Læsningens steder

Når vi læser, sker det aldrig i et vakuum. Vi er altid et konkret sted. Det er en konkret dag i et konkret år. Det er en årstid. Det regner. Solen skinner. Vi er sultne eller mætte. Tøjet kradser. Skoene er for varme. Naboen larmer. Der lugter af karry eller pandekager.

Jeg har fundet ud af, at nogle af mine mest betydningsfulde læseoplevelser er tæt forbundne med nogle særlige steder. Det er ikke en dyb erkendelse, men den er sjov at dykke ned i. Derfor har jeg lavet ti nedslag mit læseliv; ti steder og tider, som jeg husker meget tydeligt og dermed også den litteratur, jeg læste. Tag med i tidsmaskinen. Der er hængekøje, frost, strandsand, amning og israelske æbler involveret. Så er du advaret.

Nedslag 1: Sommerferien 1986
I min erindring tilbringer jeg hele juli i hængekøjen i haven hjemme hos mine forældre. Jeg er 10 år gammel og bidt af den vildeste læsebacille. På programmet er samtlige bind i Laura Ingalls Wilders serie om Laura og hendes familie. Det lille hus i den store skov, Det lille hus ved den store sø, Det lille hus på prærien og så videre. Min hud er meget lys og fregnet. Det passer mig fint at ligge i skyggen af det store birketræ. Resten af verden eksisterer ikke for alvor. Når jeg rejser mig, har jeg rudeformede mærker på ryggen og bagsiden af benene.

Nedslag 2: Vinteren 1988
Som et hav af andre piger er jeg fortabt i alt skrevet af Herta J. Enevoldsen. Historiske romaner om smukke og modige royale heltinder er bare et hit. Jeg ligger på maven på det lune gulvtæppe i spisestuen derhjemme og kværner første bind af trilogien om Leonora Christina, der gik så grueligt meget igennem. Jeg læser så intenst, at jeg bliver tør i munden og rundtosset.

Bonusinfo: På grund af Hertas bøger kom alle mine katte til at hedde Corfitz.  Om de så var af hun- eller hankøn.

lisbet og paddington

Her er det Paddington, jeg forlyster mig med omkring 1985. Livet er skønt!

Nedslag 3: Forsommeren 1993
Det kan godt være, at jeg havde skiftet de tunge briller med hvidt plasticstel ud med kontaktlinser. Men intellektuelle aspirationer, dem havde jeg stadig masser af. Jeg ønskede mig bøger af Simone de Beauvoir i fødselsdagsgave. En gryende feminisme var på færde. Jeg sad og læste i min kurvestol på mit værelse. Det var En velopdragen ung piges erindringer bind 1-2, der optog mig. Min egen opvækst foregik på landet i en jævn familie. Simone voksede op i Paris i begyndelsen af 1900-tallet som barn af velhavende, borgerligt forældre. Hun forfulgte på oprørsk vis en akademisk karriere. Hendes liv var meget langt væk fra mit, men alligevel oplevede jeg en form for forbindelse til hende. Katten Corfitz lå i fodenden af min seng, mens jeg læste.

Nummer 4: Foråret 1996
Læsning og kibbutz-ophold er to uforenelige størrelser. Der er typisk hektisk aktivitet i volontør-barakken med dåseøl, drillerier og international kyssen i krogene. Det overlader ikke meget tid eller koncentration til romanlæsning. Jeg aner ikke, hvorfor jeg havde medbragt Kafkas Processen. Men det kunne tænkes, at jeg på lettere prætentiøs vis ville holde fast i mit nye image som dannet og alvorlig Krogerup Højskole-elev. Det lykkedes på ingen måde. Men jeg husker, at jeg lå med den lille, slidte paperback på den solbeskinnede plæne nogle eftermiddage sammen med de andre voluntører og læste max 3 sider ad gangen. Vi var trætte og glade efter dagens dont i marken, i køkkenet eller på æblepakningsfabrikken. Jeg var i Kibbutz Bar-Am i tre måneder. Det lykkedes mig at få læst bogen færdig, men det var ren og skær viljestyrke. Ingen lystlæsning der. Til gengæld fik jeg trænet en del engelsk, blev offer for en drænende ulykkelig forelskelse og hyggede mig med nye venner fra Sydafrika, Midtjylland og Grønland.

Nedslag 5: Vinteren 1998
I mine første studieår boede jeg i et kollektiv midt inde i det gamle København. Adressen var Pilestræde 44. Mit værelse lå i baghuset og var på 6 kvadratmeter. Det var småt og dyrt, men alle pengene værd. Jeg læste Litteraturvidenskab på andet år og var noget usikker på det hele. Efter diverse eksaminer i januar gav jeg mig selv lov til at læse skønlitteratur for sjov. Det var ellers ikke noget, vi praktiserede på Litteraturvidenskab. Mit valg faldt på Henning Mortensens serie om drengen Ib fra det midtjyske. Ibs barndom og ungdom i Horsens er præget af astma, socialdemokratiske baller i Folkets Hus og forældrenes svære forhold. Midt i al socialrealismen tilfører Mortensen elementer af magi og unik poesi. Humoren er der hele tiden som en understrøm. Åh, det var dejligt at tyre de første tre bind i serien på et letfatteligt dansk, der alligevel rummede dybder og sproglig originalitet. Jeg må have lånt dem på Københavns Hovedbibliotek. Jeg kunne ane den grå vinterhimmel gennem de gamle vinduer, og der var ingen, der ville mig noget. Kun Ib!

