Nedtællingen til sommerferien er for alvor begyndt. Her på bloggen byder vi på et long read af et indlæg som optakt til uger og måske endda måneder med afslapning, oplevelser og vigtigst af alt: Tid til at læse. I år spiller faglitteraturen førsteviolinen i boganbefalingerne, men hist og pist titter skønlitterære titler frem. Anbefalingerne er skrevet af Christen Bonde, Lisbet Vestergaard, Jan. M. Johansen og Anne-Grethe Demant, og vi har i det store og hele holdt os langt væk fra koordinering og skelen til hinandens bogvalg. Vi lægger ud med Christens sommerlæsetips, der også byder på refleksioner over læsningens væsen og værdi.

Christen Bondes anbefalinger
Efter mange årtier med næsen i en bog har jeg måske fundet det, som gør læsning til noget helt specielt for mig.

Delvist ansporet af verdens skæve gang var jeg endt med at udføre et lønarbejde, hvor bøger, læsning og formidling absolut ikke var en del.  

Til gengæld var der masser af tilfældig snak – af og til givende samtaler – med alle mulige slags mennesker i alle aldre. Jeg arbejdede som flextrafikchauffør, imens jeg fandt ud af, hvad jeg ville, efter at min elskede redaktørpost på det abonnementsdrevne brancheblad BogMarkedet kørte død i kølvandet på corona-usikkerheden.

Litteraturen efter fyraften, især faglitteraturen, blev en tankens udstrækker, en slags mental rensevæske, intellektuel affugter osv. Læsningen stod i skarp kontrast til arbejdsdagens ofte krøllede famlen efter noget meningsfuldt at sige til et hidtil ukendt menneske, som jeg næppe nogensinde ville møde igen.

At opleve forholdet mellem læsning og samtale uden dagsorden på denne måde fik mangt og meget til at stå klarere for mig – min egen Mageløse Opdagelse. Hidtil har tekst og tale som regel været mixet sammen i mit liv. Tydeliggørelsen af skellet forhøjede i allerhøjeste grad egenarten og værdien af begge dele.  

Forfatteren gives frie hænder til at argumentere for sin sag og fortælle sin historie. I bøgerne kan man lære forfatteren at kende som intellektuelt væsen – et intellektuelt univers kommer til syne.

En bog er, kan man sige, essensen af et tænkende menneske; et individ, der holder en lang, nøje struktureret, argumenteret enetale om emne, hun/han/osv. er levende optaget af. Et menneske, der gør sit allerypperste. Vi læsere må lytte uden at skulle svare tilbage på stående fod; vi må være tålmodige, vi må lære mennesket bag pennen at kende.

Og efter denne opbyggelige fanfare videre til tre personligt anbefalede læsetips egnet til læne- og strandstole. Alle er tilegnet de åndeligt stridslystne.

Fra havet til floden
I januar 2024 trængte jeg til selvforkælelse med en rejse med nordlys og hvaler langs Norges vestkyst, en sejltur fra Bergen i syd til den russiske grænse højt mod nord. Imidlertid blev turen en næsten komplet (og svinedyr) fiasko på grund af den værste vinterstorm i tredive år.

Jeg startede turen med at tilbringe et par dage i Trondheim, før jeg påmønstrede krydstogtskibet Kong Harald. Udover Nidaroskatedralen – det smukkeste kirkerum jeg nogensinde har set – bød midtbyen på to boghandler. I Norli var jeg så heldig at finde Terje Tvedts halvgamle succesbog Nilen, og så blev humøret straks bedre.

Tvedt havde jeg begejstret læst før; han er en vidunderligt selvstændigt tænkende forsker med professorater i både kulturgeografi og globalhistorie. Han har vist tidligere været professor i statskundskab – ikke at dette gør bogen bedre, men bare for at antyde det faglige niveau. Hans pointer står knivskarpt, og de er sjældent, som man forventer.

Han er ekspert i vand og vandkraftens betydning for samfund og kultur, og så har han forsket et helt liv i Nil-området – et kæmpemæssigt landområde med 11 vestafrikanske lande med vidt forskellige kulturer og økonomiske forudsætninger.

Rejsen starter, hvor Nilen løber ud i Middelhavet, og så bevæger vi os mod syd og sydvest i en sand tour de force.

Bogen er en letlæst, komprimeret opsummering af et livs koncentreret tænkning – det er en bog, han selv ville læse, skriver han i efterordet. Tvedt er en af de fremmeste eksperter i britisk kolonialisme i området, og dét gennemsyrer bogen på mangfoldige måder: fra kultur og ambitiøse diktatorer til international politik og dæmninger over landegrænser, landbrug og nødhjælpsorganisationer.

