Syv optræder tit som et kraftfuldt tal i eventyr. Der findes syv dødssynder. Efter syv fede år følger syv fede år. Det virker intuitivt rigtigt, at regnestykket syv gange syv udmønter sig i noget ekstra magisk. Det gælder især, når man går rundt og er et 48-årigt menneske, der lige om lidt har fødselsdag og dermed går ind i sit livs første og sikkert eneste jubelår.
Det herrens år 2025 er nemlig ikke kun et jubelår i den katolske kirke (Man forventer for øvrigt, at 32 millioner mennesker vil lægge vejen forbi Rom i år. Nu også på grund af pavens begravelse. Derfor er det måske ikke lige denne sommerferie, du skal besøge den evige stad som almindelig turist.) 2025 er også mit jubelår! Ligesom det gælder for alle andre, der er først i 1976 og dermed er midt i livet.
Men det hele begynder med jødedommen. Jeg har været en tur på lex.dk for at få facts på plads:
”I jødedommen er jubelår (yovel) tæt knyttet til begrebet sabbatsår (shmita). Bestemmelserne for både yovel og shmita defineres ifølge religiøs læsning af Jahve i 3. Mosebog (i jødedommen kendt som Wayyīqrā) kapitel 25. Af teksten fremgår det, at når Guds folk kommer til det forjættede land, så skal man hvert 7. år lade jorden ligge brak. Efter hvert 6. års høst lyder instruksen: “Hvad der har sået sig selv efter din høst, må du ikke høste, og druerne fra de ubeskårne ranker må du ikke plukke. Landet skal have et hvileår. Hvad landet i løbet af sin sabbat selv frembringer, skal I have til føde, du selv og dine trælle og trælkvinder, dine daglejere og de tilflyttere, der bor hos dig; også dit kvæg og de vilde dyr i dit land skal have dets afgrøde til føde.” (3. Mosebog, kapitel 25, vers 5-7).”
Jubelåret handler også om at skabe orden. Som der står på lex.dk:
”Religionshistorisk kan man forstå yovel, som et år hvor kosmos genoprettes efter det kaos, der måtte være opstået i landet i de forløbne 49 år. Handler går med få undtagelser tilbage og slaver, der tilhører Guds folk frigives: “De er jo mine trælle, som jeg førte ud af Egypten; de må ikke sælges, som man sælger trælle.” 3. Mosebog, kapitel 25, vers 42.“
Jubelår og hvileår hænger altså sammen, ligesom det handler om at komme ud af kaos. Hvordan ser det ud, når man overfører denne tækning om et særligt år til et almindeligt liv med familie, arbejde, husholdning og fritidsinteresser? Jeg har lavet øvelsen. Her kan du læse om de tre temaer, der optager mig i planlægningen af mit jubelår. Det er hvile, orden og frihed. Undervejs får du også bud på bøger, der kan være inspirerende og nyttige følgesvende for mig og andre omkring de 50 det næste års tid – og mere til.
Hvile
For nogle år siden læste jeg Mit år med ro og hvile af Ottessa Moshfegh, hvor hovedpersonen beslutter sig for at sove et helt år væk, i høj grad hjulpet på vej af diverse medikamenter. Det er ikke den slags hvile, jeg har i tankerne. Jeg er meget glad for mit arbejde, som jeg har det store privilegium selv at kunne tilrettelægge det meste af tiden. Men et år med ekstra god tid til gåture, læsning, kaffe med venner og juicebrikker med min treårige nevø ser jeg nu alligevel frem til. Det burde der være tid til, i hvert fald i efteråret 2025. Til gengæld vil jeg gerne blive bedre til bevidst at integrere pauser i min arbejdsdag, og her er Pia Hauges Pausepower god at grave sig ned i. Her er stærke argumenter for, hvorfor pauser ikke bare er rare, men også strengt nødvendige.
Orden
Ligesom mange andre er jeg sygeligt optaget af oprydningsprogrammer, hvor ulykkelige mennesker får hjælp til at smide ud, organisere deres ting og komme ud af kaos. Jeg ser en vis logik i, at et menneske midt i livet må kigge tilbage og aflæse mønstre for at kunne kigge frem og lægge nye planer. Det blik tilbage kan manifestere sig aktivt i oprydning. Jeg må med skam melde, at jeg stadig har noter fra mit studie på Litteraturvidenskab i 1900erne liggende i kælderen. Jeg har ikke kigget på dem i over 25 år. Hvorfor er de der endnu? Hvorfor kan jeg ikke skille mig af med dem? Og hvad med de hobbymaterialer, jeg heller ikke har haft mellem hænderne i årevis? Måske bliver jubelåret en anledning til at komme lidt ned i kasserne og ind på hylderne. Også dem med bøger.
Jeg læste Fru Magnusson rydder op, før Netflix fik The Gentle Art of Swedish Deathcleaning på menuen. Serien er lidt irriterende. Bogen er kort, humoristisk og pragmatisk.
Min mor tog den store tur i 2018 (for 7 år siden!), da hun ryddede mit barndomshjem for at flytte i en mindre bolig. Det kan du læse om i blogindlægget Farvel til fødegården.
Vestergaard er for øvrigt blevet revet ned af de nye ejere i løbet af de sidste uger. Nu skal der ske noget nyt på Astrupvej 900, 9800 Hjørring, hvor jeg voksede op. Symbolsk og tankevækkende sammentræf med mit jubelår? Ja!
Frihed
Klicheen her ville være at pege på Miranda Julys tiljublede roman På alle fire, der på sin vis fremstår som en hymne til overgangsalderen med alt, hvad den kan indbefatte af ændringer i hormonspejlet og kvinders frigørelse fra det traditionelle liv i en børnefamilie. Det er en rablende og vild bog, som jeg har læst med stor fornøjelse.
Men for mig er frihed nærmere frihed til at læse dybt, langt, koncentreret og fuldstændig uforstyrret. Det er noget, man kan, når der ikke er små børn på matriklen, og ens kæreste ikke udtrykker behov for lange samtaler hver aften hjemme i sofaen.
Så derfor: Nu skal det være. Som den pacifist jeg er, skal jeg læse Leo Tolstojs Krig og fred. Der er så meget ufrihed, krig og uro i verden. Men i litteraturen og læsningen kan vi da endnu være frie og ikke slavegjorte. Vupti: Således binder jeg sløjfen tilbage til 3. Mosebog og frigivelsen af slaver.
Hurra, halleluja og glædeligt jubelår.
#bogsnak 