Asta Lucia Bonifacini Jensen er min kollega på kontoret i Vartov i København. Asta arbejder med kommunikation hos Organisationen Danske Museer, og hun hjalp med oplæsning af skønlitterære tekstuddrag, da jeg i 2024 lavede to podcast-episoder om ledelse og skønlitteratur. Sikke en stemme!

I dette portræt møder du læseren Asta, der elsker at fordybe sig i læseminder.

Lisbet: Hvad betød læsning i dit barndomshjem?
Asta: Jeg kommer fra et hjem med MANGE bøger, og hvor der altid er blevet læst meget. Derfor har læsning og bøger altid været en del af mit liv. Da jeg var barn, læste mine forældre altid højt for min lillebror og mig, inden vi skulle sove. Min mor kan stadig levende berette om, at jeg var særligt glad for en bog om en blå kanin, som hun selv ikke kunne fordrage, fordi hun syntes, moralen var alt for tydelig og tyk (haha). Men den blev læst og læst aften efter aften, og jeg kan stadig huske de flotte billeder og den lyslilla farve, bogen havde. Da min bror og jeg blev lidt ældre, ville han hellere høre fodboldbøger læst højt, og jeg bevægede mig ind i skønlitteraturens mere forunderlige verden med Det lille hus på prærien og Anne fra Grønnebakken, først læst højt af min mor indtil jeg kunne læse de sidste bind i serien selv.  

Lisbet: Hvem lærte dig at læse?
Asta: Mine forældre. Der er ingen tvivl om, at de har spillet den største rolle i mit liv, (også) når det kommer til læsning. Især min mors glæde og passion for de medrivende historier i romaner har inspireret mig og har lært mig, hvor fantastisk det er at læse. Det startede med Anne fra Grønnebakken og er kun fortsat siden da. 

Lisbet: Hvad var din største læseoplevelse som ung?
Asta: Jeg var, som utallige andre piger, kæmpestor fan af Twilight-serien. Jeg var besat af de bøger og det univers. Jeg elskede det så højt, og det var en meget stor del af mit liv og min identitet dengang at gå op i og dyrke det. Når jeg nu som voksen ser tilbage på det, kan jeg godt forundres over den indlevelsesevne og passion, jeg lagde for dagen, når det kom til Twilight. Jeg har nok læst første bind i serien en 15-20 gange på både dansk og engelsk. Serien havde alt det, mit unge hjerte sukkede efter; umulig men dyb kærlighed, venskaber, intimitet, mystik. 

Lisbet: Hvad er den bedste bog, du selv har givet som gave?
Asta: Forrige jul forærede jeg min fætter Væggen af Marlen Haushofer. Det er en roman, som har gjort et dybt indtryk på mig og en af de bedste, jeg har læst. Jeg tror desværre ikke min fætter var lige så fortryllet som jeg, men jeg var glad for, at endnu en fik den læseoplevelse, som Væggen er. Jeg har gjort det til en personlig mission at anbefale den til så mange som muligt, for det fortjener den virkelig. En helt vidunderlig roman. 

Lisbet: Hvilken bog har du for nylig været optaget af og hvorfor?
Asta: Jeg har de seneste år fået øjnene op for science fiction, og den bog, som katalyserede den interesse, var Ursula K. Le Guins Mørkets venstre hånd. Bare titlen er jo fuldstændig fantastisk og får mit blod til at isne, når jeg tænker på den grufulde historie. Den roman har ætset sig ind i min hukommelse og vækket min nysgerrighed efter mere science fiction og de undersøgelser af menneskets forhold til køn og naturen, som mange af de science fiction-romaner skrevet omkring 1950erne og 60erne beskriver. 

Lisbet: Hvem eller hvad inspirerer dig til læsning?
Asta: Det er svært for mig at sætte fingeren på præcis hvor, jeg finder inspiration til, hvad jeg skal læse næste gang. Det er, som om det nærmest sker, helt uden at jeg lægger mærke til det. Som en fornemmelse indefra.

Men jeg ved, at når min stak med bøger, der skal læses efter den næste, er høj, så skal jeg passe meget på at gå på biblioteket, for jeg kan slet ikke styre mig, når jeg går forbi udstillingen med ’anmelderdarlings’ og bøgerne med stjerneklistermærket, som man kun må låne i 14 dage. Der bliver min nysgerrighed og læselyst virkelig pirret, og jeg skal tage mig sammen for ikke at låne en 5-10 bøger med hjem hver gang, (som jeg så slukøret må aflevere to uger efter, ulæste, for selv ikke en passioneret læser som mig kan nå at læse så meget)

Lisbet: Hvad ligger på dit natbord lige nu?
Asta: Marvfolket af Keri Hulme, en maorisk New Zealandsk forfatter der vandt Booker-prisen for romanen tilbage i 1983. Romanen er en julegave fra min mor, og jeg havde ikke hørt om den før, men den er sært fascinerende og virkelig godt skrevet. Klart en anbefaling herfra. 

Lisbet: Hvordan tror du dit læseliv er om 30 år?
Asta: Jeg håber, at det ser ud, som det gør nu, hvor der altid ligger en bog på mit natbord, og jeg altid er i gang med en bog. Og så håber jeg, at jeg måske er blevet en del af en bogklub eller læsekreds, hvor jeg kan dele min læsning med andre. Jeg tror altid, jeg kommer til at være ’læsende’. 

Lisbet: Hvad er dit eget bedste læsehack?
Asta: Læs hver dag inden du skal sove. Det behøver ikke at være mere end et par sider, men læs hver dag. Det giver ro i hverdagen, man sover bedre, når man slutter sin dag med læsning, og man når at få læst de bøger, man gerne vil.  

Lisbet: Hvad er den smukkeste bog, du ejer?
Asta: Jeg er generelt meget optaget af bøgers omslag og har faktisk skrevet både bachelor og speciale om netop bøgers omslag og titler. Derfor vil jeg gerne svare på det her spørgsmål som hvilken bog, der fysisk er den smukkeste i min samling. Og der må jeg bare sige alle udgivelser i Solvej Balles Om udregning af rumfang-septologi. De bøger er så lækre og gennemførte i deres æstetiske udtryk. Farvevalgene til de enkelte bind som både er så smukke hver for sig og sammen giver en farvepalet, som jeg kun kan drømme at have god nok smag til at udvælge. Og omslagets taktilitet med dets lidt nubrede, men samtidig silkebløde overflade. Ej, men jeg kunne blive ved. Det er bare virkelig godt bog-håndarbejde, og nogle virkelig, virkelig gode romaner. 

Flere læserportrætter
Læserportræt-formatet har nu eksistereret otte år her på bloggen. Der er masser af lister og læsere at dykke ned i.

Portræt af en læser, der kan læse alle steder
Portræt af en nylæser
Portræt af en læser: Erica ni år
Portræt af en meget ung læser: Aske på fem år
Portræt af en 14-årig læser: Josephine
Portræt af en læser, der forsker i læsning
Portræt af en moden læser: Inge på 90
Portræt af en præst, der læser
Portræt af en dimittend der læser
Portræt af en læser i nulte
Portræt af en læser i 2. klasse
Portræt af en læser med lister
Portræt af en læsende øbo
Portræt af en gymnasieelev der læser
Portræt af en litteraturformidlende læser
Portræt af en læser i det italienske hjørne
Portræt af en kræsen læser med bred smag
Portræt af en læser i Norge
Portræt af en læser årgang 1951