Du bliver med garanti overrasket undervejs, dine tanker bliver udfordret – hold op hvor jeg nød den. Kunne du lide Peter Frankopans Silkevejen, vil du knuselske Nilen (findes på engelsk hos bl.a. Saxo).

Mere af det gode
Ganske ligesom nordmændene evner tyskerne at skabe sagprosa i verdensklasse – bare fra de seneste år kender danske læsere navne som Volker Wiedermann, Florian Illies og Andrea Wulf.

Filosoffen Wolfram Eilenberger hører til blandt de fremmeste i genren, og de to forgængere i trebindsserien om omvæltningen i den vesteuropæiske tænkemåde i det 20. århundrede blev såvel anmelder- som læsersucceser både herhjemme og internationalt.

Tredje bind om efterkrigstiden – Nutidens ånder – er endnu bedre end forgængerne, sådan er det. Her giver Eilenberger mere af sig selv, og tolkningen får mere kant.

Den velkendte formular med at spejle fire gennemgående tænkere i hver bog gentages. Denne gang drejer det sig om Michel Foucault, Susan Sontag, Theodor W. Adorno og Paul Feyerabend, som jeg ikke kendte til i forvejen.

Før bogen udkom, håbede jeg, at Eilenberger ville medtage Karl Popper, der optog mig meget som ung. Det gør han for så vidt også, men i kontrastlys: Feyerabend var Popper-protegé som ung, senere i livet blev han en af de argeste kritikere af det østrig-britiske orakel. Meget mere spændende!

Pointerne bliver kun sjældent tygget i små, bløde bidder og serveret på et sølvfad, men det ser jeg kun som en fordel i en bogserie om tænkningens omvæltninger.

Den jeg læser nu
Den sidste bog er endnu et anmelderrost værk, men om bogkøberne også har givet Store Nordiske Krig deres kærlighed, er jeg mere i tvivl om. Men jeg håber det, for forfatteren, den danske historiker Dan H. Andersen, fortjener det.

Den store nordiske krig 1700-1720 er en af de mindre kendte krige i dansk historie, thi selvom Danmark stod nogenlunde centralt, ændrede den ikke alverden herhjemme. Men i resten af Europa skete der ting og sager; international politik gled ud af middelalderens skygge og ind i nutiden.

I Nordeuropa blev Sverige nedrevet fra være et bomstærkt imperium til at blive en småstat. Omvendt var det engang tilbagestående Rusland forvandlet til en europæisk stormagt ved krigens slutning. Store Nordiske Krig blev sammenviklet med den samtidige såkaldte Spanske Arvefølgekrig, som på sin side reorganiserede magtforholdene i Vesteuropa – en langt større krig.

Bogen Store Nordiske Krig er en international historie i international klasse. Jeg håber, den bliver oversat.

Som ved Terje Tvedt og Wolfram Eilenberger møder faglig overskud fin formidling, i Andersens tilfælde med nærmest dagligsprogsudtryk skudt ind i den velskrevne tekst. Det bliver aldrig plat, men sprogelskere vil uden tvivl gnægge veltilfredse undervejs (”et liv med fri bar”). 

To tykke, tunge bind på i alt godt 1.000 brødtekstsider, hvor layoutet næppe ville overleve en kedsomhedsknap, fortæller vidt og bredt om krig og krigskunst og konger og stormænd med parykker – umiddelbart skulle dette få min kæbe til at gabe sig af led.

Men Dan H. Andersen formår stik imod alle odds at gøre stoffet nærværende. Undervejs kommer han ind på mangt og meget i samfundet udenom, ligesom forfatteren ofte diskuterer eksplicit, fremhæver paradokser, trækker paralleller og påpeger forskelle i forhold til den verden, vi er fortrolige med.

Indledningen til andet bind (jeg har smuglæst) med koblingen mellem økologi, demografi, landbrug, urbanisering, krig og pestudbrud hører til noget af mest ferme i nyere dansk historieskrivning, efter min mening.

Den begejstrede anmelder i fagtidsskriftet Historisk Tidsskrift anbefaler, at man læser det detaljemættede værk i bidder. Jeg har læst knap en fjerdedel på skrivende tidspunkt, så det er tid til en pause (med Ivan Turgenevs romanklassiker Fædre og sønner tror jeg, det bliver).

God læsesommer!

