I løbet af min arbejdsuge er jeg tit nogle timer på kontoret hos Tænketanken Fremtidens Biblioteker, hvor vi har lidt plads, men enorme mængder af hygge og endnu større mængder af biblioteksrelateret fagsnak. I en periode var jeg kollega med Josefine Ísafold Auðunsdottir Nielsen. Hun er nyuddannet sociolog med kærlighed for og erfaring med biblioteker, litteratur og læsevaner. Jeg har fået lov til at lave et portræt af Josefine som læser. Hun fortæller blandt andet om sin litterære awakening, læsning som et pauserum og sociale medier som en essentiel spiller for læselysten.
Hvad er dit tidligste minde om læsning?
Jeg kan huske, at min mor og jeg læste Karla-bøgerne højt, da jeg var lille. Og da jeg ramte en alder, hvor jeg selv kunne læse, blev jeg meget optaget af Witch – både bøgerne og tegneserien. Men en læseoplevelse, der fremstår skelsættende for mig, var, da jeg som 12-årig læser Twilight. Det var lige omkring, den første film kom ud, og hypen var episk. Det var første gang, jeg oplevede den der fuldstændig opslugende læseoplevelse. Hvor man fuldstændig glemmer tid og sted. Hvor man kommer igennem en vild følelsesmæssig rutsjetur, fordi indlevelsen er så dyb og akut. Den efterfølgende sommer blev de sidste bøger i serien oversat, og jeg kan huske at være fuldstændig ude af rækkevidde, mens læsningen stod på. Jeg ville ikke slippe bogen for noget. Til min lillesøsters store frustration. Men what to do? Jeg havde oplevet min litterære “awakening”.
Hvordan har din læsning udviklet sig gennem livet?
Siden min Twilight-besættelse tog det fart med at udvikle min ‘læseridentitet’, som jeg vælger at kalde det. Jeg har lige siden mine pre-teenage-år været kendt som hende, der læste meget, og der har ikke været en jul eller fødselsdag siden, der ikke har haft bøger på ønskesedlen. Mængden har varieret, bevares, men der har som regel altid været en bog i gang, selvom det måske nogle gange har taget mig nogle måneder (*host* mange måneder) at komme igennem dem. Det seneste års tid eller to er min læsning dog eskaleret som aldrig før, til min pengepungs store fortrydelse.
Hvilken slags læser er du i dag?
Jeg er uden al tvivl, hvad man ville kalde en mood-reader. Mine følelser og mit humør dikterer, hvilke bøger jeg læser, selvom jeg dog typisk bevæger mig rundt i de samme to genrer – contemporary romance og fantasy (okay, okay, romantasy). Er jeg ovenpå og har overskud, så kan jeg for eksempel kaste mig over en lidt mere kompleks fantasy-roman, hvor et detaljeret verdenssystem kræver, at forestillingsevnen står skarpt. Har jeg brug for bare at slå hjernen lidt fra og lade mig underholde, så kaster jeg mig over ufarlige moderne kærlighedshistorier, der typisk følger en semi-generisk outline, så man ikke skal forholde sig til de helt store overraskelser.
Jeg er også en superforbruger af litteratur – hvis man kan sige det sådan. Jeg læser rigtig meget. Som i rigtig, rigtig meget. Jeg tror læsningen er et pauserum, som jeg især har brugt under det sidste halvandet års tid af min uddannelse, hvor jeg begyndte at mærke, at presset blev tungt. Her blev litteraturen en form undslippelse, en emotionel sutteklud – så usexet som det nu lyder. Det giver mig bare meget på overskudsfronten at kunne lukke af for omverden for en stund og så bare dykke fuldstændig helhjertet ned i to personers rejse mod hinanden. Læsningen er en substantiel del af min hverdag, og hvis det skulle ske, at jeg ikke får læst en dag, så er det helt sikkert, at jeg går i seng med følelsen af at have glemt et eller andet. I kender følelsen, ikke?

Hvem eller hvad inspirerer dig til læsning?
For tiden er det helt sikkert sociale meder, der driver min læsning fremad og sørger for, at min to-be-read liste altid er uoverskuelig lang. Jeg tror, sociale medier er med til at holde mig til ilden og holde min læselyst oppe, fordi jeg oplever en overflod af anbefalinger af bøger, som jeg virkelig gerne vil læse. Heldigt for mig, er der mange andre unge kvinder som mig, som er kæmpe suckers for pastelfarvede, melodramatiske romancer, så dem tror jeg ikke, jeg løber tør for lige fremover.
