr kan fylde fem sider med at beskrive en humlebi, så det er ikke ligefrem hæsblæsende action, der præger fortællingen. Jeg kan sagtens forstå, at nogle finder romanen for lang og for kedelig og værre endnu; mærkeligt ligegyldig. I sin beskrivelse af en meget forvirret far, som tydeligvis ikke aner, hvordan han beskytter sin datter, hvordan man er far eller ægtemand, eller hvordan man generelt begår sig i verden, fandt jeg til gengæld om ikke en lidelsesfælle så i det mindste en fjern bror i ånden. Samtidig udgør Winklers rejse fra Alaska til Caribien og tilbage igen tværs over USA fantastiske kontraster; fra en frysende atlantisk havneby til tropeparadis til et længere ophold i en træhytte midt i en uendelig, tilfrosset skov. Det beskriver meget godt polerne i hovedpersonens sind.

Jeg synes, det er en uforglemmelig og poetisk hyldest til alle os, der hver dag står op og grundlæggende forvirres over tilværelsen 🙂

Nåmen, godt nytår derude til jer og jeres!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s