Boginfo
Nilen – historiens elv af Terje Tvedt, Oslo 2011.
Nutidens ånder. Filosofiens sidste år og begyndelsen på en ny oplysning 1948-1984 af Wolfram Eilenberger, Aarhus, 2025. Bogen er oversat til dansk af Joachim Wrang.
Store Nordiske Krig, 2 bind, af Dan H. Andersen, København, 2021.

Skærm ånden (og dit eget læseliv): Lisbet Vestergaards sommerlæsning
I min sommerferie er det altid et ritual og et løfte til mig selv, at jeg skal læse en moppedreng af en bog, gerne på over 700 sider. I år er Krig og fred allerede på min læsemenu. Derfor peger jeg på en kende kortere og lettere lekture i denne sammenhæng.

Hastetilfælde af Thomas Korsgaard
Essay-genren passer perfekt til en uge i sommerhus, hvor man veksler mellem kaffe, læsning, hækling, solcremepåføring, hvidvin, grill og et slag kortspil i et endeløst loop. Jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med Korsgaard, som det af helt uforklarlige årsager er lykkedes mig IKKE at læse en eneste sætning af nogensinde. Der var altid en anden bog, der kom før.

Men nu skal det være. I Hastetilfælde skriver Korsgaard om, hvordan han blev til læser i et hjem uden bøger. Hvordan kunne det gå til? Bogen har også tekster om økonomi, klasse og styrken ved at beherske professorsprog, ligesom Korsgaard fortæller om sin skriverpraksis og litterære helte.  

Skærm ånden af Agnete Braad
Da Store Bededag blev afskaffet som fridag, besluttede min bror, der er præst på Østerbro, at indføre Store Drømmedag i kirken. Det er et arrangement på to timer, hvor der hvert kvarter kommer et nyt indslag. En samtale, et stykke musik, en meditation eller en oplæsning, der til sammen og hver for sig stimulerer evnen til at drømme og forestille sig fremtider, der vil være gode, smukke og meningsfulde at leve i.

Dette års Store Drømmedag havde besøg af idéhistorikeren Agnete Braad, der læste et uddrag af Skærm ånden. Bogen tager afsæt i kristendommen og rummer refleksioner over, hvordan digitalisering og skærme påvirker vores åndelige liv og vores evne til fordybelse. Hvordan styrker vi empati og nærvær i en digital verden? Hvad betyder tech-giganterne og de sociale medier for vores dannelse, etik og omgang med hinanden? De spørgsmål er på færde i den lille bog på godt 100 sider. De seneste år har jeg haft held med at droppe Instagram helt i min sommerferie. Med Skærm ånden i hånden kan jeg måske blive bedre til at tage flere pauser fra platformen i løbet af året. Måske kommer dagen også snart, hvor jeg tjekker 100 procent ud. Men jeg er der ikke endnu. Det er lidt…åndet.  

Evolution og litteratur af Lars Theil Münster
Mange af os har prøvet at sidde omkring et bål sammen med venner og lytte til eller selv fortælle anekdoter, gyser- og røverhistorier. Det er en arketypisk, almenmenneskelig erfaring at være samlet om fortællinger, om man så går til mini-spejder eller er mere til Nak og æd i birkebrændets skær. Hvordan hænger menneskehedens hang til at fortælle historier sammen med artens udvikling? Hvorfor har det fra generation til generation været vigtigt for os at være i stand til at sætte os ind i fiktive menneskers liv og blive berørt af dem?

Lars Theil Münster tager livtag med en retning inden for litteraturvidenskaben, der udfordrer kendte teorier og kombinerer psykologi, evolutions- og sprogteori. Hans ærinde er at sætte os på sporet af en tværfaglig tilgang til litteraturen, og jeg behøver ikke at læse mere end bagsideteksten, så er jeg fascineret.

Lars Theil Münster er også forfatteren bag Det læsende menneske, som vi tidligere har lavet en dobbeltanmeldelse af her på bloggen.

Boginfo
Hastetilfælde af Thomas Korsgaard, Gyldendal, 232 sider, 2025
Skærm ånden af Agnete Braad, Eksistensen, 105 sider, 2024
Evolution og litteratur: En introduktion af Lars Theil Münster, Aarhus Universitetsforlag, 250 sider, 2025

Sommerferielæsning a la Jan M. Johansen
Vanen tro så består min sommerferielæsning – ok, min læsning generelt – af faglitteratur og bøger med en eller anden historisk vinkel. Denne gang er der både lidt nyere bøger og guld fra gemmerne med samt naturligvis en blanding af bøger på dansk og engelsk. Jeg har delt bøgerne op i to dele. Det er bøger, jeg har læst og som jeg gerne vil anbefale til hængekøjen, og det er bøger, jeg selv glæder mig til at læse i ferien.