Hvorfor har du skrevet speciale om et læserelateret emne? Og hvad handler dit speciale om?
Jeg har skrevet speciale om the Bookternet, hvilket er en samlebetegnelse for alle litterære nicheuniverser på tværs af forskellige sociale medieplatforme. Mere specifikt har jeg undersøgt, hvordan unge oplever, at sociale medier påvirker deres læsevaner, og hvilke potentialer sociale medier kan have i udviklingen af læselyst blandt unge. Min interesse for det her fænomen ligger i høj grad i min egen oplevelse med the Bookternet. Som jeg lige nævnte, så er sociale medier en essentiel spiller for min egen læselyst, og jeg var simpelthen så nysgerrig på, hvad det egentlig var, der foregik her. Hvordan kan et simpelt billede af en bog med et random citat i beskrivelsen give mig en akut trang til at læse bogen? Hvordan kan det være, at en 15 sekunders video med billeder, der illustrerer en bogs æstetik, er alt hvad der skal til, for at bogen lander på min TBR? Der var nogle dynamikker på spil, som jeg meget gerne ville blive klogere på. Og så var jeg også stærkt motiveret af tanken om, at the Bookternet muligvis har potentiale til at blive et værdifuldt redskab til at skabe mere læselyst. Kunne det ikke være cool?
Hvor og hvordan kan du godt lide at læse?
Efter så mange år har jeg udviklet en fantastisk evne til at kunne læse alle steder, men jeg foretrækker helt sikkert at sidde i min sofa, med min bog og en helt tom dag foran mig. Den bedste læsesituation er den uforstyrrede læsesituation. Hvis bogen er meget spændende – eller bare moderat spændende, hvis jeg skal være ærlig – så kan jeg uden problemer sidde hele dagen og læse. Det eneste værre end at være tvunget til at lægge en god bog fra sig er æselører.
Hvordan tror du, dit kommende læseår bliver?
Jeg håber, det bliver lige så produktivt som sidste år, også selvom jeg i starten af året havde sat mig for at skrue lidt for læsemængden. Som nyuddannet går jeg lidt en uvis tid i møde, så det er svært at gisne om, hvor meget læsetid der bliver. Nogle veninder og jeg har lige startet en læseklub op, og den første bog, vi skal læse, er Måden Du Rør Mig På af Maja Lucas – ikke en bog der naturligt ville have placeret sig på min læseliste. Så jeg ved at det bliver et år, hvor jeg skal bevæge mig ud fra mine komfortgenrer.
Hvilke titler er magtpåliggende for dig at anbefale til Bogsnaks læsere?
Jeg sætter måske lidt Bogsnaks læsere på en prøve med de her anbefalinger, men jeg synes de tilsammen afspejler min kærlighed for det fantastiske, det romantiske og det historiske. Og det skulle jo være meget sundt at læse lidt uden for sin komfortzone engang i mellem.
Anbefaling 1: Anastasia af Sophie Lark. En episk genfortælling af tegnefilmen med samme titel fra 1997, der tegner en fiktiv fortælling om den sidste russiske zars yngste datter. Den rammer bare et sweetspot mellem min indre prinsesse og indre power-woman.
Anbefaling 2: Archers Voice af Mia Sheridan. En smuk kærlighedshistorie fortalt gennem nonverbal kommunikation. Medbring Kleenex.
Anbefaling 3: Amazonernes Ring af Anne Fortier. En hommage til min teenageår, hvor alt, hvad der lugtede bare det mindste af historie og sagnomspundne myter, havde min interesse.
Flere læserportrætter
Læserportræt-formatet har nu syv år på bagen. Der er masser af lister og læsere at dykke ned i.
Portræt af en nylæser
Portræt af en læser: Erica ni år
Portræt af en meget ung læser: Aske på fem år
Portræt af en 14-årig læser: Josephine
Portræt af en læser, der forsker i læsning
Portræt af en moden læser: Inge på 90
Portræt af en præst, der læser
Portræt af en dimittend der læser
Portræt af en læser i nulte
Portræt af en læser i 2. klasse
Portræt af en læser med lister
Portræt af en læsende øbo
Portræt af en gymnasieelev der læser
Portræt af en litteraturformidlende læser
Portræt af en læser i det italienske hjørne
Portræt af en kræsen læser med bred smag
Portræt af en læser i Norge
Portræt af en læser årgang 1951