Nedslag 6: Vinteren 2002
En uge efter, at jeg havde besluttet at jeg ville være specialestuderende i Berlin, mødte jeg min kæreste. Det er ham, jeg bor sammen med i dag og som er far til min søn. Det var en kold vinter i Berlin. Jeg var nyforelsket, savnede min kæreste forfærdeligt og havde svært ved at få specialet til at rykke. Der var ikke internet og tv på værelset. Mine roommates var en mærkelig indadvendt japaner og et belgisk par, der var i praktik som landskabsarkitekter. De var søde, men aldrig hjemme. Så meget for at forbedre mine tyskkundskaber. Når jeg skulle glemme tid og sted, læste jeg Knuth Beckers romanværk om antihelten Kai Gøtsche og hans familie i en nordjysk lilleby kaldet ”Vendelby”. Seriesporet er stærkt, ser jeg nu. Jeg havde fået alle bøgerne med i kufferten fra mine forældre. Kai er en uheldig dreng, der ikke altid har det største kognitive budget at gøre godt med. Han kommer på opdragelsesanstalt og går så meget ondt og uretfærdigt igennem. Det er ikke en oplivende serie, men den er vanvittigt godt skrevet. Og til sidst får Kai sin Marianne. Og jeg fik min Peter.

Nedslag 7: Sommeren 2003
Min farmor påstod, at man ikke var et ordentligt menneske, hvis ikke man havde læst Lykke-Per af Henrik Pontoppidan. Eller min far påstod, at hun havde sagt noget i den stil. Min kæreste havde et fint gammelt eksemplar stående i sin bogreol. Jeg fik lov til at låne de to bind. ”Såfremt du ikke sætter fedtefingre i dem”, lød det formanende fra ham. Man passer vel på sine bøger! Vi tog på Amager Strand en varm dag, og her lå jeg og læste en del kapitler. Plagede unge mænd er åbenbart også et spor i mit læseliv.  Da jeg var færdig med klassikeren, læste min kæreste den. Der var er noget helt særligt ved, at vi næsten samtidig har læst Lykke-Per.

Nedslag 8: Foråret 2012
Jeg var gravid og gik bare og ventede. Og ventede. Jeg havde arvet Sigrid Undsets værk om Kristina Lavransdatter fra min moster. Nu var der tid til at få has på de tre bind. Der er et hav af fødsler i de bøger. Kristin er en fødemaskine. Masser af sønner. Den norske middelalder er barsk og fascinerende. Jeg lå mest i sengen og læste. Jeg opdagede, at præsten og Undset-eksperten Doris Otzen holdt foredrag om værket i et sognehus et sted i Indre By. Man laver de mærkeligste ting, når man venter på et barns ankomst. Jeg tog til et arrangement en eftermiddag sammen med 15 ældre damer fra menigheden for at høre mere om værket. Der var kaffe og bløde småkager. De kunne godt se, at jeg var en fremmed fugl. Men vi havde noget vigtigt til fælles: Vi havde alle læst Kristin Lavransdatter en eller flere gange.

Nedslag 9: Sommeren 2012
Baby var kommet. Endelig. Jeg var i en slags euforisk tilstand, hvor jeg ikke var specielt træt, selv om jeg ammede hver tredje time. Jeg sad i lænestolen i den solrige stue, ammede den lille en halv time ad gangen og genlæste Helle Helles Rødby-Puttgarden, for jeg kunne da lige så godt læse noget lødigt. Det var genkendelsens glæde kombineret med noget helt nyt: At være mor. Senere i min barsel gik det ned ad bakke med læsningen, må jeg indrømme.

Nedslag 10: Sommeren 2014
Vi er i Sverige i sommerhuset, og det er gråt. Det er ikke spændende at være i sommerhuset, når vi ikke kan komme til søen og bade. Den toårige er meget svær at få til at falde i søvn. Jeg drømmer om, at han falder i søvn på ti minutter og napper den berømmede to timer lange middagslur. Da han endelig sover, kaster jeg mig begærligt over Caitlin Morans Kunsten af være kvinde i stedet for at tage opvasken eller plukke ribs. Morans skæve og sjove feministbibel får mig til at klukke af grin. Det er egentlig ok, at det begynder at regne. Moran redder min ferie lige den eftermiddag i Skåne.

PS om litteraturens steder
Læsningens steder får mig til at tænke på litteraturens steder. Forskeren Anne-Marie Mai har skrevet tre bind med titlen Hvor litteraturen finder sted. Her tager hun os med til slotte og kirker, kældre og klostre for at fortælle den danske litteraturs historie på en ny måde –nemlig gennem de steder, hvor den er blevet skrevet, læst og brugt. De bøger skal vist på min ønskeliste, for greb til genopdagelse af danske klassikere er altid velkomne i min verden.

Om det så gør os til ordentlige mennesker at læse Lykke-Per og de andre store værker, vil jeg lade stå hen i det uvisse. Mit eget bud er, at der formentlig skal lidt mere til, herunder et drys Caitlin Moran og en solid portion Astrid Lindgren.

Læs mere om trebindsværket Hvor litteraturen finder sted på Litteratursiden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s