Søfareren – en rejse gennem Portugals tabte imperium af Erika Fatland
Norske Erika Fatland har siden 2015 skrevet en række fantastisk interessante bøger, der er lige dele rejseskildring og lige dele historiebog. Hun tager gerne udgangspunkt i steder, hvor masseturismen endnu ikke er kommet til, så foruden at være virkelig velskrevne, så får man også et indblik i steder, man kender meget lidt til.

Perfekt litteratur til en sommerferie, ikke sandt?

I Søfareren tager Fatland ud på en rejse i portugisiske Henrik Søfarerens fodspor. Eller kølvand, nok nærmere. For Henrik grundlagde lagde fundamentet for, hvad der skulle blive et af verdens største og længst bestående imperier. Et imperium, der i høj grad var et søimperium, der strakte sig fra moderlandet i Europa til det fjerne Stillehav over Sydamerika, Afrika og Indien. Og vi kommer hele vejen rundt.

Søfareren er ikke kun smukt skrevet, men tager os stort set hele verden rundt, hvor vi møder steder og mennesker, der alle har en historie at fortælle. Bl.a. til Guinea-Bissau og den gamle frihedskæmper, general Fodé, der kommer med denne betragtning:

””Nu er der kun tre af os tilbage.” Brigadegeneralen smilede vemodigt og så med ét gammel ud. ”Det er svært for mig, hver gang en veteran dør. Et helt bibliotek brænder ned sammen med dem og er væk for altid.””

Det rører mit gammel bibliotekarhjerte at høre mennesker beskrevet som biblioteker – fyldt med viden og uvurderlige historier.

Forsvarsløs – når den største trussel kommer indefra af Peter Ernstved Rasmussen
Med verdens tilstand og den nuværende sikkerhedssituation in mente, så er Ernstveds bog Forsvarsløs næsten pligtlæsning.

Bogen handler om de mange udfordringer, Forsvaret døjer med, og hvor stor skade mange års fokus på regneark og omskiftelige politiske og interne standpunkter har gjort. Og ”døjer med” er nok mildt sagt, hvis man skal tage Ernstveds eksempler til troende.

Heldigvis er det, det alvorlige emne til trods, en underholdende bog. Den er skræmmende, men også næsten kafkask til tider, og udstiller på bedste vis skaden ved, at DJØF’ere og ligesindede overtager specialiserede fagområder, de ikke ved noget om. Lars R. Møller var allerede inde på noget af det sammen med Det danske Pearl Harbor for en 10 år siden, og de kulturundergravende tiltag, Møller dengang kritiserede, har nu bundfældet sig og har, måske, undergravet hele Forsvarets evne til i det hele taget at fungere som forsvar.

1913 af Charles Emmerson
Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, jeg er lettere konservativt anlagt på mange måder, så tiden op til Første verdenskrig har en særlig plads i mit hjerte. Det virkede som en mere dannet og adstadig tid. Mine personlige særheder til trods så er bogen 1913 et fascinerende indblik i en svunden tid, hvor vi tages med på en rundtur til 23 af tidens mest betydende eller spændende byer, der hver får et solidt og gennemarbejdet kapitel.

Det er en bog, der fungerer fint som opslagsværk eller essaysamling, som man kan gå til eller fra, hvis man føler for det. Selv brugte jeg 1913 til at supplere min viden om f.eks. Shanghai, Teheran eller Buenos Aires, når de blev nævnt i nyhederne. 1913 er den perfekte sommerferielæsning, der tager dig ud i den store vide verden fra hængekøjen, og den kan snuppes i bidder.

Har man lyst til at vide mere om den tid, kan jeg på det varmeste anbefale Michael Portillos forskellige tv-serier, hvor han ved hjælp af datidens store rejseguides, Bradshaws og Baedeckers, tager toget rundt i Europa. Eller læse Florian Illies’ absolut fremragende bog med samme navn, 1913.

Sagaen om familien Hauteville af Jack Ludlow
Nu er vi kommet til en bogserie på tre bind, som jeg glæder mig til at forsvinde ned i, når det bliver min tur til at holde ferie.

Vi befinder os i år 1033, hvor vi følger den normanniske slægt de Hauteville, der grundet politik og arveforhold hjemme i Normandiet ender som lejesoldater i Syditalien. Normannerne var efterkommere af vikinger, der med den franske konges velsignelse bosatte sig ved Seinens munding. De var stridbare, ofte også ret ambitiøse og virkelig gode til at dele tæv ud, hvilket de Hauteville-familien var et fremragende eksempel på.

