Husker du, hvordan det er at være ung og gå til eksamen? Tænker du tilbage på de situationer med stolthed, ængstelse eller måske endda let kvalme?

I denne sommer er det 30 år siden, jeg blev student. For mig var eksamenstiden præget af lammende præstationsangst. Mine forældre sendte mig til læge, der sagde: ”Jeg kan godt give dig nogle piller. Men er du helt sikker på, at det er det, du vil?” Løsningen blev en kort løbetur på markvejen, inden jeg skulle til eksamen. Det dulmede nerverne lidt, men ikke for alvor.

Det mærkelige var, at jeg blev knusende rolig og fokuseret, når først jeg sad til den mundtlige eksamen. Jeg blev næsten til en anden person, der i en tilstand af selvforglemmelse var opslugt af stoffet.

Ved nærmere eftertanke viste det sig at være en gave, denne oplevelse af koncentration og fordybelse, som i de heldigste tilfælde også førte til ægte interessante samtaler med min eksaminator. I hvert fald interessante for mig. Måske ikke for den stakkels lærer, der skulle have 15 elever til eksamen på en enkelt dag.

Bagefter kunne jeg ikke huske, hvad jeg havde sagt. Jeg kunne nærmest heller ikke huske den tekst, jeg havde trukket. Det svarer til at læse en roman og være så opslugt af den i et langt læse-nu, at man bagefter ikke kan huske navnene på personerne eller den præcise handling. Altgennemstrømmende nærvær. Ren, stærkt tilfredsstillende, krævende og samtidig givende fordybelse.

Mit eksamensminde kom tilbage til mig, da jeg fik læseforskeren Kristiane Hauers Tænkepause om fordybelse mellem hænderne. Hauer har i sin forskning tidligere beskæftiget sig med dybdelæsning og faglig fordybelse og skrevet en hel ph.d.-afhandling om disse emner.

I tænkepausens korte format fokuserer hun på, hvad fordybelse er for et fænomen, ikke blot i sammenhæng med læsning. Hvad er det for en særlig opmærksomhed, det kræver at blive fordybet? Hvad er koblingen mellem flow og fordybelse? Kan vi gøre noget for at leve vores liv med mere fordybelse i de aktiviteter, der gør livet godt for os? Og hvad kan være bagsiden af fordybelse, som vi har en tendens til at forbinde med noget positivt? Det er blot et udpluk af de spørgsmål, som Kristiane Hauer kommer ind på i denne Tænkepause, der er en bog til tiden og til eftertanke.

Hvis du lytter til den som lydbog på eReolen, kan du jo lave et eksperiment med dig selv: Hvad skal der til, for at du kan fordybe dig i lytningen af teksten? (Den varer 81 minutter). Giver det mening at vaske gulv imens? Eller folde vasketøj? Snyder du dig selv for at blive fanget af bogens pointer og billeder, når du deler din opmærksomhed op? Eller hjælper aktiviteterne med at blive fordybet i teksten?   

Kristiane Hauers læseliv
Kristiane har tidligere medvirker i serien Portræt af en læser her på bloggen. Det var i 2018, hvor hun gav et indblik i sine læseminder, yndlingsforfattere og reflekterede over, hvordan læsning og skrivning hænger sammen for hende. Kristiane er nemlig ikke blot læseforsker, men også skønlitterær forfatter med flere værker bag sig. Læs eller genlæs Portræt af en læser, der forsker i læsning.

Bonustip: Kristiane Hauer har introduceret mig for den amerikanske læseforsker Maryanne Wolf, der blandt andet har skrevet Proust and the Squid. The Story and Science of the Reading Brain (2008).