Familien er historisk, og medlemmerne satte store aftryk, indirekte og direkte, på verdenshistorien. Og kender man Jack Ludlow ret, er der dømt underholdende, farverig og ikke alt for krævende læsning. De tre bind er i rækkefølge Normannerne, Krigerne og Sejrherrerne, og de har en gode 10 år på bagen, men de fleste biblioteker burde have dem.

Radical Help af Hilary Cottam
Cottams bog blev anbefalet af en af min venner i Roskilde, der arbejder med unge, og der er få ting, der sælger bedre end et andets menneskes tydelige glæde ved en bog.

Radical Help er en bog, der kigger på, hvordan vi kan revolutionere – det er Cottams ord – velfærdsstaten til gode for især dem, der har mest behov for den. Det lyder om ikke andet spændende, og sådan som jeg forstår det, så er kernen i Cottams metode, at vi skal have en mere holistisk tilgang til at hjælpe folk og ikke bare sende dem fra silo til silo i det store offentlige system. Jeg har svært ved at lure, hvor enig jeg er med Cottam, men jeg glæder mig til at læse bogen og blive klogere.

Boginfo
Søfareren – en rejse gennem Portugals tabte imperium af Erika Fatland, Information, 695 sider, 2025
Forsvarsløs – når den største trussel kommer indefra af Peter Ernstved Rasmussen, Lindhardt og Ringhof, 391 sider, 2024
1913 af Charles Emmerson, Vintage (Find titlen på Saxo), 544 sider, 2014. Bogen er ikke oversat til dansk.
Sagaen om familien Hauteville af Jack Ludlow udgivet på Forlaget Punktum
1. del: Normannerne, Forlaget Punktum, 363 sider, 2012
2. del: Krigerne, 413 sider, 2013
3. del: Sejrherrerne, 424 sider, 2015
Radical Help af Hilary Cottam, Virago Press (Find titlen på Saxo), 320 sider, 2019
Bogen er ikke oversat til dansk.

Anne-Grethe Demants tip til sommerferielæsning
Sommeren står for døren. Et par uger med hvad der føles som uendelig tid, venter, og hvad er bedre end at fordybe sig i en god bog (eller flere). En af de bøger, jeg vil anbefale som sommerferielæsning, er Den sorte smeds sønner 2 af Per Lau Jensen. Bogen er en glimrende slægts- og familiefortælling. Som man kan gætte ud fra titlen, er det efterfølgeren til Den sorte smeds sønner 1, som er en meget fin og dygtigt udført bog.

I bind 2 følger vi den sorte smeds børn og børnebørn og andet godtfolk i perioden 1970-2025, endnu en periode i danmarkshistorien, hvor mange ting forandres i samfundet. Flere mennesker kommer til at tilhøre middelklassen, der bygges flere almene boliger, flere og flere får en højere uddannelse, og velfærdssamfundet forbedres. Der kommer dog enkelte skår, da oliekrisen rammer. Fremgangen kommer heller ikke uden en pris, for når det går bedre i samfundet, får folk også flere drømme, som man får mulighed for at indfri. Men det er ikke altid gratis at få sine drømme indfriet. Alting kommer med en pris.

I 1975 ligger ungdomsoprøret i 1968 stadig tæt på, og de, som er unge i denne periode, vokser op med helt nye værdier, som de videregiver til deres børn, dem der blandt andet (som denne anmelder) er født i 1970erne.

Bogen er på over 500 sider, og derfor er det fysisk umuligt at referere alt, hvad den handler om. Samlet set er Den sorte smeds sønner 2 en yderst gennemarbejdet, velskrevet og velkomponeret bog. Ligesom i bind 1 er der her gjort et grundigt og solidt forarbejde. Der er styr på både den overordnede historie og detaljerne. Per Lau Jensen har skrevet en bog, hvor personerne træder tydeligt og overbevisende frem. Som læser har man mere end almindeligt svært ved at lægge bogen fra sig, og jeg kan faktisk ikke andet end at give den mine varmeste anbefalinger med på vejen.

Boginfo
Den sorte smeds sønner, bind 1, af Per Lau Jensen, ApoCalypso, 418 sider, 2024
Den sorte smeds sønner, bind 2, af Per Lau Jensen ApoCalypso, 513 sider, 2025

Tidligere tips til sommerlæsning
Hvad skal du læse i din sommerferie 2024?
Bogsnaks sommerlæsning 2022
Vi skal bare læse 2021
Bogsnaks sommertips 2020
Bogsnaks sommerlæsning 2019
Bogsnaks sommerlæsning 2018
Sommerhusets fineste forsider 2017